Fordeling af kvoter på hvid- og narhval

Høring om fordeling af kommunale fangstkvoter på hvidhvaler og narhvaler for Vestgrønland. Høringsfrist: 25. juni 2004.

Til følgende kommuner: Maniitsoq, Sisimiut, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq,Uummannaq og Upernavik.

Landsforeningen har modtaget høringen fra Direktoratet for Fiskeri og Fangst først i går, den 17. juni 2004. Ikke desto mindre håber Landsforeningen, at kommunerne trods den korte høringsfrist vil komme med svar senest fredag den 25. juni 2004 på e-mailadressen svmo@kanukoka.gl eller fax 31 11 00, att. Svend Møller.

Høringsbrevet og -materialet fra Hjemmestyret kan hentes nederst på denne side.

Landsforeningen er bekendt med, at Hjemmestyret for et par år siden har været på høringsrunde på kysten om hvidhvals- og narhvalsfangst. Derfor anbefaler Landsforeningen kommunerne om nøje at vurdere direktoratets fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i overvejelser om bæredygtig udnyttelse.

Da undertegnede er på ferie fra den 23. juni 2004, bedes høringssvarene sendt til konsulent Svend Møller, der samler svarene og formidler dem til Direktoratet for Fiskeri og Fangst den 28. juni 2004.