Budgetvejledning - 2. udsendelse

De vanskeligste områder under forhandlingerne var konjunkturregulering, primært selskabsskatten, boligreformen, takstmæssig hjælp og Kangerlussuaq som bygd under Sisimiut kommune.

Hjemmestyret vil gerne se kommunernes økonomi som en helhed. Det betyder, at Hjemmestyret inddrager såvel udgiftssiden som indtægtssiden dvs. skatteindtægterne i forhandlingerne. Landsstyret vil på efterårssamlingen 2001 fremsætte forslag om en opstramning af afskrivningsreglerne for selskaber. De ændrede regler skønnes at give kommunerne merindtægter i 2002 på ca. 15 mio. kr. Ud fra det synspunkt, at de ekstra indtægter direkte skyldes ændret lovgivning ønskede hjemmestyret at inddrage disse indtægter ved en reduktion i bloktilskuddet på 15 mio. kr. årligt. Det blev under forhandlingerne klart, at dette var et meget centralt punkt for hjemmestyret og en total afvisning heraf kunne betyde, at det ikke ville være muligt at få en aftale. Konsekvensen heraf ville blive, at Landsstyret ville gå i Landstinget og søge Landstingets tilslutning til at inddrage disse ekstraindtægter. Det var Landsforeningens vurdering, at det var klogere at nå frem til en aftale end at risikere at bloktilskuddet skulle fastsættes i Landstinget uden en aftale. Løsningen blev derfor, at der i 2002 og 2003 skal ske en reduktion i bloktilskuddet på 5 mio. kr. pr. år, hvorefter ordningen skal genforhandles i lyset af det realiserede provenu.

Landstinget har pr. 1. januar 2002 vedtaget en boligreform. Boligreformen har som formål at skabe en forbedret social balance, således at den økonomisk bedrestillede del af befolkningen betaler en højere husleje, mens de økonomisk velstillede via en forbedret boligsikring betaler en lavere husleje.

For Landsforeningen har det været afgørende, at kommunerne under et skulle kompenseres fuldt ud for de merudgifter boligreformen vil medføre. Samtidig har det været vigtigt for Landsforeningen at sikre, at kompensationen til kommunerne ikke medførte en utilsigtet omfordeling kommunerne imellem. Det er meget vanskeligt at foretage økonomiske beregninger af de økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner. Der er imidlertid gjort et stort arbejde for at skaffe et godt talmateriale. Der er enighed om, at der er en række usikkerheder i det fremkomne talmateriale. Talmaterialet viste ret hurtigt, at det ikke ville være muligt at kompensere kommunerne ved en forhøjelse af bloktilskuddet med den nuværende bloktilskudsmodel, uden at det ville betyde en utilsigtet omfordeling kommunerne imellem. Løsningen blev derfor at ændre på refusionssatsen, så hjemmestyret fra 1. januar 2002 refunderer 60 % af udgiften i stedet for som i dag 40 %. Det kræver dog en lovændring og Landsstyret vil på efterårssamlingen fremsætte forslag til de nødvendige lovændringer. Beregningerne viser, at med den nævnte ændring i refusionssatsen vil kommunerne få en ”nettogevinst” på ca. 5 mio. kr. Da omlægningen er forudsat at skulle være udgiftsneutral måtte Landsforeningen acceptere, at der foreløbig i 2002 og 2003 sker en reduktion i bloktilskuddet på 5 mio. kr. I 2003 skal der foretages en vurdering af de faktiske økonomiske konsekvenser for kommunerne af boligreformen og i givet fald skal der ske en justering via bloktilskuddet for 2004 og fremover og en regulering for 2002 og 2003.

Landsforeningen har herudover lagt vægt på at kommunernes administrative byrde ved boligreformen minimeres. Hjemmestyret har derfor forpligtet sig til i samarbejde med KANUKOKA at udarbejde et brugervenligt edb-program, der kan beregne boligsikringen. Edb-programmet lægges på KANUKOKAs intranet senest 1. november 2001 til brug for implementering af boligsikringsordningen.

Landsstyret forventer at fremsætte forslag om en ny forordning om takstmæssig hjælp på efterårssamlingen. Resultatet vil blive, at det ikke længere bliver et krav, at man er medlem af SIK for at have ret til takstmæssig hjælp. Hjemmestyret fandt, at en kompensation for kommunernes forventede merudgifter på knap 2 mio. kr. årligt ville være rimeligt. Landsforeningens modspil var et beløb på godt 5 mio. kr. Resultatet blev en kompensation i 2002 og 2003 på 5 mio. kr. pr. år., samt en aftale om en revurdering i 2003 med baggrund i de indhøstede erfaringer.

Pr. 1. januar 2002 bliver Kangerlussuaq en bygd under Sisimiut kommune. Landskassen mister umiddelbart væsentligt større skatteindtægter end den sparer i mindskede driftsudgifter. På den baggrund ønskede hjemmestyret en reduktion i bloktilskuddet for at mindske sit ”tab”. Landsforeningen lagde vægt på, at ændringen i Kangerlussuaqs status ikke måtte få negative økonomiske konsekvenser for de øvrige kommuner. Det lykkedes at nå til enighed om en løsning, der sikrede de øvrige kommuner dels via en forhøjelse af bloktilskuddet og dels via den fælleskommunale skatteudligning.

Et vigtigt emne under forhandlingerne var også aftalen fra sidste år om særlige anlægsaftaler mellem enkelte kommuner og hjemmestyret – en aftale som det ikke hidtil er lykkedes at få udmøntet i konkrete aftaler. Der blev efter nogen drøftelse enighed om at genbekræfte aftalen. Målet er, at der i år bliver indgået en sådan aftale med mindst 1 kommune.

Døgninstitutionsområdet er snart et tilbagevendende emne. Området giver hvert år underskud og hjemmestyret forsøger hvert år at få kommunerne til at betale. Landsforeningen afviser hvert år lige så konsekvent at dække underskuddet, fordi Landsforeningen ikke har nogen indflydelse på underskuddet. Aftalen fra 1998 om et tættere samarbejde er aldrig blevet opfyldt og derfor vil Landsforeningen ikke medvirke til at dække underskuddet. Der er nu taget skridt til at få et sådant formaliseret samarbejde op at stå. Landsforeningen har givet Direktoratet for Sociale Anliggender tilsagn om, at vi er parate til også at medvirke til øgede bevillinger på området – som jo i henhold til lovgivningen er en kommunal opgave – såfremt vi får den lovede indflydelse på området.

Også A-bidrags restancer er et tilbagevendende emne. Landsforeningens mål er at få hjemmestyret til at betale en del af restancerne på dette område og at få set på lovgivningen. Det er nu aftalt, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal kulegrave området. Landsforeningen får formandsskabet.

Endelig skal nævnes, at der nu er nedsat en styregruppe, der skal komme med forslag til et Lønnævn. Der har været et første møde, hvor en række principielle forhold blev drøftet. Styregruppen består af Solja Olavstuva, Peter Beck og Britta Pedersen fra Hjemmestyret og Susanne Martens fra KANUKOKA. Til at varetage sekretariatsfunktionerne er en projektgruppe på 3 personer fra hjemmestyret. Styregruppen skal efter planen afslutte sit arbejde inden årets udgang. Oprettelse af et Lønnævn forudsætter en række lovændringer – lovændringer, der planlægges forelagt på Landstingets forårssamling 2002. Målet er, at Lønnævnet skal have virkning fra 1. januar 2003.

2.2 Bloktilskuddet konkret.

Nedenfor gennemgås de enkelte elementer i bloktilskudsaftalen og de økonomiske konsekvenser for kommunerne.

2.2.1 Bloktilskud

Kommunernes bloktilskud for år 2002 udgør 706,8 mio. kr. i 2002 priser. I henhold til bloktilskudsaftalen for 2000 skal kommunerne over en fireårig periode bidrage med 9 mio.kr. årligt til renovering af skoler. Det samlede bloktilskud for 2002 kommer derfor til at udgøre 697,8 mio. kr., jf bilag 1.

Af bilag 1 fremgår hvorledes kommunernes bloktilskud er fordelt på de 5 områder. Det skal bemærkes, at tallene først er endelig godkendt, når finansloven for 2002 er vedtaget af Landstinget.

Bloktilskuddet indeholder som noget nyt også tilskuddet til museer, jf. pkt. 2.2.11.

I bilag 2 er vist en oversigt over ændringer i bloktilskuddet fra 2001 til 2002.

2.2.2 Pris- og lønstigninger.

Prisudviklingen

Der henvises til 1. udsendelse af Budgetvejledning 2002, april 2001.

Lønudviklingen

Der henvises ligeledes generelt til 1. udsendelse af budgetvejledningen. Der blev efterfølgende udsendt en korrektion til den udsendte oversigt over de forventede lønstigninger. Siden da er der indgået ny overenskomst på SIK-området. Det giver ikke anledning til ændringer i lønskønnet, som fremgår af nedenstående oversigt.

I bilag 3 er vist

Landsforeningen skal anbefale, at kommunerne i deres budgetlægning for 2002 tager udgangspunkt i disse tal, selv om de er behæftet med nogen usikkerhed.

Til tallene skal anføres følgende:

Landsforeningen har sammenlignet tallene for kapitalafkast i dag med kommunernes bogførte tal for kapitalafkast i de seneste 3 år. For adskillige kommuner er der markante forskelle mellem INIs tal og kommunernes tal. Landsforeningen skal anbefale, at kommunerne tager kontakt til INI for at få afklaret forskellene. En forklaring kunne være, at nogle kommuner bogfører boligbørnetilskuddet under kapitalafkast.

Det er vurderingen, at indtægterne fra kapitalafkast fra 1.1.2002 er overvurderet. Det skyldes flere forhold. Bl.a. at der ikke er taget højde for reduktionspoint. Usikkerheden gør sig primært gældende i de mindre byer og bygder. Det skal også nævnes, at Direktoratet for Boliger og Infrastruktur i den kommende bekendtgørelse om den nye beregning af kapitalafkast vil indskrænke mulighederne for reduktionspoint.

Den forventede udgift til boligsikring efter den nye model er baseret på de nye forventede huslejer samt indkomststatistik fra 2001. Til beregningen knytter sig flere usikkerhedfaktorer:

Samlet set er det derfor vurderingen, at den beregnede udgift til boligsikring mere er et udtryk for en eventuel boligsikringsudgift i en egentlig lav-konjunktur og dermed for højt sat i forhold til i dag.

Det er bl.a. af hensyn til vurderingen af de økonomiske konsekvenser af reformen i 2003 vigtigt, at kommunerne er omhyggelige med at bogføre kapitalafkast og boligsikringsudgifterne korrekt.

Som bekendt er Landsforeningen ved at revidere administrationshåndbogen. Arbejdet har p.g.a bloktilskudsforhandlingerne ligget stille de sidste måneder, men der er fortsat planen, at en ny kontoplan skal træde i kraft 1. januar 2002. Landsforeningen vil derfor senere på året vende tilbage omkring kontering af kapitalafkast og boligsikring.

2.2.4 Takstmæssig hjælp.

Som nævnt agter Landsstyret på efterårssamlingen at fremsætte forslag til en ny forordning om takstmæssig hjælp. Forordningen vil betyde, at der ikke længere er krav om medlemskab af SIK for at få udbetalt takstmæssig hjælp. Det er uhyre vanskeligt at vurdere, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have for kommunerne.

Ifølge forslaget vil der blive stillet en række betingelser for at kunne få udbetalt takstmæssig hjælp, således :

Landsforeningen må henvise kommunerne til selv at skønne merudgiften ud fra sit kendskab til lokale forhold. Merudgiften er som nævnt kompenseret med 5 mio. kr. i bloktilskuddet – en kompensation der vurderes som værende meget god.

2.2.5 Ny finansieringsordning for førtidspension pr. 1.1.2002.

Med virkning fra 1. januar 2002 ændres finansieringen af førtidspension. For personer, der tilkendes førtidspension efter 1. januar 2002 refunderer hjemmestyret kun 50 % mod i dag 90 %.

For personer, der tilkendes førtidspension før 1. januar 2002 gælder den hidtidige byrdefordeling, hvor hjemmestyret betaler 90 % og kommunerne 10 %.

Som følge af det udskudte tidspunkt for omlægningen er der foretaget en nyberegning af kommunernes kompensation ved omlægningen i forhold til de i 2001 aftalte tal for 2002. Det væsentlig lavere tal skyldes udelukkende det udskudte tidspunkt – de øvrige forudsætninger for beregningerne er uændrede.

Kommunerne skal være opmærksom på, at for førtidspensionister, hvor pensionen er tilkendt før 1. januar 2002 , og som flytter til en anden kommune gælder, at hjemmestyret fortsat skal betale 90%. Kommunerne skal derfor huske at få dokumentation, der viser, fra hvilken dato førtidspension er tilkendt.

Omlægningen betyder også, at udgiften fra 1. januar 2002 skal bogføres på forskellige konti afhængig af, hvornår førtidspension er tilkendt.

Endvidere vil der i forbindelse med omlægningen blive stillet særlige krav til udarbejdelse af statistiske oplysninger til hjemmestyret. Nærmere oplysninger herom udsendes senere.

Da Landsforeningen som nævnt påregner, at der kommer en ny kontoplan pr. 1. januar 2002 vil vi først senere melde ud om, hvordan der fremover skal konteres. Det er imidlertid vigtigt, at kommunerne i sin budgetlægning er opmærksomme på, at der fremover bliver 2 refusionssatser for førtidspension. Det bør af bemærkningerne klart fremgå, hvor stor en udgift der forventes til førtidspensioner tilkendt før 1.1.2002 og hvor stor en udgift der forventes til førtidspensioner tilkendt efter 1.1.2002. I den nye kontoplan vil der blive en hovedkonto for hver af de 2 typer, så det direkte af budgettet fremgår, hvor stor udgiften er afhængig af refusionssatsen.

2.2.6 Ny revalideringsordning pr. 1.1.2002.

Landstinget har på forårssamlingen vedtaget forordningen om revalidering. Derimod er de nødvendige bekendtgørelser endnu ikke udarbejdet.

Som led i omlægningen af finansieringen af førtidspensionen er det aftalt, at hjemmestyret fra 1.januar 2002 skal bidrage til finansiering af udgifterne til revalidering. Det er aftalt, at hjemmestyret fremover skal betale 50 % af udgifterne.

Kommunerne skal i sin budgetlægning tage højde for, at hjemmestyret refunderer 50% af udgifterne til revalidering.

Udgifterne til revalidering registreres på konto 45-05.

2.2.7 Døgninstitutioner.

Taksten for ophold på døgninstitutioner er i 2001 fastsat til 499 kr. pr. døgn.

Døgntaksten for særlige projekter, herunder Matu- projektet, er fastsat til 830 kr.

Døgntaksten for skoleskibet Tugdlik er for 2001 fastsat til 1.050 kr.

Det er aftalt, at taksterne på døgninstitutionerne fremover reguleres med samme procent, som bloktilskuddet fremskrives med. Herudover er der givet mulighed for en genforhandling i årets løb. Da der som følge af bloktilskudsforhandlingerne endnu ikke er udarbjedet budgetbidrag til FFL2002 i Direktoratet for Sociale Anliggender er det lidt usikkert, hvad taksten for næste år bliver. Samtidig kan det få betydning, at Landsforeningen skal inddrages i planlægningen.

Det anbefales, at der foreløbig for 2002 budgetteres med en takst for døgninstitutioner på 513 kr., på 852 kr. på Matu-projektet og 1.080 kr. på skoleskibet.

2.2.8 Forhøjelse af aldersgrænsen for tildeling af alderspension.

Som opfølgning på bloktilskudsforhandlingerne for budgetåret 2000 følger kommunerne og hjemmestyret nøje konsekvenserne af de ændrede pensionsregler.

Landsforeningen har indhentet og bearbejdet sociale data på området for 1999 og 2000. På den baggrund er det aftalt, at kompensationen til kommunerne for 2000 og 2001 kan opgøres til 1,5-2,0 mio. kr. og at kommunerne kompenseres for dette beløb med 1.796.000 kr. i 2001, jf. pkt. 2.2.13.

For 2002 er det aftalt, at kompensationen fastsættes til 2 mio. kr.

Landsforeningen skal fortsat indhente og bearbejde sociale data for 2001 og 2002 for at fastsætte kompensationen, når reformen er fuldt ud gennemført.

2.2.9 Taksten for vidtgående specialundervisning.

Taksten for vidtgående specialundervisning er for 2002 aftalt til 12.755 kr. pr. lærerskematime pr. år.

2.2.10 Taksten for betaling for folkeskoleelever, der modtager undervisning udenfor hjemkommunen.

Taksten for skolegang i en anden kommune er for 2002 fastsat til 37.970 kr. pr. elev pr. år.

I øvrigt henvises til 1. udsendelse af budgetvejledning 2002.

2.2.11 Tilskud til museer.

I Landstingsforordning nr. 6 af 30. oktober 1998 om museumsvæsen § 31 står ” Kommuner, der driver eller yder driftstilskud af væsentligt omfang til godkendte museer, modtager tilskud hertil fra Landskassen via det på de årlige bevillingslove fastsatte bloktilskud”.

Denne formulering i forordningen gjorde, at KIIIP ud fra en juridisk vurdering ikke kunne godkende, at tilskuddet til museer blev lagt ind i den nye bloktilskudsmodel, der havde virkning fra 2001, idet det ville betyde at Nuuk kommune, der ikke har et godkendt museum ville få en væsentlig del af tilskuddet. Der er imidlertid enighed om, at museer er en kommunal opgave på linie med andre kommunale områder på det kulturelle område og at det var hensigtsmæssigt, at tilskuddet blev en del af bloktilskuddet som også nævnt i forordningen.

Der blev opnået enighed om en løsning, der indebærer en teknisk ændring i bloktilskudsmodellen. Grundtilskuddet til kommuner med et indbyggertal på over 10.000 blev reduceret fra 1 mio. kr. til 0,5 mio. kr. Det betyder, at Nuuk kommune får reduceret sit grundtilskud med 0,5 mio. kr. Dette beløb får kommunen imidlertid igen ved at lægge tilskuddet til museer på godt 2 mio. kr. ind i bloktilskudsmodellen. Konsekvensen bliver, at tilskuddet til museer bliver lagt ind i bloktilskudsmodellen uden at Nuuk kommune får en væsentlig del af bloktilskuddet til museer. Hermed er bestemmelserne i forordningens § 31 tilgodeset.

2.2.12 Ændringer i bloktilskudsmodellen.

Som nævnt ovenfor blev det for at kunne lægge tilskuddet til museer ind i bloktilskuddet besluttet at ændre på grundtilskuddet. I samme forbindelse drøftedes ændringen af Kangerlussuaqs status til en bygd i Sisimiut kommune og de forudsætninger der lå til grund for ydelse af grundtilskuddet til kommunerne. Der var her enighed om at foretage en justering i grundtilskuddet. Grundtilskuddet ydes herefter med virkning fra 1. januar 2002 efter følgende kriterier:

2.2.13 Aftale med CopyDan.

De kommunale folkeskoler er ifølge lovgivningen forpligtet til at betale for ophavsrettigheder i forbindelse med kopitagning i folkeskolen. Der er derfor indgået en aftale mellem KIIIP, CopyDan og KANUKOKA, hvor kommunerne betaler et fast årligt beløb til CopyDan pr. elev baseret på et skøn over antallet af kopier i folkeskolen. KIIIP vil fremover indhente oplysninger i kommunerne om antallet af kopier.

Aftalen betyder, at kommunernes bloktilskud reduceres med 630.000 kr. i 2002 og fremover.

2.2.14 Regulering af bloktilskud for 2001 – førtidspension og alderspension.

Udskydelsen af finansieringsomlægningen for førtidspension betyder, at kommunerne skal aflevere 1.796.000 kr. af bloktilskuddet i 2001.

Samtidig skal kommunerne modtage 1.796.000 kr. i 2001 som kompensation for merudgifterne som følge af forhøjelsen af aldersgrænsen for alderspension.

Resultatet bliver, at der ikke sker ændringer i det udmeldte bloktilskud for 2001.

2.2.15 Data fra Grønlands Statistik.

Spørgsmålet om levering af data til Grønlands Statistik har de senere år været et tilbagevendende emne under bloktilskudsforhandlingerne. Kommunerne er jo i henhold til lovgivningen forpligtet til at levere data til Grønlands Statistik, men der har været en række problemer med at få data. Det er derfor nu aftalt, at såfremt kommunerne ikke leverer data til Grønlands Statistik efter en nærmere med KANUKOKA aftalt procedure kan Grønlands Statistik foretage udtræk hos kommunens edb-leverandør og at kommunen skal afholde udgiften hertil.

2.3 Andre forhold.

2.3.1. Skatteudligning.

Bekendtgørelse nr. 27 af 6. juli 2001 om skatteudligning og fælleskommunal skat for 2002 er udsendt fra skattedirektoratet.

Skatteudligningsbeløbene for 2002 fremgår af bilag 4

Der er ikke blevet ændret i kriterierne for skatteudligningen for 2002. Dog er der som følge af Kangerlussuaqs nye status som bygd i Sisimiut kommune indarbejdet en overgangsordning i skatteudligningsmodellen, der modvirker den normale flerårige forsinkelse i ordningen. Den fælleskommunale skatteprocent er for 2002 fastsat uændret til 4 %.

Personfradrag, standardfradrag og skattefrit beløb for B-indkomst er ligeledes uændrede i forhold til 2001.

2.4 KANUKOKA’s nøgletal

Hvert år udsender KANUKOKA nøgletal vedr. kommunernes budgetter og regnskaber. Nøgletal vedr. regnskab 2000 er udsendt primo juli.