Kanukokas høringssvar
Landsforeningens kommentarer til f orslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Landsforeningen har den 10. juli 2002 modtaget forslaget med svarfrist sat til den 1. august. Landsforeningen har meddelt KIIIP, at juli er udvalgsfri måned og at høringssvar først vil kunne afgives herfra den 10. august.
Som bekendt har forslaget været sendt til høring tidligere. Væsentlige ændringer i forhold til forrige forslag er:
-
I §16 udgør tilskuddet nu, hvad der svarer til Grønlands Hjemmestyres bloktilskud til én byskoleelev pr. år i de grønlandske kommuners folkeskoler. (I det forrige forslag var tilskudsstørrelsen sat til gennemsnitstallet inklusive bygdeskoler).
-
I §18, stk. 2 er det alene kommunalbestyrelsen, der kan yde tilskud og lån til anlæg af skolens bygninger samt til lignende investeringsudgifter. Dette betyder imidlertid ikke, at Hjemmestyret ikke kan give tilskud, idet der i de generelle bemærkninger beskrives, at anlæg af frie grundskoler vil kunne finansieres over boliglovgivningen - det vi i daglig tale kalder 10/40/50-finansieret boligbyggeri.