|
Landsforeningen har høringsfrist den 29. februar 2004, hvorfor kommunens bemærkninger må Landsforeningen i hænde senest mandag den 23. februar 2004. Landsforeningen skal beklage den korte høringsfrist. Høringsmaterialet kan hentes nederst på denne side. Den elektroniske signatur træder i stedet for den skrevne signatur, men er ikke som produktet af et enkelt og håndterligt værktøj: Kuglepennen. For at kunne signere et dokument elektronisk kræves en kompliceret struktur af systemer til behandling, afsendelse, modtagelse og verificering af de krypterede og signerede meddelelser. Til daglig anvendes den personlige underskrift til at give en meddelelse troværdighed. Breve underskrives, bilag attesteres, aftaler underskrives af begge parter og så videre. Den, der underskriver, forpligtiger sig selv i overensstemmelse med meddelelsens indhold. I lovgivningen findes tusindvis af udtrykkelige krav om skriftlighed og underskrift. Ofte er meddelelsen udformet på et særlig trykt papir, som er med til at give meddelelsen sin troværdighed. Man går ud fra, at meddelelsen ikke er ændret, når man ikke kan se ændringer på papiret. Denne fremgangsmåde fungerer i dagligdagen ud fra en almindelig erfaring om, hvordan meddelelser skal håndteres. Ved overgang til elektronisk kommunikation er det nødvendig at anvende sikkerhedsfunktioner, som giver meddelelsen troværdighed. En elektronisk signatur er data, som tilføjet en elektronisk meddelelse giver vished om, hvem der har udfærdiget meddelelsen. Hvilken grad af sikkerhed, den elektroniske signatur giver, afhænger blandt andet af hvilke teknikker, der er anvendt til at gennemføre signaturen. Offentlige myndigheder er i disse år ved at åbne mulighed for elektronisk kommunikation med borgere og virksomheder via hjemmesider, med EDI og med e-post. I alle de tilfælde, hvor lovgivningen stiller krav om skriftlighed og underskrift, er det nødvendigt med en sikker elektronisk signatur, som kan sidestilles med underskriften på papirer. I den elektroniske kommunikation er det nødvendigt med en sikkerhedsfunktion, som tilsvarende kan sikre brevhemmeligheden. Ved anvendelse af kryptering af meddelelsen kan det sikres, at den kun kan læses af rette vedkommende. Med kryptering sker der en kodning eller forvanskning af meddelelsens indhold (klarteksten), så det eneste man kan se med det blotte øje, fremstår som det rene volapyk. Denne forvanskning sker dog på en kontrolleret måde således, at indholdet (klarteksten) senere kan genetableres. Ved at gennemføre den danske lovgivning skaber man forudsætning for en bedre borgerbetjening og skaber mulighed for allerede på nuværende tidspunkt at anvende elektronisk borgerbetjening efter en international minimumsstandard og med en afklaring af ansvarsregler omkring brugen af digital signatur. Landsforeningen kan derfor kun anbefale at lovgivninger også kommer til at gælde i Grønland. |
