Erhvervsmesse i Aalborg 2005

Hvis de fleste kommuner er interesserede i at deltage i arrangementet, vil Landsforeningen allerede på nuværende tidspunkt indlede forberedelserne. Høringsfrist: 15. juli 2004.

10.06.2004

Som bekendt har borgmester Hermann Berthelsen, Sisimiut, fremlagt en forslag om kommunernes mulighed for at kunne deltage ved DanFish-messe i Aalborg til borgmester og kommunaldirektørmødet i Qaqortoq i 2003. I fremlæggelsen talte han om, at kommunen på den måde blev kendt både af danske firmaer og almindelige danskere såvel som udlandske firmaer og personer. Det har gavnet kommunen på forskellige måder både med hensyn til turister, erhvervsområdet og rekruttering af arbejdskraft. Kort sagt har kommunen fået en vældig god pr og reklame ved messen uden at bruge mange penge på det.

Klik her for at læse borgmester Hermann Berthelsens tale og forslag omkring messe-deltagelse.

På nuværende tidspunkt har Landsforeningen kontakt med messe-arrangørerne i Aalborg og forhåndsreserveret fælles messe-stand på 78 m2. Næste messe i Aalborg vil ske i tiden torsdag den 13. oktober – lørdag den 15. oktober 2005.

Landsforeningen foreslår, hvis der er interesse fra kommunernes side for at deltage ved messen, at man samtidig holder en borgmester- og kommunaldirektørmøde med virksomhedsbesøg mv. i den forbindelse.

Landsforeningen regner ikke med., at der vil være store omkostninger for at deltage ved messen for de enkelte kommuner, fordi kommunerne vil blive tilbudt en fælles messe-stand, som er billigere end enkeltstående stand.

Landsforeningen vil derfor høre kommunerne om følgende:

1. Har kommunen lyst til at deltage ved messen i Aalborg?

2. Kan kommunen gå ind for, at der afholdes en borgmester og kommunaldirektørmøde sideløbende med messe-deltagelse og virksomhedsbesøg i Aalborg?

Hvis de fleste kommuner er interesserede i ovennævnte arrangement, så vil Landsforeningen allerede på nuværende tidspunkt indlede forberedelserne til turen til Aalborg. Landsforeningen anmoder kommunerne om at besvare spørgsmålene senest 15. juli 2004. Høringssvarene sendes enten til fax nr. 31 11 00 eller til Erna Thomsen på e-mai adresse: erth@kanukoka.gl