|
Nuuk, 10.08.2004 KANUKOKA har modtaget rapporten ”strategiplan og udligningsordning for at ophæve ensprissystemet for el, vand og varme i høring.”
Behov for yderligere information I landsstyrets koalitionsaftale, er det anført, at ”Landsstyrekoalitionen vil fremme initiativer til at styrke udviklingen i bygder- og yderdistrikter med henblik på at forbedre de basale levevilkår.” Hvis Landsstyret tilslutter sig forslaget til ensprisreform synes der således at være tale om et kursskifte hos landsstyret.
Direkte konsekvenser for kommunerne Embedsmandsgruppen opgør i tabel 8 i rapporten de skønnede virkninger af reformen for kommunerne ved et uændret forbrug på kommunens institutioner. Tabellen er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra Nukissiorfiit. Det er KANUKOKA´s vurdering, at de skønnede virkninger med bl.a. periodisering er vigtig, at der senere foretages en opfølgning af kommunernes udgifter med udgangspunkt i kommunernes regnskaber. Der er ikke i rapporten lavet en opgørelse over de skønnede ændringer i kommunernes udgifter til offentlig hjælp. Hvis reformen gennemføres gradvist som der lægges op til i rapporten, er det dog KANUKOKA´s vurdering at kommunernes merudgifter til offentlig hjælp i det første år vil være relativt små. Det er imidlertid væsentligt for kommunerne, at der løbende foretages en opfølgning på kommunernes udgifter på baggrund af kommunernes regnskaber. En opfølgning på ændringen i kommuners udgifter til offentlig hjælp og drift af institutioner kan først gennemføres på baggrund af regnskab 2005, da det kræver en tilretning af den kommunale kontoplan.
Afledte konsekvenser for kommunerne Rapporten behandler ikke landsstyrets forventning til i hvilket omfang en ændring af ensprissystemet vil føre til en koncentration af befolkning og erhvervsliv. Landsstyret anfører i de almindelige bemærkninger til Forslag til Finanslov 2005 om beretninger af ensprisreformens konsekvenser: ”at der knytter sig usikkerheder til beretningerne, fordi det er vanskeligt at vurdere, hvordan kunderne vil reagere på højere og lavere priser. Der findes ikke i dag økonomiske modeller der kan beregne de fulde positive og negative virkninger for landet som helhed og for de enkelte lokalsamfund, husholdninger og virksomheder”. KANUKOKA er enig i at konsekvenserne vanskelig kan beregnes, men vurderer alligevel at det er vigtigt at der i god tid tages højde for eventuelle følgeudgifter som følge af at udviklingen centreres om de større byer. Arbejdsgruppen nævner at der i områder med fraflytning af erhvervsliv kan opstå problemer med arbejdsløshed, og der i kommuner med tilflytning kan opstå øget efterspørgsel efter eksempelvis boliger, institutionspladser mv.
Konklusion Desuden er det KANUKOKA´s vurdering, at det skal sikres, at kommunerne og Hjemmestyret er forberedt på at håndtere de afledte konsekvenser af ensprisreformen, der kan opstå når befolkning og erhvervsliv flytter til de større byer.
Med venlig hilsen
Jens Lars Fleischer |