|
22. december 2003
Forslaget har været sendt til høring i kommunerne, og der er indkommet høringssvar fra 10 kommuner. Høringssvarene vedlægges til orientering. I de fleste høringssvar refereres til KANUKOKA’s følgeskrivelse, der var vedlagt høringsmaterialet, da det blev udsendt til høring i kommunerne. For at give den fulde forståelse af høringssvarene vedlægges KANUKOKA’s følgeskrivelse også.
Erfaringerne med elevernes efterskoleophold er generelt meget positive, og der er stor modstand mod den foreslåede begrænsning i tilskudsmulighederne. Der er en forståelse for, at eleverne skal have visse forudsætninger i det danske sprog for at kunne klare sig både fagligt og personligt under et efterskoleophold. Der er derimod ikke forståelse for, at karakterkravet på 6, 7 og 8 i dansk alene skal være afgørende for, om en elev kan opnå tilskud til efterskoleophold i Danmark. Der skal udover elevens faglige ballast lægges vægt på elevens øvrige personlige og sociale kompetencer, der også har meget stor betydning for elevens mulighed for at gennemføre et efterskoleophold i Danmark samt for elevens udbytte og oplevelse af et sådant efterskoleophold. Der er mange eksempler på, at elever med forholdsvis lave danskkarakterer og med en stærk personlighed har fået et godt udbytte af efterskoleophold både fagligt og som led i den personlige udvikling. Et efterskoleophold har også for denne gruppe elever været et positivt skridt på vejen mod en egentlig uddannelse. Der er stor modstand mod, at elever med karakterer over 8 i faget dansk skal være udelukket fra at få tilskud til et efterskoleophold i Danmark. Denne gruppe elever har ligesom alle andre unge behov for de menneskelige og faglige gevinster, som et efterskoleophold kan give dem i relation til deres fremtidige uddannelse. Elever, der behersker dansk på et niveau over middel, vil jo netop i kraft af deres sproglige forudsætninger, have optimale forudsætninger for at kunne udvikle deres faglige og sociale kompetencer under et efterskoleophold. Der er generelt modstand mod, at et efterskoleophold i Danmark udelukkende opfattes som et sprogskoleophold. Det er efter KANUKOKA’s opfattelse for snæver en betragtning set i et uddannelsesperspektiv. Det, der måtte spares på efterskoleophold, vil let kunne sættes til ved forøgede afbrydelser af f.eks. gymnasiale uddannelser. Da der således er behov for at lægge andre parametre end danskkaraktererne ind i bedømmelsen af, om en elev er kvalificeret til at gennemføre et efterskoleophold med et rimeligt udbytte, er det naturligt at bevare den nuværende skolevurdering – eventuelt i tilrettet eller udbygget form. Det er skolens ansatte, der kender eleven fagligt og personligt, hvorfor en vurdering fra skolen fortsat må have afgørende betydning for afgørelsen om elevens mulighed for opnåelse af tilskud. Med hensyn til forældrebetalingen, så er der generelt behov for, at tilskudsbeløbet sættes op. Hjemmestyrets tilskud til forældrebetalingen har ligget fast på kr. 281 pr. uge lige siden ordningens indførelse i 1995, selvom den ugentlige skolepris i de forløbne år er steget væsentligt. Forældrebetalingens andel er dermed forøget. I 1995 kunne en familie med lav indkomst stort set få dækket forældrebetalingen med statstilskud, dansk kommunetilskud og Hjemmestyretilskud. I dag vil forældrene selv skulle betale min. 200 – 300 kroner ugentligt – foruden lomme- og tøjpenge. Dette forhold giver en social slagside, idet en del familier simpelthen ikke har råd til at sende deres børn på efterskole. Det er en særdeles uheldig udvikling. Det er ikke rigtigt, at et ungt menneskes uddannelsesmulighed i den grad skal være afhængig af forældrenes økonomiske formåen. Der er derfor behov for en forøgelse – måske en form for pristalsregulering – af Hjemmestyrets tilskud til efterskoleophold. Denne nødvendige forøgelse af tilskuddet til den enkelte bør ikke ske udelukkende ved en reduktion i antallet af elever på efterskole. Med hensyn til de øvrige forslåede ændringer i forhold til nuværende bekendtgørelse er der stort set kun bemærkninger til tidspunktet for udmeldingen om tildeling af tilskud og tilskuddets størrelse. Specielt er det ikke tilfredsstillende, at tilskudsstørrelsen ikke er kendt på ansøgningstidspunktet. Af hensyn til forældrenes betaling af depositum til efterskolerne vil det desuden være meget hensigtsmæssigt med en tidligere afgørelse end 1. marts af, om der ydes tilskud eller ej. Det indbetalte depositum er ofte tabt helt eller delvist, hvis ansøgningen ikke ender med en optagelse på efterskolen, og dette forhold vil jo for de fleste være afhængig af, om Hjemmestyret yder tilskud eller ej. Mulighederne for hel eller delvis tilbagebetaling af depositum vil være større, jo tidligere en afmelding af en reservation kan ske. Der er som anført stor modstand mod den foreslåede begrænsning i antallet af elever, der kan modtage tilskud til efterskoleophold, ligesom der er stor modstand mod, at karakterne i dansk udelukkende skal være bestemmende for, om der kan ydes tilskud eller ej. Af debatten under og efter Landstingets behandling af finanslovsforslaget for 2004 står det klart, at flere medlemmer i de politiske partier, der vedtog besparelsen på kontoen for efterskoleophold, ikke til fulde kendte besparelsens konsekvenser. KANUKOKA skal derfor opfordre til, at nuværende støtteordning bevares, indtil en grundig undersøgelse af frafaldsproblematikken er foretaget, hvorefter det vil være muligt at drøfte frafaldsproblematikken og efterskolespørgsmålet i det hele taget på et mere nuanceret og fagligt grundlag. Indtil da må behovet for økonomi søges imødekommet ved en tillægsbevilling. I forbindelse med såvel høringen i kommunerne som i den offentlige debat om emnet er ønsket om etablering af en efterskole i Grønland igen kommet frem. Dette ønske har egentlig ikke noget med bekendtgørelsesforslaget at gøre, men hvis der som ønsket bliver sat et nærmere analysearbejde i gang, ville det nok være relevant også at undersøge fordele, ulemper, muligheder, konsekvenser m.v. vedr. denne side af efterskolesagen. |
