Høringsfristen er den 31. juli 2003, hvorfor eventuelle bemærkninger eller kommentarer skal være Landsforeningen i hænde senest mandag den 28. juli 2003.

Arbejdet med at få ændret lov nr. 22 af 3. november 1994, som Landsforeningen på vegne af kommunerne, har været i gang med i efterhånden flere år, er ved at bære frugt.

Baggrunden for ønsket om at få ændret loven er, at kommunerne stadig i højere grad har behov for, at have stabile arbejdspladser og produktionssteder (fabrikker) i kommunen eller i deres regioner. Som det vides, er fiskeriet, fabrikker og arbejdspladser grundlaget for de fleste

kommuners skatteindtægter. Vi ved, at fiskeriet og fiskeindustrien er meget påvirkelig af ændringer i naturen og konkurrenceforhold mellem landene med hensyn til priser og det mærkes til stadighed. Som eksempel kan vi jo se, at dagens lave kg-pris for rejer, som er vort lands vigtigste eksportvare, er meget bestemmende for landets økonomi. Når landets økonomi er for ensidig afhængig af fiskeriet, fiskeindustrien, er landets økonomi meget sårbar, når eksportpriserne falder – og det første, der mærker det, er fiskerne og fabrikkerne i de enkelte kommuner, og følgen deraf er så at kommunens skatteindtægter også bliver lavere.

En af de vigtige forslag til ændringer ved lov nr. 22 af 3. november 1994 er at kommunerne i samarbejde skal kunne oprette en fælles kommunal fond. (Lovudkastets § 2 ) Det kan f.eks. være en erhvervsudviklingsfond i regionerne som finansieres af kommunerne og hjemmestyret. På denne baggrund kan kommunerne få mulighed for at samarbejde med hensyn til erhervsmæssige tiltag, hvis ændringsforslaget bliver vedtaget i Landstinget.

Endvidere er der i lovudkastet taget højde for, at en kommune, som investerer eller yder tilskud i henhold til denne landstingslov, skal afholde investeringsudgiften som en drifts- eller anlægsudgift i kommunens eget regnskab og bogholderi, dette har ikke været krav i det gamle lov. (Lovudkastets §16 stk.1) Bestemmelsen er en konsekvens af, at kommunale investeringer – som en lovlig kommunal opgave – er omfattet af det almindelige kommunetilsyn. Bestemmelsen skal ses som et redskab og skal være med til at overskueliggøre det kommunale erhvervsinvesteringer.

I lovudkastet skal man også være opmærksom på, (Lovudkastets § 14. stk. 3) at i tilfælde af tvivlstilfælde om en påtænkt investering eller garanti er i modstrid med stk. 1 skal forespørgsel herom rettes til Konkurrencenævnet og ikke som før via Kommunernes Tilsynsråd.

Administrative og økonomiske konsekvenser:

Direktoratet for Erhverv mener, at der forventes indledningsvis en lettere stigning i administrative belastning, idet der nu indføres en rapporteringspligt. Størrelsen af denne ekstra administration kan vanskeligt opgøres; men kan minimeres meget ved udsendelse af skemaer til brug for indberetningen. Ved indberetning efter skema vil indberetningerne blive mere ensartede og lettere at behandle.

Der er i lovforslaget strammet op omkring kravene til rådgivning forud for projekters iværksættelse. Dette vil give mere administration i startfasen; men på længere sigt friholde kommunerne for et større vurderingsarbejde. Set i forhold til, at vurderingen alt andet lige vil minimere de kommunale økonomiske tab forventes over tid ingen ekstraomkostninger, total set.

Vi vil til sidst fra Landsforeningens side sige, at vi håber at ændringsforslagene til lov nr. 22 af 3. november 1994 vil blive accepteret og håber, at det vil være til hjælp for kommunernes arbejde for erhvervsudvikling fremover.