Høringssvar fra KANUKOKA

6. februar 2004

Redegørelsen har været videresendt til høring i kommunerne, og der er indkommet høringssvar fra 5 kommuner.

I kommunernes høringssvar henvises der til nogle punkter angivet i KANUKOKA’s udsendelsesskrivelse.

På baggrund af de modtagne høringssvar og på baggrund af KANUKOKA’s egen vurdering af redegørelsen skal flg. synspunkter anføres:

* Den foreslåede struktur for læreruddannelsen synes på udmærket vis at kombinere ønsket om at gøre læreruddannelsen til en professionsbacheloruddannelse og behovet for den forholdsvis store faglige bredde i læreruddannelsen, der er nødvendig p.gr.a. af folkeskolestrukturen - både når det drejer sig om bygdeskolerne med få lærere til at dække hele fagrækken, og når det drejer sig om byskoler, hvor et team med få lærere omkring en elevgruppe skal dække hele fagrækken.

* Styrkelsen af praktikken og sammenkædningen af praktik, fagområder og pædagogisk fagområde er godt. Elevernes selvstændige undervisning under praktikken er vigtig.

* I afsnittet om Specialisering indenfor det pædagogiske område (side 16) anbefales den brede model, så lærerne har den bredest mulige baggrund, når de er færdige med uddannelsen. Altså at de er uddannet til at undervise i hele skoleforløbet og ikke kun på et enkelt trin. I bacheloropgaven vil den studerende jo have mulighed for at beskæftige sig med et bestemt alderstrin både ud fra opgavens faglige og pædagogiske indhold.

* I afsnittet om Ekstra-specialisering indenfor personlig udvikling (side 16 - 17) opfattes det, der er skitseret som et eventuelt speciale, mere som en efteruddannelsesaktivitet - f.eks. PD i psykologi. Hvis det skulle inddrages i læreruddannelsen, ville det fylde så meget, at det måtte erstatte et specialiseringsfag.

* Merituddannelsen ser ud til at give mulighed for en læreruddannelse med smal faglig baggrund. Der fokuseres i redegørelsen kun på den pædagogiske bredde. I så fald bliver det en anden lærertype. Det skal overvejes, hvordan man sikrer den faglige bredde. Optagelse bør i øvrigt vurderes særskilt, så en hvilken som helst bacheloruddannelse ikke automatisk giver adgang til en meritlæreruddannelse.

* Der må være en eller anden grænse for hvor stor en del af læreruddannelsen, der kan tages ved andre uddannelsesinstitutioner her i landet eller i udlandet, når det skal sammenholdes med folkeskoleforordningens bestemmelse om, at underviserne ”skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen”, og når der skal være en tæt sammenhæng mellem hele uddannelsen og praksis i folkeskolen.

* Det er vigtigt, at læreruddannelsen fortsat er målrettet en ansættelse som lærer i folkeskolen. Der bør derfor sikres et pædagogisk miljø for de lærerstuderende med et interessefællesskab omkring folkeskolen svarende til det interessefællesskab, der karakteriserer Ilinniarfissuaq.

* Der er forståelse for skærpelsen af adgangskravene af hensyn til læreruddannelsens faglige- og pædagogiske niveau. Der bør derfor satses på etablering af det skitserede opkvalificerende adgangskursus for ansøgere til de videregående uddannelser, så ansøgermængden til læreruddannelsen kan bevares eller endnu bedre forøges.