21. september 2004

Direktoratet har ved skrivelse nr. 001991 af 16. august 2004 fremsendt Forslag til bekendtgørelse om evaluering og dokumentation i folkeskolen til høring med en høringsfrist til den 17. september 2004. Høringsfristen er dog ved mail af 24. august 2004 udsat til 22. september 2004.

Forslaget har været sendt til høring i kommunerne, og der er indkommet høringssvar fra 10 kommuner. Høringssvarene vedlægges til orientering. I flere høringssvar refereres til KANUKOKA’s følgeskrivelse af 23. august 2004, der var vedlagt høringsmaterialet, da det blev udsendt til kommunerne. For at give den fulde forståelse af kommunernes høringssvar vedlægges kopi af KANUKOKA’s følgeskrivelse også.

I langt de fleste høringssvar gives der udtryk for en udbredt bekymring omkring bekendtgørelsesforslagets bestemmelser i § 7, stk. 3, om opgørelse af planlagt og gennemført undervisning fag for fag, og omkring bestemmelserne om trinprøver.

Med hensyn til opgørelsen af planlagt og gennemført undervisning fag for fag fremhæves det, at denne opdeling synes umulig at forene med folkeskoleforordningens bestemmelser om skift mellem fagdelte og ikke fagdelte undervisningsforløb og bestemmelserne om, at elevernes undervisning skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og læringsmålene for de forskellige fag. For de enkelte elever i en klasse ville en sådan opgørelse være forskellig, da den enkelte elev indgår i forskellige holddannelser for bedst muligt at opfylde sin personlige handlingsplan, hvorfor der for de enkelte elever ofte vil indgå forskelligt timetal i de enkelte fag og fagområder. Hvis der skulle foretages en opgørelse for planlagt og for gennemført undervisning, så ville det skulle gøres individuelt for hver enkelt elev. Når der ydermere ses på eventuel opgørelse af gennemført undervisning i et ikke fagdelt undervisningsforløb, vil det være umuligt at opgøre, om en gennemført eller en aflyst time nu lige var indenfor et bestemt fag.

For at gøre billedet helt skal det også med, at Direktoratet i sin skrivelse af 18. november 2003 udmeldte, at timer læst af vikarer ikke kunne betragtes som gennemført undervisning. Dette er en holdning, som KANUKOKA ikke har forståelse for, da der er stor forskel på, hvordan vikarer indgår i undervisningen i de enkelte klasser. Det er i høj grad afhængig af den aktuelle situation.

Der er således ikke en naturlig kobling mellem Direktoratets krav og den virkelige situation i skolens dagligdag.

Det fremsatte forslag vil medføre et stort og vanskeligt administrerbart registreringsarbejde, hvis nytte skolefolk har svært ved at se. Det vil med sikkerhed kræve væsentlig tid både af lærerne og af skolens ledelse og administration.

Det bærende i dokumentationen omkring undervisningen må være elevernes handleplaner, der udarbejdes med baggrund i læringsmålene og den enkelte elevs forudsætninger og behov, sammenholdt med elevernes udbytte af undervisningen.

I øvrigt synes det svært i folkeskoleforordningen og bemærkningerne dertil at se grundlaget for kravet om dette registreringsarbejde.

Med hensyn til trinprøverne efter yngste- og mellemtrinnet så har det igennem reformarbejdet ligget fast, at der skulle afholdes sådanne trinprøver.

I Inerisaaviks hidtidige introduktion af trinprøver har det imidlertid været oplyst, at de skulle have et indhold og et omfang, så de kunne afvikles indenfor den almindelige undervisnings rammer. Ligeledes skulle de skriftlige opgavebesvarelser alene evalueres af Inerisaavik, hvorefter skolen ville modtage den foretagne evaluering, som så kunne indgå i den videre planlægning af undervisningen.

Ud fra bekendtgørelsesudkastets ordlyd er der stor fare for, at trinprøverne får en form og et omfang, der er ganske uhensigtsmæssig. Det er vigtigt at holde fast i, at trinprøverne indgår som en naturlig del af den daglige undervisning både indholdsmæssigt og afviklingsmæssigt. Det er ligeledes vigtigt, at der ikke skal bruges lærerressourcer i stort omfang til udarbejdelse af trinprøver og til virke som beskikkede censorer, da det vil rykke de i forvejen begrænsede lærerressourcer væk fra undervisningen. Der skal heller ikke til planlægningen og afviklingen af trinprøverne forudsættes væsentlige ledelses- og administrationsressourcer, idet disse ressourcer skal anvendes primært til gavn for skolens nødvendige administration og pædagogiske udvikling.

Der gives i mange høringssvar udtryk for, at de skriftlige trinprøver specielt for yngstetrinnet synes i modstrid med den daglige undervisning og med læringsmålene for de enkelte fag, der i stor udstrækning bygger på mundtlige færdigheder.

Trinprøverne må have en afviklingsform og et indhold, hvor prøverne kan indgå naturligt i den daglige undervisning, og hvor resultatet af prøverne kan anvendes såvel som en del af den løbende evaluering som i en forskningsmæssig sammenhæng.

Såvel trinprøverne som elevernes fremlæggelse af eget arbejde som projektopgaven i 7. klasse skal alle kunne indgå i den daglige undervisning uden tilførsel af ekstra lærermæssige og administrative ressourcer.

Med hensyn til projektopgaven i 7. klasse, så finder flere, at det er et positivt tiltag, at denne undervisningsform bliver en del af evalueringen. Der udtrykkes bekymring om gennemførelsen af projektopgaven allerede i dette skoleår, da det planlægningsmæssigt har været umuligt at tage højde for dette i forbindelse med planlægningen af skoleåret. Det er yderst vigtigt, at projektopgavens form, indhold og afvikling kan indpasses helt og holdent i den daglige undervisning. På den enkelte skole skal der være vide rammer for afviklingen af projektopgaven, da skoler med flere klasser på samme klassetrin skal have mulighed for at afvikle prøven over et tidsrum, så elevernes brug af bibliotek, pædagogisk servicecenter, internet og PC'er kan indpasses efter de lokale forhold. Det er et spørgsmål, om det er hensigtsmæssigt med projektopgaven allerede i 7. klasse, eller om den snarere hører hjemme på ældstetrinnet.

Udover ovenstående kan der til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsesudkastet knyttes flg. kommentarer:

§§ 9 og 10:

Med den ændrede formulering af § 9 i forhold til § 8 i bekendtgørelsen fra 2003 er der ikke længere nogen væsentlig forskel på evalueringen af elever i 1. og i 2/3. klasse. Hvis den foreslåede formulering fastholdes, kan § 9 og § 10 lige så godt slås sammen.

§ 12, stk. 3:

Teksten foreslås omformuleret til: Såfremt eleven i perioden ikke har modtaget undervisning i en eller flere af de i stk. 2 nævnte discipliner, anføres dette.

§ 14:

Der er en nummereringsfejl, så stk. 2 er anført 2 gange.

For ældstetrinnet er der fortsat kun bestemmelser om i hvilke fag og fagområder, der skal gives vidnesbyrd og standpunktskarakterer.

Det beklages i øvrigt, at der ikke foreligger noget om de afsluttende prøver i 10. klasse, selvom disse prøver først skal foregå i 2008 for de elever, der i dag går i 7. klasse.

§16:

Fritagelsesbestemmelserne ser umiddelbart fornuftige ud.

Dog vil en elev, der ikke har modtaget undervisning i et eller flere af de omhandlede fag i en væsentlig del af sin skolegang, normalt ikke være i en rimelig prøvesituation, hvis vedkommende skal deltage i en standardprøve, der bygger på, at eleverne har haft en normal undervisningssituation til at nå de fastsatte læringsmål. Det kunne eksempelvis være elever, der på en bygdeskole ikke har modtaget tilstrækkelig kvalificeret undervisning i dansk eller engelsk i et eller flere år grundet lærermangel. Det kunne også være en elev, der flytter til Grønland f.eks. i løbet af 4. klasse. Eleven har derfor ikke haft undervisning i faget grønlandsk i de første 3 – 4 år af sin skolegang og vil derfor i 7. klasse normalt ikke kunne forventes at deltage i en alderssvarende undervisning i dette fag..

Stk. 1 kan udbygges med, at elever, der ikke følger en undervisning, der svarer til det normale undervisningsniveau for det pågældende trin, kan fritages på samme måde som elever, der modtager specialundervisning. Derved vil stk. 2 blive overflødig, og man vil have opnået den nødvendige fleksibilitet.

§ 18:

Med de foreslåede bestemmelser om, at prøverne bedømmes af såvel elevens lærere som af beskikkede censorer, og at Direktoratet fastsætter nærmere bestemmelser om prøvernes gennemførelse, lægges der tilsyneladende op til en prøveafviklingsform i lighed med den, vi kender fra folkeskolens afsluttende prøver.

Det kan ikke være rigtigt, og der må findes en enkel form såvel for afvikling som for evaluering af trinprøverne.

§§ 19 – 25:

Det må forudsættes, at såvel arbejdet med som fremlæggelsen af projektopgaven sker som et led i den almindelige undervisning i 7. klasse, og at den organiseres og afvikles helt og holdent indenfor den almindelige undervisnings rammer, så den ikke kræver ekstraordinære resurser af såvel lærertimer som administration.

§ 26:

Det må forudsættes, at fremlæggelser af eget arbejde sker som et led i den almindelige undervisning i 3. og i 7. klasse, og at de organiseres og afvikles helt og holdent indenfor den almindelige undervisnings rammer, så de ikke kræver ekstraordinære ressourcer af såvel lærertimer som administration.

§§ 27 – 31:

Bestemmelser om afviklingen af sygeprøver bør i lighed med bestemmelserne om afviklingen af de ordinære prøver være ubureaukratiske, så de kan afvikles inden for den normale undervisnings rammer og organisation.

§§ 32 - 33:

Formuleringen lægger op til et større administrativt apparat omkring afvikling af prøver, projektopgaver og fremlæggelser, hvilket bør undgås.

I § 33 skal formuleringen ændres, så det er "skolen", der varetager de nødvendige dele af de omtalte opgaver. Skolens leder er naturligvis som pædagogisk og administrativ leder ansvarlig for, at skolen som institution løser de nødvendige opgaver, men Hjemmestyret kan ikke påtage sig kommunens arbejdsgiverrolle og diktere, hvem der konkret skal udføre de enkelte opgaver på skolen.

§ 35:

Indsamling af disse data bør så vidt muligt afvente udvikling af et skoleadministrationssystem, hvor indsamlingen kan ske i form af elektroniske indberetninger.

§ 37, stk. 3:

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er ikke realistisk. Det forventes, at der bør foretages væsentlige ændringer i bekendtgørelsesudkastet, hvorfor den endelige bekendtgørelse ikke kan udsendes i den nærmeste fremtid.

Der ses ingen problemer i at lade den nugældende bekendtgørelse fra 2003 være gældende dette skoleår ud. Den nye bekendtgørelse kan så udsendes så betids, at skolerne kan indarbejde nye bestemmelser i deres planlægning af det kommende skoleår. Derfor anbefales det, at ikrafttrædelsesdatoen bliver 1. august 2005.

Såfremt der besluttes en tidligere ikrafttrædelsesdato, bør projektopgaven ligesom de centralt fastsatte trinprøver ikke finde sted i skoleåret 2004/05. Projektopgaven kan eventuelt afprøves som forsøg på de skoler, der har mulighed for at indpasse det i deres planlægning.

Der henvises i øvrigt til de vedlagte høringssvar fra kommunerne, hvor flere detaljer indgår omkring specifikke forhold.