Kanukokas høringssvar

Det bør fremgå af en handlingsplan, som den forelagte, at diverse kommunale planer og delplaner – miljøplan, affaldsplan m.fl. – skal indgå som bestanddele i den obligatoriske kommuneplan, som fungerer som et fælles værktøj til planlægning på alle kommunale områder, og som er godkendt og respekteret af kommune og Landsstyre.

Det er vigtigt, at alle Hjemmestyrets direktorater anerkender kravet om og tilstedeværelsen af den lovbefalede kommuneplan, samt hvad en sådan plan skal omfatte, og hvordan den fungerer.

Ad 3.3 – Administrative mål:

Det nævnes, at der fokuseres på ”Opstart af affaldsplanlægning i kommunerne”, hvilket ikke yder kommunerne fornøden retfærdighed, idet langt de fleste kommuner er nået et stykke ad denne vej, og der er i alle kommuner med en rimelig bemanding lavet de lovbefalede affaldsregulativer i varierende kvalitet.

Kommunerne skal altså i langt de fleste tilfælde ikke starte fra bar bund.

Ad 3.4 – Prioritering af affaldshåndtering i kommunerne:

Ad 3.4 – Afsnit ”På kort sigt”: Pkt. 2: Det anføres, at der skal foregå en ”Informations-indsats over for befolkningen, når affaldssystemet er udbygget (f.eks. etablering af modta-gestation)”.

Denne informationsindsats burde allerede være vidt fremskreden, da de overordnede planer om etablering af forbrændingsanlæg og modtagestationer allerede for længst er vedtaget.

Med tanke på, hvor megen tid, der kan gå med at skabe holdningsændringer, er det meget vigtigt at starte op så tidligt som muligt, og dette kunne passende have været umiddelbart efter, at planen fra 1996 blev vedtaget af Landstinget.

Pkt. 5: De nævnte modtagepladser skal ikke kun være steder, hvor man håndterer allerede sorteret affald, idet der også kan foregå en sortering på modtagepladserne.

Pkt. 6: Såfremt der seriøst ønskes etablering af en obligatorisk kildesortering, er det ikke for tidligt at agitere for dette allerede nu, jf. bemærkningerne ovenfor til pkt. 2. Der kan jo sagtens opstartes praktisk i de byer, der har modtagestationer nu – Qaqortoq og snart Sisimiut – og der kan løbende bringes spots i medierne herom, så grundlaget lægges i de øvrige kommuner.

Ad. 3.5 – Delmål 1. Forbedrede muligheder i kommunerne på affaldsområdet:

Delmål: Hvad angår den nævnte sikring af finansieringsforhold til affaldsbortskaffelse alle-rede i løbet af 2003, beror noget sådant oftest på forhandlinger mellem Landsforeningen og Landsstyret, og det er et spørgsmål om tidspunktet hertil ikke er forpasset nu. Der skal nødvendigvis foretages nogle økonomiske vurderinger og beregninger på baggrund af så konkrete planer som muligt – typisk mandskabsnormeringer, og planerne er endnu næppe konkrete nok hertil?

Der er oplistet 8 punkter, der omhandler det, som forfatteren til planforslaget – Carl Bro a/s – anbefaler, at Hjemmestyret skal hjælpe kommunerne med at etablere/finansiere for at skabe bedre muligheder for kommunernes affaldshåndtering:

1. Forbedring af lovgrundlaget – dette er et rent hjemmestyreanliggende

2. Bedre (muligheder for) finansiering af (affaldshåndterings)ordningerne (nationalt og kommunalt) – dette er angivet at skulle dække en ”udvidet finansieringsmodel” efter hvilken, der kan ydes refusion til kommunerne til dækning af de reelle omkostninger til håndtering og forsendelse af MFA til MOKANA – hjemmestyreopgave

3. Etablering af central opsøgende rådgiverfunktion – dette er med den nugældende byrde- og opgavefordeling en ren hjemmestyreopgave. Det foreslås af Carl Bro a/s, at funktionen ’fysisk’ etableres hos KANUKOKA, hvilket nok kan være praktisk, men helt uden for KANUKOKA’s finansieringsmuligheder på nuværende tidspunkt..

4. Krav om bistand til affaldsplanlægning og -registrering – samme bemærkning som til (3.)

Beskrivelsen af den foreslåede ”rullende planlægning” virker tungt forståelig og er vanskelig at relatere til virkeligheden for ’uindviede’. Dette afsnit bør formuleres meget mere konkret. Generelt lider hele rapporten under, at der ikke altid præciseres, hvad der – efter Carl Bro a/s’s opfattelse – skal tillægges Hjemmestyret at planlægge og udføre, og det samme hvad angår kommunerne

5. Paradigmaer for kommunale affaldsplaner og regulativer – dette er hjemmestyreopgaver.

6. Paradigmaer til informationsmateriale – dette synes umiddelbart at være hjemmestyre-opgaver – evt. joint/venture Hjemmestyret/kommunerne alt efter arten.

7. Uddannelsessystem for driftsfolk – typisk fællesopgave – Hjemmestyret/kommunerne, hvor initiativet til handlinger forventes af ligge hos Hjemmestyret.

8. Videreudvikling af sorteringskrav ved offentlige bygge- og anlægsopgaver – typisk hjemmestyreopgave, hvor initiativet til handling ligger hos Hjemmestyret.

Det er korrekt, at det vil hjælpe kommunernes varetagelse at affaldshåndteringen, når ovenstående tiltag er udført, men det vil ligeså meget hjælpe Hjemmestyret, og som det fremgår af Landsforeningens bemærkninger, er de nævnte punkter hovedsageligt opgaver, som det forventes, at Hjemmestyret løser.

Dette er åbenbart også Carl Bro a/s’s opfattelse, idet der herefter nævnes 3 punkter, der (til forskel fra det foregående) ”primært skal sættes fokus på for kommunerne”:

1. Reviderede regulativer – det forudsættes, at der her menes opgradering af de i kommu-nerne eksisterende affaldsregulativer. Dette vil være kommunale opgaver, når den overordnede lovgivning, der skal skabe den nødvendige hjemmel, er på plads, og de ovennævnte paradigmaer hertil er udført.

2. Fokus på styring af affaldsordninger – denne formulering forekommer tungt forståelig i sammenhæng med det ovenstående, eller i bedste fald ukonkret.

3. Affaldsplanlægning – kommentar hertil undlades, da dette begreb udgør temaet for nærværende projekt og således ’selvindlysende’.

I det følgende afsnit : ”Opgaver for Hjemmestyret og kommunerne” søges at tegne et konkluderende billede af en praktisk måde at opdele de tiltag, der foreslås iværksat for at opnå de beskrevne mål, mellem Hjemmestyret og kommunerne.

Jf. ovenstående bemærkninger har Landsforeningens søgt at præcisere, hvordan byrde- og opgavefordelingen på dette område opfattes – set fra Landsforeningens side.

Landsforeningen kan medgive, at det er nødvendigt, at der foretages nogle tiltag – planlæg-ninger og handlinger – der som helhed betragtet ligner det af Carl Bro a/s beskrevne, når de opstillede mål skal nås.

Det ’konkluderende billede’ – tegnet af Carl Bro a/s – foregriber dog tingenes tilstand, ved at tillægge KANUKOKA nogle funktioner og virkeområder, der rettelig ligger hos Hjem-mestyret.

Landsforeningen kan således medgive, at det vil være praktisk og hensigtsmæssigt, at der i en given periode – formentlig ikke under 2 år – indledes og udføres et samarbejde mellem DMN Miljø og Landsforeningen til fremtidig benefice for begge parter, der skal resultere i at tilvejebringe og formulere samt opstille de nævnte paradigmaer og hjælpefunktioner til kommunernes handleplaner på affaldsområdet i almindelighed og miljøområdet i særdeles-hed.

Men det understreges, at Landsforeningen ikke har budgetmæssig dækning til at medvirke direkte ved et sådan tidsbegrænset samarbejde.

Ad 3.6 – Delmål 2. Information af den grønlandske befolkning.

Delmålet er udmærket, men det er vigtigt, at der her – såvel som generelt i hele planforsla-get – også fokuseres på bygderne.

Planforslaget foregriber KANUKOKA’s medvirken, og Landsforeningen henviser til bemærkninger herom under ”Ad 3.5”.

Formuleringen bør justeres, således den ikke opfattes som en permanent overdragelse af dette område fra Hjemmestyret til kommunerne. Det vil i øvrigt også kun et fåtal af kom-munerne kunne håndtere

Ad 3.7 – Delmål 3. Oprydning og forbedret håndtering af miljøfarligt affald (MFA).

Det er anført: ”Når der er ryddet op, vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en infor-mationskampagne….etc….”

Landsforeningen er af den opfattelse, at informationskampagnen ikke skal afvente – tvært-imod. Den skulle for længst have været startet op i det små, således at den kunne udbygges i et hensigtsmæssigt tempo, hvilket vil sige i tråd med handleplanernes politiske vedta-gelser.

Det bør fremgå af afsnittet om de mellemstore forbrændingsanlæg, at der sigtes til – ved pilotprojekteringen – at anlæggene fysisk omfatter såvel affaldsforbrændingsanlæg som modtagestationer for MFA og problemaffald i øvrigt.

Dette planforslag bør ikke diktere en ”containerløsning”.

Forslaget foregriber igen virkeligheden ved at operere med en ”affaldskonsulent” hos KANUKOKA. En sådan eksisterer ikke. Derimod kan det være en interessant tanke, at der i budgetteringen af de resterende by-anlæg indregnes afholdelse af 2 kurser for driftsper-sonalet.

Bemærkningen om eventuel ændret finansieringsfordeling til anlægsudtgifter til forbræn-dingsanlæg og modtagestation til fordel for kommunerne er yderst relevante, da adskillige kommuner vil have meget svært ved at klare den nuværende 50/50 ordning, og nogle kan ikke.

Bemærkningen om, at dette i givet skal genforhandles mellem Landsforeningen og Hjem-mestyret er misvisende, idet der oprindeligt ikke har været forhandlet en finansierings-ordning. 50/50-ordningen er blevet tilbudt kommunerne at søge på normal vis ligesom de øvrige fællesfinansierede anlægsopgaver.

Der bør også på baggrund af de indhøstede erfaringer med anlæggene i Qaqortoq og Sisimiut foretages beregninger over driftsomkostningerne og sammenstille disse med de forventede indtægter for at vurdere de økonomisk dårligst stillede kommuners muligheder for at drive og – ikke mindst – vedligeholde et ”kombineret anlæg”.

I afsnittet : ”Små og billige modtagestationer” (der er tænkt etableret i byer, hvor der endnu ikke er bygget forbrændingsanlæg) foreslår Carl Bro a/s, at ”KANUKOKA medvirker til at udvikle containerbaserede modtagestationer”.

Denne medvirken vil nødvendigvis begrænse sig til at medvirke i en til formålet nedsat arbejdsgruppe.

Generelt skal præciseres, at Landsforeningen ikke med nuværende struktur og kapacitet kan eller skal honorere hovedparten af de opgaver, dette delmål opridser ”for KANUKOKA”.

Ad 3.8 – Delmål 4. Deponeringsanlæg og ældre dumpe.

Delmål: ”Der skal sikres kontrolleret og miljøvenlig drift af alle dumpe inden 2006”. Dette vil alle parter i sagens natur støtte, men da ”alle dumpe” også omfatter bygder og de små og økonomisk meget vanskeligt stillede byer, finder Landsforeningen anledning til at sætte et stort spørgsmålstegn ved, om dette mål kan nås som estimeret. Det forekommer ikke realistisk.

Landsforeningen vil ikke kommentere dette yderligere før ”den igangsatte undersøgelse af driftsforhold på de eksisterende deponeringsanlæg i Grønland samt udarbejdelse af drifts-vejledning” foreligger i færdig form, og den er blevet behørigt behandlet.

AD 3.9 – Delmål 5. Forbrændingsanlæg og modtagestationer.

Det har ’altid’ perifert været planen, at der i bygderne skal oprettes modtagepladser af pas-sende størrelse og underordnet byernes modtagestationer. Dette bør anføres på dette sted.

Det er et meget stort spørgsmål, om de økonomisk dårligst stillede kommuner kan magte at kunne håndtere jern og metal til genanvendelse. Det er realistisk at kalkulere med, at disse kommuner med de nuværende økonomiske muligheder vil være nødt til at pålægge affalds- og skrotproducenterne selv at neddele og forsende til MOKANA eller andre.

Under ”De administrative opgaver for DMN omfatter:” er nævnt, at DMN Miljø over-vejer strategier om forbrændingsløsninger i de mindre byer ”sammen med KANUKOKA” og de involverede kommuner.

Landsforeningens og kommunernes engagement formodes at være deltagelse i en til for-målet nedsat arbejdsgruppe.

Under ”Opgave for kommunerne” er nævnt, at pilotprojektet vedrørende kildesortering i Nuuk foregår ”i samarbejde med KANUKOKA”, hvilket der hidtil ikke foreligger nogen aftale om. – I dette afsnit nævnes også, at kommunerne tilretter affaldssystemerne i bygderne og driftsoptimerer bygdeforbrændingsanlæggene. Dette vil kun de færreste kommune kunne løfte, og med de eksisterende bygdeforbrændingsanlægs generelle stand in mente, bør DMN Miljø medvirke væsentligt til dette. I øvrigt pågår tiltag i den retning.

Ad 3.10 – Delmål 6. Forbedret håndtering af henkastet/henstillet affald.

Det anføres, at ”Der er behov for, at kommunerne i regulativer allerede nu stiller krav om bortskaffelse af affald i det åbne land samt fører tilsyn og sikrer oprydning for forurenerens regning”.

Hertil skal Landsforeningen bemærke, at det er alt for tidligt generelt at pålægge kommu-nerne dette. Er der tale om at opsamle et par sækfulde henkastet affald fra ørredfiskere eller lignende, er opgaven overkommelig for en kommune, især hvis der fremgår, hvem affaldet stammer fra. Men det er ikke realistisk at forsøge at få kommunerne til at rydde op i de mange affaldsdynger i det åbne land, som ikke engang Hjemmestyret har kunnet få styr på.

Der pågår p.t. udarbejdelse af en Miljøhandlingsplan, en ny Affaldshandlingsplan og en ny Naturbeskyttelseslov.

Strategien må være, at Hjemmestyret udarbejder forslag til love og planer, gennemfører høringer og får planerne og det nødvendige lovstof politisk vedtaget. Herefter må det forhandles og besluttes, hvor ansvaret for diverse oprydninger praktisk skal lægges, og de nødvendige midler skal bevilges.

Ad. 3.11 – Delmål 7. Minimering af forurening fra organisk industriaffald og spilde-vand.

I dette afsnit omtales organisk industriaffald og spildevand, og det er Landsforeningens opfattelse, at spildevandet – kloakeringsproblematikken – ikke får nær den opmærksom-hed, som omfanget af denne forureningskilde berettiger til.

Der er meget store miljø- og sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med udledning af spildevand på terræn i både byer og bygder, og denne form for affaldsudledning rangerer meget højt på listen over forurenende aktiviteter, der forringer befolkningens sundheds-vilkår i væsentlig grad.

Spørgsmålet er, om ikke emnerne natrenovation, spildevand og kloakering retteligt hører hjemme i nærværende plan fremfor i miljøhandlingsplanen, der er undervejs.

Ad 3.12 – Delmål 8. Skibe og havne.

Carl Bro a/s tilkendegiver en opfattelse af, at kommunerne fremtidigt skal ”1) varetage tilsyn med skibe, 2) medtage regler for skrotning af skibe i de kommunale affaldsregulati-ver og 3) etablere skrotningspladser for skibe”.

Hertil skal Landsforeningen blot bemærke, at der sagtens kan argumenteres for, at kommunerne overtager adskillige funktioner fra Hjemmestyret – især for at medvirke til for at sikre hensigtsmæssigt bemandede forvaltninger. Det vil have positiv afsmittende virkning på varetagelsen af de mange kommunale forvaltningsopgaver, men det skal samtidigt understreges, af de 3 nævnte delpunkter p.t. ligger fast forankret i Hjemmestyrets ressortområde, og en overdragelse heraf til kommunerne kræver justering af lovgivning og økonomiske forhandlinger mellem Hjemmestyret og Landsforeningen.

Ad 3.13 – Delmål 9. Affaldsminimering.

Der anføres her, at ”KANUKOKA igangsætter forhandlinger med RAL (og Pilersuisoq) om en udbygning af rabatordningen for returtransport af affaldsprodukter”.

Landsforeningen skal hertil bemærke, at Carl Bro a/s formentlig mener, at Landsforeningen skal gennemføre disse forhandlinger, men denne handlingsplan, der forventeligt skal vedtages af Landstinget i dens endelige form, er næppe det rette forum at pålægge Landsforeningen opgaver.

Endeligt skal bemærkes, at der vel ikke generelt vil være tale om returtransport af affalds-produkter, da en sådan returtransport forudsætter at affaldet først er indført i Grønland – som affald. Endvidere bør nævnes at modtagedestinationen er Danmark.

Ad 3.14 – Delmål 10. Genanvendelse af affald.

Dette afsnit er yderst relevant, og formuleringen: ”Det foreslås, at der i en kommune gennemføres et pilotprojekt, hvor der sikres sortering og neddeling af jern og metal til afsætning gennem MOKANA i Danmark” er udmærket.

Landsforeningen skal hertil bemærke, at pilotprojektet bør omfatte hele forløbet fra modta-gelse, neddeling, transport og salg af jern- og metalskrottet.

Landsforeningens medvirken hertil kan være deltagelse i en til formålet nedsat arbejds-gruppe.

Pilotprojektet forudsættes finansieret af Hjemmestyret.

På dette sted bør også nævnes håndtering af elektronikskrot og kølemøbler, da det er helt oplagt, at der skal ske en genanvendelse af komponenter herfra – især hvad angår elektro-nikskrot. Her er det også oplagt, at der snarest iværksættes et pilotprojekt.

Der savnes en beskrivelse af bygdernes problemer med genanvendeligt materiale. Dette skal formentligt i langt de fleste tilfælde transporteres til byens modtagestation til videre håndtering og forsendelse, og Landsforeningen skal foreslå, at ovennævnte pilotkommune bliver en kommune med et vist antal bygder, og at projektet også omfatter bortskaffelsen af jern- og metalaffald samt elektronikskrot og kølemøbler herfra.

Ad 4 – Tids-og aktivitetsplan.

Landsforeningen har i det foregående kommenteret de enkelt delmål, og til den skematisk opstillede tids- og aktivitetsplan skal blot bemærkes, at KANUKOKA ikke kan indgå i en handlingsplan, som det er forelagt. Landsforeningen har ikke forhandlet dette med Hjem-mestyret/DMN endnu.

Det betyder, som det fremgår af Landsforeningens kommentarer, ikke, at Landsforeningen ikke er principielt positivt stemt over for mange af de opstillede forslag, men der skal ske en forhandling parterne imellem, inden Landsforeningen kan figurere som anført i en sådan handlingsplan. Indtil det er sket og der foreligge et forhandlingsresultat, kan beskrivelserne af KANUKOKA’s roller i handlingsplanen kun være ønsketænkning for forslagets forfat-tere.

Hvad angår det tidsplansmæssige, finder Landsforeningen det betænkeligt, at der planlæg-ges i det angivne omfang allerede i 2003, da både de kommunale budgetter og finansloven for 2003 allerede nu er langt fremskreden. Det er et stort spørgsmål, om de aktiviteter, der kræver budgettering – og det er vel stort set dem alle – kan igangsættes før 2004?

Ad 4.1 – Tidsplan for kommunerne.

Aktivitetsskemaet kan kun have fæste i virkeligheden, hvis årstallet ”2003” ændres til ”året for implementering af affaldsplan i kommuneplanen” eller lignende formulering.

Det er kommenteret tidligere, men skal alligevel gentages her: det er ikke en kommunal opgave at oprette skrotningspladser for skibe – det er derimod en kommunal opgave at anvise areal til en sådan opgave.

Ad 5.1 – Økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

Landsforeningen skal til dette afsnit bemærke, at tallene i skemaet kun kan give et foreløbigt og meget løst fingerpeg om omkostningerne til handlingsplanens implementering i de nævnte kategorier af byer/bygder.

Som det nævnes, indeholder oversigten ikke ”konsekvensberegninger for andre løsnings-modeller, f.eks. etablering af fælles forbrænding, deponier og lignende” (slagger og flyve-aske). Det er p.t. yderst usikkert, hvad der ligger af fremtidige omkostninger her for kom-munerne, men disse må kapitaliseres, efterhånden som parametrene bliver kendte og bear-bejdelige. Herefter skal de indgå i bloktilskudsforhandlingerne mellem Landsforeningen og Hjemmestyret.

Indtjening på udnyttelse af spildvarmen fra affaldsforbrændingen er som nævnt yderst usikker og vil være meget forskellig fra by til by. Der ligger stadig mange overvejelser forude, inden en nogenlunde dækkende handlingsplan på dette område kan være udarbejdet.

Det nævnes, at der kan forventes forhøjede driftsudgifter på forbrændingsanlæggene i disses første driftsår pga. indkøringsvanskeligheder, og dette er sandsynligvis korrekt; men samtidig med konstatering heraf, skal også tages i regning, at udgifter til vedligeholdelsen af anlæggene vil stige efter en given tid, hvor de forskellige komponenter begynder at skulle skiftes. Det er således umuligt på forhånd mere end løst at anslå disse forholds vægtning i anlæggenes driftsomkostninger. Her må der være en mulighed for at justere i bloktilskuddet efterhånden, som anlæggenes drift giver et overblik over de reelle drifts-omkostninger på anlæg, der fungerer i ”driftsmæssig balance”.

De oplistede engangsudgifter til:

ses ikke umiddelbart at kunne være rene kommuneopgaver. Disse opgaver, som i overve-jende grad eksisterer i dag pga. ’fortidens synder’, hidrører kun sjældent fra kommunerne – om nogensinde – og bør afhjælpes udgiftsneutralt for kommunerne.

I skemaet: ”Opgaver for kommunerne”, Tabel 5.2 er anført en lang række opgaver, der ikke kan forekomme i en handlingsplan uden forklarende bemærkninger, der præciserer det økonomiske grundlag for opgavernes udførelse.

En stor del af opgaverne er ’joint venture’ opgaver, og nogen er direkte hjemmestyreopga-ver. Dette har Landsforeningen kommenteret i det foregående, og her skal blot bemærkes, at skemaets indhold skal justeres, som nævnt ovenfor, for at Landsforeningen skal kunne tilslutte sig det.

Ad 5.2 – Økonomiske og administrative konsekvenser for KANUKOKA.

Nærværende forslag til ’Affaldshandlingsplan for Grønland’ er udført af Grønlands Hjem-mestyres ’Direktoratet for Miljø og Natur’ og med Carl Bro a/s som konsulent. Intentionen er, at handlingsplanen skal godkendes af Landstinget, og den vil herefter som sådan fremstå som et pålæg for de involverede parter.

Den endelige affaldshandlingsplan skal blandt andet tjene som et ’aftalepapir’, der præ-ciserer byrde- og opgavefordelingen på området mellem Hjemmestyret og kommunerne.

I den forbindelse er det vigtigt at erkende, at ”De Grønlandske Kommuners Landsforening”, KANUKOKA, i princippet er en privat forening, og som sådan ikke kan pålægges opgaver i en handlingsplan som denne.

Handlingsplanen skal klarlægge, hvad Hjemmestyret og kommunerne kan forvente af hinanden, og Landsforeningen forhandler på vegne af den ene forhandlingspart – kommu-nerne. At Landsforeningen rent praktisk kan påtage sig nogle opgaver i forbindelse med løsning af de nævnte opgaver, skal bestemt ikke afvises, hvis de økonomiske muligheder for det er tilstede, men konkrete beskrivelser heraf hører ikke hjemme i denne handlingsplan.

Ad 5.3 – Økonomiske og administrative konsekvenser for Hjemmestyret.

I dette afsnit ønsker kommunerne, at der medtages en sekvens indeholdende kommunernes behov for at få kapitaliseret driften af forbrændingsanlæggene og modtagestationerne m.h.p., at emnet kan indgå i bloktilskudsforhandlingerne.

I skemaet ”Tabel 5.6” nævnes KANUKOKA igen i forb. m. planlægnings- og udrednings-opgaver, hvilket er misvisende, da de to forhandlingsparter er Hjemmestyret og kommu-nerne repræsenteret ved Landsforeningen jf. ovenstående.

Ad 5.4 – Finansieringsmuligheder.

Landsforeningens ovenstående bemærkninger vedrørende KANUKOKA er også gældende for dette afsnit.

Hvad angår ’tilskud’ til ”Skrotningspladser for kasserede skibe”, kan der, hvis betegnelsen, ’tilskud’, fastholdes, kun være tale om et 100 % tilskud, som Hjemmestyret yder til sig selv, da denne opgave ikke ligger hos kommunerne iht. den nugældende byrde- og opgave-fordeling.

Konklusion:
Forslaget til den nye affaldshandlingsplan kan udefra betragtes som en opdatering af planen fra 1996, hvilket formentlig også har været det overordnede mål.

Dette mål er kun delvis opnået, idet De Grønlandske Kommuners Landsforening, KANUKOKA, foregribende er nævnt gennem hele planforslaget som direkte og selvstæn-dig aktør i planens udførelse. Dette element i planforslaget strider mod virkelighedens verden. Landsforeningen/KANUKOKA er forhandlingspart på vegne af kommunerne.

Planen bør rettelig præcisere, hvilke tiltag og opgaver der – iht. gældende love samt aftalen om byrde- og opgavefordeling mellem Hjemmestyret og kommunerne – skal løses iht. den-ne plans anvisninger, og hvordan; og når de økonomiske betingelser og muligheder herfor er bragt i orden.

Herudover skal planen pege på eventuelle forhold, der ønskes bragt til udførelse, men som hertil mangler hjemmel i lovgivningen. Der skal så gøres en indsats for at skaffe denne hjemmel ved at tilvejebringe det lovmæssige grundlag herfor.

Endvidere skal Landsforeningen bemærke, at den endelige nye affaldshandlingsplan bør omhandle anvendelse, evt. slutdeponi, af slagger og flyveaske, der er direkte afledt af affaldsforbrænding – ligesom der bør ofres mere plads til en beskrivelse af de fremtidige forhold omkring røgrensning.

Som tidligere nævnt, bør der ofres langt mere opmærksomhed på bygderne i alle forhold der gælder for byerne . Det er vigtigt at erkende, at de bor ca. 10.000 personer i bygderne –eller knap 20% af den samlede befolkning, der med deres blotte antal kræver opmærksom-hed.

Endelig skal bemærkes, at Landsforeningen på kommunernes vegne i princippet er positivt indstillet overfor, at der i en given periode oprettes ”et rådgivende organ” på affalds- og miljøområdet til hjælp og støtte for både DMN og kommunerne, og som kan medvirke til at udvikle metoder og paradigmaer for håndtering af de miljømæssige problemer i Grønland – og herunder affaldshåndteringen. Denne rådgivende funktion kan i perioden meget vel fysisk placeres i Landsforeningens lokaler.