Informationshæfter om boligfinansiering

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har udgivet fire informationshæfter, der tilhører serien "Vores Bolig".

I informationshæfterne kan borgerne læse om

-          10-40-50 boligfinansiering,

-          andelsboliger,

-          finansiering af andelsboliger og

-          lejer til ejer ordningen.

I landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansens pressemeddelelse den 23. januar 2006 hedder det, at væksten i det private boligbyggeri har medført en øget efterspørgsel på generelt informationsmateriale, som hermed er efterkommet. De 4 informationshæfter er opbygget som trin for trin vejledning, hvor de mest almindelige spørgsmål forsøges besvaret, ligesom hæfterne indeholder en række eksempler.

Jørgen Wæver Johansen udtaler: "Hjemmestyret bør sikre borgerne den bedst mulige information om den brede vifte af tilbud, der efterhånden eksisterer på boligmarkedet. Med udgivelsen af de 4 informationshæfter er det mit mål at så mange som mulig gennem et øget kendskab til de enkelte ordninger, får lyst til boligforsyne sig selv. En sikker viden om ansøgningsprocessen samt hvilke krav der stilles til ansøger skal være med til at skabe tryghed hos borgeren, når et nyt boligprojekt igangsættes."

Klik her for at hente informationshæfterne fra direktoratets bibliotek