KANUKOKAs bemærkninger til Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af miljøet

Generelt må det siges, at forslaget altovervejende er et udtryk for sund fornuft.

Det er på tide, at især affaldslovgivningen moderniseres og styrkes, og derfor kan KANUKOKA kun hilse forordningsforslaget velkomment. Det er på høje tid, at der foretages ændringer i hjemmelgrundlaget på dette område, især i forhold til affaldsreguleringen og i forhold til forebyggelsesmulighederne på miljøområdet.

Ligeledes hilser KANUKOKA velkomment at bæredygtighedsprincippet i udviklingen er inddraget.

Da ændringerne er ganske omfattende og der er 3 tidligere ændringer til forordningen, bør ændringerne sammenskrives til 1 samlet ny miljølov.

Vi må bemærke at de kommende tiltag skal være udgiftsneutrale for kommunerne, og vi må tage forhandlingerne under udarbejdelsen af bekendtgørelserne.

Der er også på sin plads at nævne, at kommunerne i 1993, da de 3 affaldsbekendtgørelser udkom, ikke blev økonomisk kompenseret. Så ret beset er GHS reelt i underskud over for kommunerne, hvad det angår.

Endelig skal det understreges - i forlængelse af ovenstående, at det gør mere skade end gavn at vedtage regelsæt, der ikke vil blive overholdt p.g.a. at de indebærer nye omkostninger for kommunerne - omkostninger, der ikke kan dækkes via andet end kommunekassen og/eller gebyrer.

Angående de enkelte bestemmelser, der får betydning for kommunerne:

§4a KANUKOKA har i efteråret 2004 medvirket til at kommunerne vil kunne

leve op til denne paragrafs krav om, at kommunerne i deres virksomhed inddrager forebyggelsesaspektet ift. affaldsproduktion og forurening og vil fremover medvirke med formidling af informationer fra Landsstyret til kommunerne på dette område.

§ 7

Her klarlægges hjemmelgrundlaget for kommunernes udarbejdelse af affaldsregulativer.

Vi vil opfordre Landsstyret til at udforme et paradigma for et affaldsregulativ i overensstemmelse med det nye regelgrundlag, når den nye bekendtgørelse på området foreligger.

Mht. de nye muligheder for at indføre kildesortering skrives i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser under punkt 6. at: "Kildesortering forventes først at blive et krav, når den enkelte kommune har etableret modtagefaciliteter/modtagestation for håndteringen af forskellige affaldstyper og affaldsfraktioner."

Af hensyn til miljøet bør Landsstyret have hjemmel til at kræve af en kommune, at kildesortering af især farligt affald indføres og dertil indarbejde en dispensationsmulighed for ikke at kriminalisere enkelte kommuner.

§7 stk. 9 rummer mulighed for en regelfastsættelse vedrørende uddannelseskrav til personale. Dette må forpligte Landsstyret til medvirke til at etablere godkendte uddannelser, når bekendtgørelsen foreligger.

 

§35b, stk. 4-5

Vi er enige med Landsstyret i, at en større affaldsplanlægning og affaldskortlægning er ønskelig. Det bliver naturligt nok en kommunal opgave at samle det nødvendige datagrundlag, der gør det muligt at redegøre for affaldsstrømmene. Men det må være hele samfundets opgave at løfte den økonomiske byrde.

En ensartet registrering af data er nødvendig, hvorfor vi vil opfordre Landsstyret til at iværksætte en centralt fastlagt registreringsmodel, så data bliver så ens og sammenlignelige som muligt.

§35c vedrørende gebyrfastsættelse

Vi er uenige i, at de øgede omkostninger ved affaldshåndteringen og -bortskaffelse vil kunne finansieres ved at øge gebyrstørrelserne.

I bemærkningerne til forslaget vedrørende den udvidede gebyrfastsættelse må vi konstatere at intentionerne er gode, men desværre urealistiske. Kommunerne har p.t. generelt store restancer på renovationsgebyret og betaler yderligere renovation for mange sociale klienter, så det bliver i sidste ende kommunen, der kommer til at stå med udgiften til en kommende moderniseret affaldshåndtering. Dermed er det ikke forureneren, der betaler, men enhver borger i kommunen.

Når afskaffelse af særligt miljøfarligt affald finansieres over det normale renovationsbidrag er der netop ikke tale om, at det er de husstande, der producerer det særligt farlige affald, der kommer til at betale for bortskaffelsen. Det bliver hele befolkningen der kommer til at betale, præcis som var der tale om en skat.

Forskellen fra en skatteforhøjelse (af landskatten) er at det er kommunerne der kommer til at stå med regningen, når folk ikke betaler. Desuden vil en finansiering over landsskatten betyde at hjemmestyret løber fra hele princippet bag bloktilskudsaftalerne, netop at kommunerne skal kompenseres økonomisk gennem bloktilskuddet, når de pålægges nye opgaver.

KANUKOKA anser det således for urealistisk, at man vil kunne dække de øgede omkostninger til en forbedret affaldshåndtering bl.a. efter kildeprincippet udelukkende ved at give kommunalbestyrelserne hjemmel til at opkræve et øget gebyr.

Landsstyret bør gøre sig overvejelser om andre finansieringsmodeller, som f.eks. importafgifter "grønne afgifter" på produkter, der er særligt omkostningskrævende at bortskaffe herunder elektronikskrot, blyakkumulatorer, biler osv.

Bliver gebyrerne for høje kan det medføre en uhensigtsmæssig bortskaffelse for at undgå at betale. I stedet burde man præmiere borgere, der afleverer f.eks. blyakkumulatorer, elektronikskrot og andet miljøfarligt affald til den kommunale modtagestation.

§ 35 e

I de almindelige bemærkninger nævnes at Landsstyret i dag ikke har kendskab til, at der foregår import af affald, hvorfor forslaget ikke vurderes at have konsekvenser for erhvervslivet eller for Landsstyret. Blot til orientering: Se importstatistikken for 1998-2003 Bemærk varenumrene 8548109900 - Affald og skrot + 854810100 +854810210 + 854810290 brugte batterier.