|
AFTALE OM BLOKTILSKUD FOR BUDGETÅRET 2002
I. Generelt Forhandlingerne mellem Landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening bygger på den indgåede budgetsamarbejdsaftale fra 1996. Den administrative budgetgruppe har siden maj 2001 jævnligt holdt møder for at drøfte forhold af fælles økonomisk interesse for hjemmestyret og kommunerne med henblik på aftale om bloktilskud for 2002. Budgetforhandlingerne er sket ud fra de politiske tilkendegivelser, der er fremkommet siden efteråret 2000. Parterne er enige om, at den højkonjunktur som det grønlandske samfund i de seneste år har befundet sig i er toppet, og at den reelle stigning i personskatter og beskæftigelse vil stagnere i de kommende år eller endog falde. Derfor er det nødvendigt at udvise tilbageholdenhed med at øge samfundets udgifter og i stedet søge at øge indtægterne i samfundet. Der er enighed om, at skatteindtægterne i kommunerne – fortsat - bør bruges til at konsolidere kommunernes økonomi og til politisk højt prioriterede anlægsopgaver. På denne baggrund vil Hjemmestyret søge at øge sine og kommunernes skatteindtægter via en opstramning af afskrivningsreglerne for selskaber. Dette betyder en forventet merindtægt for Landskassen og for kommunerne. Parterne er enige om at bloktilskuddet på den baggrund reduceres med 5 mio. kr. i hvert af årene 2002 og 2003, og at der i 2003 skal ske en genforhandling på grundlag af en vurdering af det realiserede provenu. Der er enighed om, at boligreformen medfører stigende indtægter i form af kapitalafkast af boligmassen. Samtidig medfører boligreformen stigende udgifter i form af boligsikring i både kommunerne og Hjemmestyret. Parterne er enige om, at kommunerne skal kompenseres for den samlede forøgelse af nettoudgiften. Parterne er endvidere enige om, at en kompensation via en forøgelse af bloktilskuddet vil medføre en utilsigtet omfordeling mellem kommunerne. Der er derfor enighed om, at det vil være mere hensigtsmæssigt at ændre refusionssatsen, således at Hjemmestyret kommer til at bære en større del af den økonomiske byrde ved boligsikringen. Landsstyret forventer at fremsætte forslag om en ny forordning om takstmæssig hjælp på efterårssamlingen 2001. Parterne er enige om, at kommunerne skal kompenseres for de merudgifter som denne forordning måtte medføre. Parterne er endvidere enige om, at der bl.a. i lyset af den økonomiske udvikling er behov for at være tilbageholdende med ny lovgivning, der øger de offentlige udgifter, herunder de sociale udgifter. Kommunerne har det primære driftsansvar på en lang række områder og parterne finder det derfor vigtigt, at man hører kommunerne inden der træffes generelle beslutninger på områder, der vedrører kommunerne. Fra 1. januar 2002 overtager Sisimiut kommune det økonomiske ansvar for de kommunale opgaver i Kangerlussuaq. Der er enighed om at normalisere forholdene i Kangerlussuaq, herunder at indhente det anlægs- og vedligeholdelsesmæssige efterslæb, og at det skal ske på en sådan måde, at det ikke får økonomiske konsekvenser for de øvrige kommuner. II. Konkrete punkter til forhandling i forbindelse med forslag til finanslov for 2002. Selskabsskatten Hjemmestyret søger at øge de offentlige skatteindtægter via en opstramning af afskrivningsreglerne for selskaber. Dette betyder en forventet merindtægt på 15 mio. kr. for Landskassen og på yderligere 15 mio. kr. for kommunerne. Parterne er enige om, at bloktilskuddet på den baggrund reduceres med 5 mio. kr. i hvert af årene 2002 og 2003, og at der i 2003 skal ske en genforhandling på grundlag af en vurdering af det realiserede provenu. Boligreformen Den af Landstinget vedtagne boligreform har som formål at skabe en forbedret social balance, således at den økonomisk bedrestillede del af befolkningen betaler en højere husleje, mens de økonomisk dårligere stillede via en forbedret boligsikring betaler en lavere husleje.
Boligreformen medfører dels merindtægter i form af øget kapitalafkast til såvel kommuner som hjemmestyret, dels væsentlig stigende udgifter til boligsikring. Parterne er endvidere enige om, at hvis kompensationen sker via en forøgelse af bloktilskuddet vil det medføre en utilsigtet omfordeling kommunerne imellem. Der er derfor enighed om, at det vil være mere hensigtsmæssigt at ændre refusionssatsen, således at Hjemmestyret bærer en større del af den økonomiske byrde ved boligsikringen. Landsstyret vil derfor i Landstinget foreslå en ændring af forordningen om boligsikring så Hjemmestyrets refusionssats på boligsikring fremover bliver på 60 pct. Kommunerne vil således efter boligreformens ikrafttræden 1. januar 2002 skulle betale 40 pct. af udgifterne til boligsikring. Denne ændring indbærer som udgangspunkt en nettogevinst for kommunerne på ca. 5 mio. kr. Der er enighed om, at bloktilskuddet som udgangspunkt bliver reduceret med 5 mio. kr. i 2002 og 2003. Parterne er derudover enige om, at den nye boligsikringsordning vil medføre en vis stigning i den administrative byrde i kommunerne. Hjemmestyret vil gennem vejledninger, information og uddannelse af de kommunale medarbejdere medvirke til, at den ekstra administrative byrde minimeres. For at kompensere for de administrative merudgifter i kommunerne ydes et bloktilskud på 0,3 mio. kr. Herunder vil hjemmestyret i samarbejde med KANUKOKA udarbejde et brugervenligt edb-program, der kan beregne boligsikringen. Edb-programmet lægges på KANUKOKAs intranet senest 1. november 2001 til brug for implementering af den nye boligsikringsordning. Parterne er enige om, at der i 2003 optages forhandlinger med henblik på at vurdere, om boligreformen i det væsentlige har været budgetneutral for både kommunerne og Landskassen som forudsat. I modsat fald er der enighed om, at der skal ske en justering via bloktilskuddet for 2004 og fremover og en efterregulering for 2002 og 2003. Takstmæssig hjælp Landsstyret forventer at fremsætte forslag om en ny forordning om takstmæssig hjælp på efterårssamlingen 2001. Parterne er enige om, at kommunerne skal kompenseres for de merudgifter som denne forordning måtte medføre. Som følge heraf forhøjes bloktilskuddet for 2002 og 2003 med 5 mio kr. som betaling for denne merudgift. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ØD og KANUKOKA som i fællesskab skal fastlægge principperne for en vurdering af merudgifterne, og om muligt beregne disse. Arbejdsgruppens vurdering skal danne basis for fremtidige indregninger af merudgifterne i bloktilskuddet efter 2003. Kangerlussuaq Fra 1. januar 2002 overtager Sisimiut kommune det økonomiske ansvar for de kommunale opgaver i Kangerlussuaq. Sisimiut kommune overtager dermed både de skatteindtægter og de driftsudgifter der er forbundet med det økonomiske ansvar. Hjemmestyret mister skatteindtægter for ca. 26 mio. kr., men sparer samtidig driftsudgifter for ca. 10 mio. kr. Nettoresultatet for Hjemmestyret er dermed en mindreindtægt på ca. 16 mio. kr. Sisimiut kommune får umiddelbart en nettogevinst i samme størrelsesorden. Parterne er dog enige om, at det må forventes, at der skal anvendes betydelige midler i de kommende år på især infrastrukturområdet. Der er enighed om, at Sisimiut kommune og Hjemmestyret – uafhængigt af bloktilskudsforhandlingerne – drøfter omfanget af Hjemmestyrets økonomiske medvirken ved kommende anlægsfinansieringer og miljø oprydning i Kangerlussuaq. Drøftelserne finder sted, når den styregruppe, der er nedsat omkring sammenlægningen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, har afsluttet sit arbejde. Sisimiut kommune får en større andel af det kommunale bloktilskud som følge af, at kommunen får en tilgang på ca. 500 indbyggere. Sisimiut kommune får derved ca. 5 mio. kr. mere i bloktilskud. Via den mellemkommunale udligningsordning får de øvrige kommuner merindtægter på 2 mio. kr. i 2002 og 4,3 mio. kr. i 2003. Der kompenseres for de øvrige kommuners samlede nettotab via en forhøjelse af bloktilskuddet på 3 mio. kr. i 2002 og 0,7 mio. kr. i 2003 og fremefter. Anlægsopgaver. Parterne er enige om, at der skal være mulighed for at indgå særlige anlægsaftaler mellem enkelte kommuner og Hjemmestyret. Det forventes, at der indgås flerårige aftaler med enkeltkommuner med henblik på en helhedsorientering af anlægsområdet, så disse kommuner får større frihedsgrader og større indflydelse på de samlede anlægsinvesteringer mod at de øger deres økonomiske engagement. Den kommunale medfinansiering kan være på områder som boligbyggeri, overordnet byggemodning i forbindelse med inddragelse af nyt land, daginstitutioner og finansiering af miljøanlæg. Parterne er enige om, at udformning af sådanne konkrete aftaler sker efter forhandlinger mellem hjemmestyret og den enkelte kommune med KANUKOKA som bisidder. Ændret finansiering af førtidspension og nye tiltag på revalideringsområdet. En ny forordning om revalidering trådte ikke i kraft pr. 1. juli 2001, som forudsat i bloktilskudsaftalen for 2001, men får først virkning fra 1. januar 2002. Finansieringsreformen får dermed også først virkning fra 1. januar 2002. Landsstyret har i Forslag til Finanslov 2002 budgetteret med, at hjemmestyret og kommunerne hver skal betale 50 % af udgifterne til førtidspension tilkendt efter 1. januar 2002. Samtidig har Landsstyret også i Forslag til Finanslov 2002 budgetteret med, at hjemmestyret betaler 50 pct. af udgifterne til revalidering. Der sker en forhøjelse af kommunernes bloktilskud, der betyder, at kommunerne får fuld kompensation ved omlægningen både på kort og langt sigt. Bloktilskuddet forhøjes derfor med 3,8 mio. kr. i 2002, med 9,1 mio. kr. i 2003 og med 11,1 mio. kr. i 2004. For 2001 betyder udskydelsen af finansieringsreformen, at bloktilskuddet reduceres med 1.796.000 kr. Aftalen vil som tidligere aftalt blive revurderet i 2004. For personer, der er tildelt førtidspension før omlægningen træder i kraft, gælder den hidtidige byrdefordeling, hvor hjemmestyret betaler 90 % og kommunerne 10 %. Parterne er enige om at det er en forudsætning for en vellykket revalideringsindsats, at der skabes muligheder for revalidering i kommunerne. Hjemmestyret vil aktivt medvirke til at skabe forståelse hos arbejdsgiverne for, at de skal påtage sig et socialt ansvar på dette område. Hjemmestyret vil udarbejde de nødvendige vejledninger og et idékatalog sammen med et forslag til standardkontrakt inden forordningens ikrafttræden. Derudover vil Hjemmestyret gennemføre kurser om revalidering for de kommunale sagsbehandlere, og indsamle faktuelle oplysninger fra kommunerne og videreformidle erfaringerne med forordningen. Pris- og lønregulering Det er aftalt, at kommunernes bloktilskud til dækning af pris- og lønstigninger i 2002 fremskrives med 18,5 mio. kr. Beløbet dækker den almindelige pris- og lønfremskrivning, der er beregnet til 2,7 %. Det er endvidere aftalt, at pris- og lønreguleringen fremover baseres på de faktisk konstaterede pris- og lønstigninger. Prisstigningerne opgøres som stigningen i det seneste offentliggjorte forbrugerprisindeks. Døgninstitutioner for børn og unge. Parterne er enige om, at udgifterne til døgninstitutionerne fremover skal pris- og lønreguleres med samme procent som det kommunale bloktilskud. Parterne er endvidere enige om, at der - som aftalt i 1998 – skal ske et samarbejde mellem Direktoratet for Sociale Anliggender og KANUKOKA, som skal sikre, at parterne får fyldestgørende information om området for at sikre, at udviklingstakten på institutionerne kan ske i balance mellem de lovgivningsmæssige rammer, forsvarlige pædagogiske rammer, kommunernes behov og de økonomiske ressourcer. Parterne er desuden enige om, at der skal være mulighed for at regulere a-conto døgntaksten via en forhandling mellem Hjemmestyret og KANUKOKA i løbet af et finansår. En sådan genforhandling forudsætter, at det nævnte samarbejde bliver realiseret, så KANUKOKA deltager i planlægningen for 2002. Tjenestemandspensioner I bloktilskudsaftalen mellem Staten og Grønlands Hjemmestyre blev det aftalt, at bidragssatserne for de nuværende tjenestemænd fastholdes uændret. Derfor skal det kommunale bloktilskud for 2002 ikke forhøjes i den forbindelse. Satser på skoleområdet.
Satsen for vidtgående specialundervisning er for 2002 fastsat til 12.755 kr. pr. lærerskematime pr. år. Reinvestering i kloaknettet Den aftalte uvildige undersøgelse af restlevetiden på kloaknettet, der skulle danne grundlag for en genforhandling af kompensationen til kommunerne, er blevet forsinket. Det er derfor aftalt, at genforhandlingen først finder sted i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne for 2003. Der er enighed om, at genforhandlingen også skal omfatte de tidligere år samt Kangerlussuaq. Kompensationen for 2002 er uændret fastsat til 1,5 mio. kr. (prisniveau 1998). Restancer på A-bidrag Parterne er enige om, at de stadigt stigende A-bidrags restancer er et problem for kommunerne. Parterne har derfor aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe som får til opgave at undersøge området nærmere. Der er enighed om at undersøge, om der er behov for ændringer i den sociale lovgivning for at give mulighed for, at løbende A-bidrag kan betales via offentlig hjælp, ligesom der er behov for, at der fastsættes klare regler for, hvornår A-bidrags restancer skal afskrives. Der er endvidere enighed om, at muligheden for at opkræve gebyr i forbindelse med inddrivelse af A-bidrag skal vurderes nærmere. Arbejdsgruppen skal sammensættes af repræsentanter fra Hjemmestyret og KANUKOKA. KANUKOKA har sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen. Regelsætning på vej- og kloakområdet. Der er enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en regelsætning på vej- og kloakområdet. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter for IAAP og KANUKOKA. IAAP har sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen. Alderspension Som opfølgning på bloktilskudsforhandlingerne for budgetåret 2000 følger kommunerne og hjemmestyret nøje konsekvenserne af de ændrede pensionsregler, herunder ændringer i handicapforordningen. Parterne er enige om en beregningsmetode der betyder, at de samlede konsekvenser for kommunerne først kan opgøres, når det ændrede regelgrundlag er slået fuldt igennem. Kompensationen til kommunerne kan således først opgøres endeligt i år 2003, når omlægningen er fuldt gennemført.
Der er enighed om, at kompensationen for årene 2000 og 2001 kan opgøres til 1,5 –2 mio. kr. og at kommunerne kompenseres for dette beløb med 1.796.000 kr. allerede i 2001. Aftale med CopyDan De kommunale folkeskoler er i følge lovgivningen forpligtet til at betale for ophavsrettigheder i forbindelse med kopitagning i folkeskolen. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning, CopyDan og KANUKOKA har indgået en aftale, hvor kommunerne betaler et fast årligt beløb til CopyDan pr. elev baseret på et skøn over antallet af kopier i folkeskolen. Det er et ønske fra de tre parter, at afgiften betales samlet i stedet for at hver kommune afregner enkeltvis. Aftalen betyder, at kommunernes bloktilskud reduceres med 630.000 kr. i 2002 og fremover. Data til Grønlands Statistik Parterne er enige om, at kommunerne i følge lovgivningen er forpligtet til at levere data til Grønlands Statistik. Enkelte kommuner har ikke levet op til denne forpligtigelse af tekniske årsager, og Grønlands Statistik vil af hensyn til arbejdsbyrden helst have data leveret i elektronisk form. Begge forhold vil blive taget med i betragtningerne i forbindelse med udviklingen af det nye fælleskommunale edb-system. Indtil det nye fælles kommunale edb-system er udviklet skal kommunerne have et valg om, hvorvidt de selv vil levere data eller om leveringen skal ske gennem kommunens edb-leverandør, hvor kommunen må afholde udgiften. Hvis kommunen ikke leverer data efter en aftalt procedure kan Grønlands Statistik foretage udtræk hos kommunens edb-leverandør. Kommunen skal afholde udgiften herfor. Grønlands Statistik og KANUKOKA aftaler i fællesskab en procedure for henvendelse til kommunerne. Museer Bloktilskuddet til museer lægges ind i bloktilskudsmodellen under øvrige tilskud. Som konsekvens heraf sker der en justering af grundtilskuddet. Grundtilskuddet bliver fremover på 1 mio. kr. i kommuner med under 1.000 indbyggere, 2,5 mio. kr. i kommuner med mellem 1.000 og 2.000 indbyggere, 3,5 mio. kr. for kommuner med mellem 2.001 og 10.000 indbyggere og for kommuner med over 10.000 indbyggere bliver grundtilskuddet på 0,5 mio. kr. Skolerenoveringer Parterne finder det vigtigt, at det nu bliver synliggjort hvordan de 9 mio. kr. som kommunerne bidrager med til skolerenoveringer bliver anvendt. Hjemmestyret vil inden udgangen af august 2001 udarbejde et materiale til KANUKOKA om, hvad der er gennemført indtil nu og planer for de kommende år, bl.a. i tilknytning til Atuarfitsialak projektet. III. Hensigtserklæringer Parterne er enige om følgende hensigtserklæringer: Lønnævn Der er nu nedsat en styregruppe, der skal udarbejde forslag til et Lønnævn. Parterne er enige om, at Lønnævnet skal etableres med virkning fra 1. januar 2003. Vedligeholdelse Der er enighed om nok en gang at henstille til kommunerne om at øge vedligeholdelsesniveauet. Der bør afsættes mellem 150 til 200 kr. pr. kvadratmeter til vedligeholdelse af kommunalt ejede bygninger med henblik på at sikre de samfundsskabte værdier, forlænge levetiden for bygninger og reducere det langsigtede renoveringsbehov. Ny lovgivning Parterne er enige om, at de økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne af ny lovgivning skal være klarlagt før ny lovgivning sættes i kraft. Hjemmestyret vil således styrke og synliggøre de overordnede politiske initiativer gennem udarbejdelse af et årligt Initiativ- og Lovprogram. Hjemmestyret vil inddrage KANUKOKA i processen med at udarbejde det lovprogram der skal udarbejdes i 2002, og som skal behandles på Landstingets efterårssamling i 2002 og forårssamling i 2003. Der optages særskilte forhandlinger om økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne af forslag til forordninger og lovforslag, der bliver behandlet på Landstingets efterårssamling 2001 og som får økonomiske og administrative konsekvenser i 2002. Konjunkturudvikling Parterne er endvidere enige om, at der skal ske en fornyet vurdering af konjunkturudviklingen ved bloktilskudsforhandlingerne for 2003. Budgetsamarbejdet Parterne er endvidere enige om, at der inden udgangen af 2001 skal udarbejdes et nyt forslag til aftale om budgetsamarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og De Grønlandske Kommuners Landsforening til afløsning af den i 1996 indgåede aftale. Landstingets godkendelse Indholdet i denne aftale afhænger på en række punkter af Landstingets behandling af Landsstyrets lov- og forordningsforslag, herunder forslaget til finanslov 2002. Såfremt behandlingen i Landstinget giver anledning til væsentlige ændringer, vil der blive optaget nye forhandlinger mellem parterne. Nuuk, den 12. juli 2001
Josef Motzfeldt
Hans Enoksen
|
