|
Kanukoka's høringssvar - klik her 29. november 2003
Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har ved skrivelse nr. 1280 af 24. november 2003 fremsendt Forslag til bekendtgørelse om tilskud til efterskoleophold i Danmark til høring. Det modtagne høringsmaterialet vedlægges på grønlandsk og dansk. I skrivelsen fra Direktoratet oplyses det, at der sker en opstramning med hensyn optagelseskravene dels med henblik på at nedbringe antallet af afbrydelser af efterskoleophold og dels med henblik på at nedbringe finanslovsbevillingen til efterskoleophold. Den hidtidige indstilling fra skolen bortfalder, og de skolemæssige krav for tildeling af tilskud til efterskoleophold vil fremover udelukkende være de sidste standpunktskarakterer i faget dansk. Kun elever med karaktererne 6, 7 og 8 i mundtlig og skriftlig dansk vil fremover kunne opnå tilskud til efterskoleophold. KANUKOKA har forståelse for, at eleverne skal have et rimeligt sprogligt fundament for at kunne følge undervisningen og deltage i det sociale liv på en dansk efterskole, men KANUKOKA er dog betænkelig ved, at der tilsyneladende ikke tages hensyn til elevens øvrige styrkesider. Efterskoleopholdene har for mange foruden det sproglige aspekt også haft stor betydning for deres personlige udvikling. Et efterskoleophold har for mange haft stor betydning for deres parathed til at indgå i uddannelsessystemet – herunder modenhed til at flytte hjemmefra og bo på kollegium i uddannelsesbyen. At betragte et efterskoleophold udelukkende som et sprogskoleophold er efter KANUKOKA’s opfattelse for snæver en betragtning set i et uddannelsesperspektiv. Det, der måtte spares på efterskoleophold, vil let kunne sættes til ved forøgede afbrydelser af f.eks. gymnasiale uddannelser. Med hensyn til det fremtidige tilskud vil der på ansøgningstidspunktet ikke være et kendt tilskudsbeløb fra Grønlands Hjemmestyre. Tilskudsstørrelsen vil være afhængig af finanslovsbevillingen og antallet af optagne efterskoleelever. For forældrene er det utilfredsstillende, at de ikke kender de økonomiske konsekvenser på ansøgningstidspunktet. Hjemmestyrets tilskud til forældrebetalingen har i øvrigt ligget fast på kr. 281 pr. uge lige siden ordningens indførelse i 1995, selvom den ugentlige skolepris i de forløbne år er steget væsentligt. Forældrebetalingens andel er dermed forøget. I 1995 kunne en familie med lav indkomst stort set få dækket forældrebetalingen med statstilskud, dansk kommunetilskud og Hjemmestyretilskud. I dag vil forældrene selv skulle betale min. 200 – 300 kroner ugentligt – foruden lomme- og tøjpenge. Dette forhold giver en social slagside, idet en del familier simpelthen ikke har råd til at sende deres børn på efterskole. Det er en særdeles uheldig udvikling. Det er ikke rigtigt, at et ungt menneskes uddannelsesmulighed i den grad skal være afhængig af forældrenes økonomiske formåen. Der er derfor behov for en forøgelse – måske en form for pristalsregulering – af Hjemmestyrets tilskud til efterskoleophold. Denne nødvendige forøgelse af tilskuddet til den enkelte bør ikke ske udelukkende ved en reduktion i antallet af elever på efterskole på baggrund af en så kraftig begrænsning i muligheden for optagelse. Kommunerne bedes senest den fredag den 19. december 2003 fremkomme med høringssvar til bekendtgørelsesforslaget, så KANUKOKA mandag den 22. december 2003 kan aflevere et fælles høringssvar til Hjemmestyret. Kommunerne bedes i sit høringssvar kommentere, om man er enig i KANUKOKA’s synspunkter, som angivet ovenfor. Desuden ønskes naturligvis kommunernes øvrige kommentarer til bekendtgørelsesudkastet. Høringsliste:
|
