|
Vedr. høring af Forslag til bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Direktoratet har ved skrivelse nr. 002710 af 29. oktober 2002 fremsendt Forslag til bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til høring med en høringsfrist til den 29. november 2002. Landsforeningen har den 30. oktober 2002 videresendt høringsmaterialet til kommunerne. Der er modtaget høringssvar fra 7 kommuner. Mange af de modtagne høringssvar bærer præg af frustration omkring manglen på opdeling af specialundervisningen i almindelig og vidtgående specialundervisning. Selvom denne ændring er besluttet i folkeskoleforordningen, vil det efter Landsforeningens opfattelse være nødvendigt i bekendtgørelsen at redegøre mere detaljeret omkring forskellige specialundervisningsbehov m.v., idet bekendtgørelsen jo skal tjene som en vejledning i forhold til forordningens overordnede bestemmelser.
I henhold til §§ 6, 8, 10 og 12 skal PPR vurdere samtlige indstillinger til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, ligesom PPR årligt skal vurdere den igangværende specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand med henblik på foranstaltningernes fortsættelse eller ophør. Omfanget af PPR’s medvirken synes aldeles uoverkommelig set i relation til den normerede bemanding på PPR-kontorerne – for slet ikke at tale om den faktiske bemanding - og den synes også i nogen udstrækning at være unødvendig. Under de nuværende bestemmelser klarer skolerne normalt på betryggende vis at vurdere behov, tilrettelæggelse og evaluering af den almindelige specialundervisning. I henhold til bekendtgørelsesudkastets § 8 skal skolelederen på baggrund af alle indstillinger fra lærere og forældre anmode PPR om en vurdering. Skolelederen bør have kompetence til at afgøre, om der er behov for denne vurdering, idet skolelederen træffer alle afgørelser vedrørende eleverne. I §§ 11 og 12 mangles en angivelse af specialundervisningslærerens aktive medvirken. Der burde nok anføres klasselæreren, faglæreren, specialundervisningslæreren og andre relevante lærere. I relation til gældende - men formentlig også kommende – arbejdstidsaftale og i relation til bemærkningerne til folkeskoleforordningen om, at de økonomiske ressourcer så vidt muligt skal følge eleverne med ”vidtgående specialundervisningsbehov”, vil der være et behov for opdeling af specialundervisningen, så det bliver gennemskueligt, hvilke elever, der kræver en undervisning, der forudsætter en særlig tidsmæssig/lønmæssig kompensation, og hvilke elever, der skal indgå i beregningerne for en fordeling af de økonomiske ressourcer mellem kommunerne. Diskussionen om den nuværende vidtgående specialundervisnings placering er jo principielt færdig, men der skal i det kommende arbejde – herunder bekendtgørelsesarbejdet – forberedes en model, hvor det er elevens hensyn, der bliver styrende i forhold til alle former for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
|
