|
Klik her for at læse høringssvar fra KANUKOKA
Høringsbrev fra konsulent Karl Nielsen til forvaltningschefer for skoleområdet. Hent redegørelsen og bilagene nederst på siden.
Jeg deltog på vegne af KANUKOKA i efteråret 2002 i den første arbejdsgruppe omkring revision af læreruddannelsen på bagrund af et kommissorium fra daværende landsstyremedlem Lise Lennert. I begyndelsen af 2003 blev der udarbejdet et revideret kommissorium for arbejdsgruppen, og samtidig blev KANUKOKA og IMAK taget ud af arbejdsgruppen.
I den første arbejdsgruppe gjorde KANUKOKA opmærksom på, at vi i det grønlandske skolevæsen skulle sikre en læreruddannelse, der både havde en god faglig standard og en vis bredde i fagdækningen. Bredden i fagdækningen er specielt vigtig, når vi tænker på bygdeskolerne med en enkelt eller få lærere, der skal dække hele fagrækken, men bredden er også vigtig, når vi tænker på den trinopdelte byskole med forholdsvis få lærere, der skal dække så vidt muligt hele trinnets undervisning. Vi må ikke få en så smal læreruddannelse, som man har f.eks. i Danmark med kun 4 fag.
Til den udarbejdede redegørelse har jeg flg. bemærkninger:
* Jeg synes, at den foreslåede struktur for læreruddannelsen på udmærket vis kombinerer ønsket om at gøre læreruddannelsen til en professionsbacheloruddannelse og behovet for den forholdsvis store faglige bredde i læreruddannelsen, der er nødvendig p.gr.a. af folkeskolestrukturen - både bygdeskolerne med få lærere og teamtanken med få lærere omkring en elevgruppe.
* Både styrkelsen af praktikken og sammenkædningen af praktik, fagområder og pædagogisk fagområde er godt.
* I afsnittet om Specialisering indenfor det pædagogiske område (side 16) vil jeg anbefale den brede model, så lærerne har den bredest mulige baggrund, når de er færdige med uddannelsen. Altså at de er uddannet til at undervise i hele skoleforløbet og ikke kun på et enkelt trin. I bacheloropgaven vil den studerende jo have mulighed for at beskæftige sig med et bestemt alderstrin både ud fra opgavens faglige og pædagogiske indhold.
* I afsnittet om Ekstra-specialisering indenfor personlig udvikling (side 16 - 17) mener jeg, at det, der er skitseret som et eventuelt speciale, mere ligner en efteruddannelsesaktivitet - f.eks. PD i psykologi. Hvis det skulle inddrages i læreruddannelsen, ville det fylde så meget, at det måtte erstatte et specialiseringsfag.
* Merituddannelsen ser ud til at give mulighed for en læreruddannelse med smal faglig baggrund. Der fokuseres i redegørelsen kun på den pædagogiske bredde. I så fald bliver det en anden lærertype.
* Der må være en eller anden grænse for hvor stor en del af læreruddannelsen, der kan tages ved andre uddannelsesinstitutioner her i landet eller i udlandet, når det skal sammenholdes med folkeskoleforordningens bestemmelse om, at underviserne ”skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen”, og når der skal være en tæt sammenhæng mellem hele uddannelsen og praksis i folkeskolen.
Kommunerne bedes senest den torsdag den 5. februar 2004 fremkomme med høringssvar til redegørelsen, så KANUKOKA mandag den 9. februar 2004 kan aflevere et fælles høringssvar til Hjemmestyret.
Kommunerne bedes i sit høringssvar kommentere, om man er enig i KANUKOKA’s bemærkninger, som angivet ovenfor. Desuden ønskes naturligvis kommunernes øvrige kommentarer til redegørelsen.
|
