Kanukokas høringssvar

Ovennævnte forslag har været sendt til høring i samtlige kommuner. Landsforeningen har modtaget svar fra 8 kommuner.

De vigtigste ændringer i forhold til kommunerne er nye regler om boligsociale anvisninger, loft for maksimalt kapitalafkast og nye regler for depositumlån. Med ændringerne bryder man med princippet om at lejerne skal betale den reelle husleje, som blev indført med lejeforordningen og reglerne om fastsættelse af lejen i Hjemmestyrets og kommunernes boliger. Landsforeningen finder ikke, at det er en kommunal opgave at optræde som selvskyldnerkautionist og pengeinstitut.

Med hensyn til boligsociale anvisninger skal kommunerne nu til at stille tabsgaranti for lejernes forpligtelser svarende til 12 måneders husleje, dog maksimalt 60.000,- kr. og begrænset til 1 år. Landsforeningen finder ikke, at der er grund til at ændre de nuværende regler i forbindelse med boligsociale anvisninger, hvorefter huslejen betales for de lejere som modtager offentlig hjælp. Der er ingen rimelig grund til, at kommunerne nu også skal stå som kautionist for personer som tildeles en bolig efter reglerne om boligsociale anvisninger, f.eks. på grund af skilsmisse, men som i øvrigt har indkomstforhold til selv at betale huslejen. Såfremt lejeren på udlejningstidspunktet har ret til at modtage sociale ydelser, skal kommunerne yderligere betale det fulde depositumbeløb.
Landsforeningen finder det ikke rimeligt, at der skal gøres forskel på de enkelte borgeres mulighed for at opnå en afdragsordning afhængig af om boligen tildeles på normal måde eller tilfældigvis tildeles i forbindelse en ansættelse eller i forbindelse med en boligsocial anvisning. Landsforeningen finder, at man i forbindelse med forslaget ikke har taget hensyn til familiernes faktiske rådighedsbeløb, og dermed mulighed for at betale depositum kontant eller afvikle depositum på kun 6 måneder, såfremt indkomsten er så lille at man har mulighed for et depositumlån . Resultatet for kommunerne bliver, at man i vidt omfang må yde lån med tilbagebetalingspligt, hvilket yderligere vil belaste kommunernes økonomi. Samtidig vil det belaste kommunens inkassoafdeling i forbindelse med en eventuel efterfølgende inddrivelse.

Kapitalafkastet bliver nu maksimeret til 15.000,- kr. pr. kvadratmeter. Konsekvensen af forslaget bliver, at de personer der tildeles de nyeste og bedste boliger ikke kommer til at betale den reelle leje. Beløbet bør i alle tilfælde være pristalsreguleret, så man ikke hele tiden skal ind og ændre lejeforordningen. Lovgivningen på boligområdet er allerede på nuværende tidspunkt uoverskuelig på grund af de mange ændringer der er foretaget i de sidste år.
§ 11, stk. 1 bør i første punktum affattes således: ”I en ejendoms opførelsessum indgår alle udgifter ved opførelsen, herunder projekt, tilsyn og byggemodning.”

De økonomiske konsekvenser for kommunerne bliver stigende omkostninger i forbindelse med boligsociale anvisninger, tab på misligholdte depositumlån og belastning af kommunernes likviditet i forbindelse med tabsgarantien.