Landstingsforordning om uddannelsesstøtte

KANUKOKA's høringssvar (forslaget og bilagene hentes nederst på siden):

25. juli 2003

I Redegørelse om Uddannelsesstøttereform blev det anbefalet, at man ved uddannelsesstøttereformen skulle indarbejde tiltag, der kunne motivere de uddannelsessøgende til at tage arbejde i Grønland efter endt uddannelse. Sådanne tiltag ses ikke indarbejdet i forordningsforslaget.

§ 5:

Af bemærkningerne fremgår det, at Hjemmestyrets tilskud til arbejdsgiveren forventes udbetalt som et ensartet månedligt tilskud pr. lærling gennem hele uddannelsesperioden uden hensyntagen til den enkelte erhvervsuddannelses fordeling af tid på skoleophold og praktik. KANUKOKA finder principielt som tidligere meddelt, at der bør være en sats for hver erhvervsuddannelse afpasset efter den konkrete uddannelses fordeling af praktik og skoleophold. For den enkelte arbejdsgiver vil det være en mere hensigtsmæssig beregningsmetode, som stadigvæk vil være lige så let at administrere som den foreslåede model. En sådan beregningsmetode vil endvidere altid kunne justere tilskudsstørrelsen, hvis der på et tidspunkt sker ændringer i den enkelte uddannelses fordeling af praktik og skoleophold.

Omlægningen af uddannelsesstøtte det første år og under skoleophold til løn under hele lærlingeuddannelsen er tænkt sammen med en model, hvor lærlingen får den samme løn uanset, om vedkommende er i praktik eller på skoleophold. Denne omlægning forudsætter en fornyet aftale mellem de aftaleberettigede parter, og hvorvidt denne fornyede aftale kan forhandles udgiftsneutralt er uafklaret. Hvis omlægningen skal være udgiftsneutral, forudsætter det, at lærlingen får mindre i løn under praktikophold end tidligere. Hvis fornyelse af denne aftale som følge af omlægningen af uddannelsesstøtteordningen medfører højere lønudgifter end hidtil, skal dette kompenseres i et forhøjet tilskud fra Hjemmestyret til arbejdsgiveren.

Arbejdsgivertilskuddet skal i øvrigt løbende reguleres i takt med regulering af lærlingelønnen som følge af overenskomstfornyelser.

Af bemærkningerne fremgår det, at der har været overvejelser om, hvor ofte tilskuddet til arbejdsgiveren skal udbetales, og hvornår tilskuddet falder bort. Af hensyn til arbejdsgivernes likviditet skal udbetalingen ske månedsvis. Med hensyn til bortfald af tilskud ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse har KANUKOKA den principielle holdning, at ophør af tilskud bør følge tidspunktet for lærlingeforholdets og dermed lønudbetalingens ophør. Såfremt der af administrative årsager måtte være ønske om kun at udbetale tilskud for hele måneder, må skæringspunktet for ophør med uddannelsen være den 15. i måneden og ikke som foreslået den 20. Hvis uddannelsen afsluttes eller afbrydes den 15. eller tidligere på måneden, udbetales der ikke tilskud til arbejdsgiveren for den pågældende måned. Hvis uddannelsen afsluttes efter den 15. i måneden, udbetales der tilskud til arbejdsgiveren for hele den pågældende måned. Herved sikres arbejdsgiver og Hjemmestyret på lige vis.

§ 17:

Hvis man ad økonomisk vej skulle motivere uddannelsessøgende i Danmark til at søge arbejde i Grønland efter endt længerevarende uddannelse, så kunne det eksempelvis være i form af eftergivelse af dele af studielånene under forudsætning af en vis ansættelseslængde. Dette ville naturligvis være en omkostning i form af eftergivelse af lån, men samtidig ville det formentlig være med til både at tiltrække og fastholde personer, som har en tilknytning til og indsigt i det grønlandske samfund.

Af bilag 2 til bemærkningerne fremgår det, at der forventes en besparelse på 6,9. mio. kroner ved ophør med uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning på FSA/FSUA-niveau. KANUKOKA er meget imod denne besparelse, idet der fortsat er behov for at kunne tilbyde enkeltfagsundervisning til personer, der mangler faglige kvalifikationer for at kunne blive optaget på en uddannelse. KANUKOKA er naturligvis vidende om de tiltag, der er omkring uddannelses- og erhvervsintroduktion, hvor der også arbejdes med enkeltfagsundervisning. KANUKOKA finder dog, at der fortsat vil være en gruppe, der udelukkende har behov for den faglige opkvalificering, der ligger i enkeltfagsundervisningen, hvorfor de ikke vil indgå i uddannelses- og erhvervsintroduktionsforløbene som sådan. For denne gruppe er muligheden for uddannelsesstøtte en vigtig forudsætning for at kunne deltage i enkeltfagsundervisningen, da de med undervisningens placering og omfang ikke kan have et fuldtidsarbejde ved siden af.

Besparelsen på 1,8 mio. kroner ved fjernelse af juleferierejsen for uddannelsessøgende, der ikke har deres børn med til uddannelsesbyen, finder KANUKOKA farlig. Ved at afskære en uddannelsessøgende fra et besøg hos sine børn i løbet af et uddannelsesår vil man formentlig forøge risikoen for frafald, hvilket jo ikke er hensigten med uddannelsesstøttereformen.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne:

For kommunerne som arbejdsgivere vil der ikke være nogen økonomiske konsekvenser under forudsætning af: