KANUKOKA's høringssvar:
Nuuk, 6.6.2007
Til Skattedirektoratet
Vedr. høring af forslag til landstingslov om ændringer af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige
Forslaget har været til høring i samtlige kommuner og KANUKOKA har nærværende notat sammenskrevet de modtagne høringssvar.
Generelle betragtninger
Overordnet set giver høringssvarene anledning til at understrege, at kommuner mener at hele inkassoområdet bør forblive i de nye kommuner. Det er ikke en rimelig sammenligning, når Skattedirektoratet vedvarende sammenligninger de nuværende forhold med en central løsning, da kommunesammenlægningerne i sig selv vil medføre en styrkelse af inddrivelsen i de tyndeste befolkede områder, uden at man dermed mister viden om og forbindelse til lokalsamfundene. Kombineret med en mere effektiv IT løsning og en central fordringsdatabase hvor alle offentlige fordringer samles, vil en decentral løsning hvor området forbliver i de 4 nye storkommuner, være den administrativt billigste og mest effektive løsning.
Det bør også understreges, at der på ingen måde er sammenhæng ml. det forslag der er udsendt til høring og de beskrivelser af de administrative konsekvenser som er bilagt. Af lovforslaget fremgår det, at Skattedirektoratet kun ønsker at overtage inddrivelsen for en begrænset mængde af de kommunale fordringer, men af bemærkningerne fremgår det, at det forventes at 50 medarbejdere skal skifte arbejdsgiver fra kommunerne til Skattedirektoratet – svarende til en reduktion af det kommunale bloktilskud på 22 mio. kr. Dette svarer til hvad kommunerne samlet set bruger på hele området, så konsekvensen vil være at Hjemmestyret overtager samtlige medarbejdere, men forventer at kommunerne fortsat skal løse 80% af opgaverne.
Disse uoverensstemmelser smitter af på de økonomiske konsekvensberegninger, hvor politikerne bliver stillet en årlig gevinst på 40 mio. kr. i vente. 4 mio. kr. vedrører rationaliseringsgevinster på personale, men hvis Skattedirektoratet overtager det personale som er beskæftiget med inddrivelse ifb. med de angivne fordringer, så svarer rationaliseringsgevinsten til hele lønsummen. Omvendt kan man sige, at Skattedirektoratet har vurderet at de kan løse opgaven med 35-38 personer, men kommunerne løser opgaven med 12-15 personer i dag.
Skattedirektoratet anbefaler, at de ansatte skifter arbejdsgiver men forbliver på deres nuværende arbejdspladser i kommunerne. Det betyder at de 12-15 personer som er beskæftiget med inddrivelse skal forblive hvor de er, beskæftige sig med de samme opgaver, men forventes at kunne inddrive 36 mio. kr. mere om året alene fordi de skifter arbejdsgiver. Dette skøn må alene bero på Skattedirektoratets fejlagtige vurdering af hvor mange ansatte der er på området, så samlet set må det konstateres at der ikke er foretaget nogen retvisende vurdering af hvad de økonomiske konsekvenser bliver af en centralisering.
Opdeling mellem inddrivelse og opkrævning
Lovforslaget lægger op til en opdeling af inddrivelse og opkrævning, som vil betyde at kommunerne fortsat skal forestå alt arbejde forbundet med udsendelse af regninger, rykkerskrivelser mv., mens Skattedirektoratet overtager tvangsinddrivelsen når reaktionen på sidste rykker udebliver.
Kommunerne er af den opfattelse, at en sådan opdeling blot vil medføre nye administrative processer. Når en sag skal overdrages til Skattedirektoratet, vil kommunerne skulle bruge meget tid på forberedelse og overdragelse, hvilket samlet set vil medføre øget administration og øgede udgifter på området.
Hvis en centralisering skal medføre mindre administration og en mere effektiv inddrivelse, er det vigtigt at hele området forankres hos en instans. Kommunerne mener at denne instans bør være de nye storkommuner, men hvis Landstinget fastholder en centralisering, så bør kommunernes opgave alene være at fremsende lister over restancer til Skattedirektoratet, som efterfølgende forestår hele administrationen forbundet med udsendelse af regninger, rykkerskrivelser, løntræk, bogføring og tvangsinddrivelse.
Med venlig hilsen
Claus Stensgaard Jensen
Struktur- og finanschef
