Budgetvejledning - 5. udsendelse

Hent bilag nederst på siden.
Kap. 2 Forberedelse af budgetlægningen for 2003.

2.1 Landstingets forårssamlings konsekvenser for budgetår 2003

2.2 Bloktilskuddet konkret

2.2.1 Bloktilskud
2.2.2 Landstingsforordning om hjælp til børn og unge
2.2.3 Boligsikring

2.3 Andre forhold
2.3.1 Særligt tilskud til takstbetaling af døgninstitutioner til børn og unge.

Bilag:
1. Bloktilskud 2003 fordelt på kommuner efter tillægsaftale
2. Oversigt over ændringer i bloktilskud fra 2002 til 2003 efter tillægsaftale.
3. Fordeling pr. kommune Landstingsforordning om hjælp til børn og unge
4. Forventet merudgifter pr. kommune ved regulering af boligsikring.
5. Særligt tilskud for takstbetaling fordelt pr. kommune.
6. Tillægsaftale om bloktilskud for budgetår 2003.

2.1 Landstingets forårssamlings konsekvenser for budgetår 2003

Den 15. oktober 2002 udskrev Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt valg til Landstinget. Valget blev udskrevet midt i Landstings efterårssamling 2002 og Finansloven for 2003 blev ikke vedtaget. Der blev derfor vedtaget en midlertidig bevillingslov som er gældende indtil Finanslov for 2003 er vedtaget. Finansloven for 2003 kan behandles på Landstingets forårssamling 2003, hvor den skal til 3. behandling d. 7. april 2003.

En anden konsekvens af Landstingsvalget var, at en række Landstingsforordninger ikke blev vedtaget. Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, Landstingsforordningen om leje af boliger, samt Landstingsforordning om offentlige pensioner blev ikke behandlet på efterårssamlingen. Det nye Landsstyre har imidlertid fremsat alle tre forslag til behandling og vedtagelse på forårssamlingen 2003. Landstingsforordningen om Leje af boliger og Landstingsforordningen om offentlige pensioner vil først have indvirkning på budgetår 2004. Landstingsforordningen for om hjælp til børn og unge er tilgengæld genfremsat med ikrafttrædelsestidspunkt d. 1. juli 2003, hvorfor kommunerne skal tage højde for dette ved genbehandling af budgettet for 2003 efter Finanslovens vedtagelse.

Landstinget fremsætter endvidere et forslag om forhøjelse af boligsikringen for husstande med årsindkomster på under kr. 100.000. Med indførelse af huslejereformen pr. 1. januar 2002 blev huslejer og boligsikringen ændret. Efterfølgende er der foretaget en undersøgelse af huslejereformens virkning på brutto og netto huslejen før og efter reformens indførelse. Undersøgelsen viser, at huslejereformen har bevirket huslejestigninger til nogle husstande med en indkomst under 100.000 kr. Det har ikke været intentionen med indførelse af reformen, hvorfor Landsstyret har fremsat forslag om ændring af skalaen for egenbetaling af husleje ved bevilling af boligsikring. For husstande med en indkomst under 100.000 kr. vil ydelsen til boligsikring blive forhøjet med virkning pr. 1. juli 2003. I bloktilskudsaftalen for budgetår 2002 blev de forventede økonomiske konsekvenser ved indførelsen af en huslejereform indregnet i bloktilskuddet. Konsekvenserne af aftalen skal vurderes ved forhandlingerne for budgetår 2004, hvor en efterregulering af tilskuddet for 2002 og 2003 skal indgå i bloktilskuddet for 2004. Foreløbige opgørelser viser, at bloktilskuddet til boligsikring er højere end det faktiske forbrug i kommunerne. Kommunernes merudgifter til reguleringen af boligsikringen indgår derfor i vurderingen af hele huslejereformen i de forestående bloktilskudsforhandlinger for budgetår 2004. Administrativt resulterer reguleringen af boligsikrings ydelsen til lave indkomster i et merarbejde for kommunerne, hvilket kompenseres med kr. 300.000 i budgetår 2003.

Et af sidste års store stridspunkter i forhandlingerne var taksten til døgninstitutioner for børn og unge.
Området har længe kørt med underskud og Hjemmestyret har i flere år presset på for, at kommunerne skulle dække underskuddet. Landsforeningen har afvist at deltage i finansiering med henvisning til at Landsforeningen ikke har haft indflydelse på budgetlægningen. Området har stor politisk bevågenhed og Landstingets Finansudvalg afviste ansøgning om en tillægsbevilling på kr. 12,5 mio. til området for 2002. Finansudvalgets afvisning af en tillægsbevilling resulterede i en utidig regulering af taksten til døgninstitutioner for børn og unge midt i et budgetår. Merudgiften for kommunerne ved takststigningen resulterede i økonomiske problemer for flere kommuner idet kommunerne ikke havde mulighed for indarbejdelse af takststigningen i budgettet for 2002. I oktober 2002 blev der imellem det daværende Landsstyre og KANUKOKA indgået aftale om udarbejdelse af en løsning for de mindre bemidlede kommuner ved tildeling af tilskud som kompensation for merudgiften. I tillægsaftalen for budgetår 2003 er der opnået enighed om, at kriteriet skal tage udgangspunkt i det økonomiske kriterium for tildeling af strukturtilskud i den nye bloktilskudsmodel. Kommuner som har en skattepligtig indkomst pr. indbygger under landsgennemsnittet skal kompenseres for merudgifterne på stigningen i taksterne til døgninstitutioner. Kompensationen skal beregnes som kr. 76 for det samlede antal anbringelsesdøgn i hvert af de dårligt stillede kommuner.

En konsekvens af valget til Landstinget var, at udover finanslov for 2003 ikke blev vedtaget, blev ny lovgivning heller ikke vedtaget. Dele af bloktilskudsaftalen pr. 20. september 2002 må derfor udelades af aftalen.. Nedenfor en liste over emner som der blev indgået aftale om ved den indgået bloktilskudsaftale for 2003 incl. tillægsaftalen pr. 21. marts 2003.

Der er indgået aftale om følgende emner:

  • Vurdering af konjunkturudviklingen.
  • Aftale om budgetsamarbejde
  • Pris- og lønstigninger
  • Merudgifter ved ”Atuarfitsialak”
  • Taksten for vidtgående specialundervisning
  • Taksten for betaling for folkeskoleelever, der modtager undervisning uden for hjemkommunen
  • Beredskab
  • Selvbyggerhuse – instruktør bistand
  • Merudgifter ved ændret regler for tildeling af alderspension
  • Reinvestering i hovedkloaknet
  • Overordnet byggemodning
  • Restancer på A-bidrag
  • Døgninstitutioner for børn og unge
  • Børn og unge forordning

    Emner fra bloktilskudsaftalen pr. 20. september 2002 der udgår af aftalen.

  • Landstingsforordning om leje af boliger
  • Landstingsforordning om offentlig pension

    2.2 Bloktilskuddet konkret.

    Nedenfor gennemgås de enkelte elementer i tillægsaftalen om bloktilskud for budgetår 2003, som må forventes at blive vedtaget i Finanslov for 2003 og de økonomiske konsekvenser for kommunerne. For de enkelte emner der ikke indgår i tillægsaftalen henvises til tidligere fremsendte budgetvejledninger for budgetår 2003.

    2.2.1 Bloktilskud

    Kommunernes bloktilskud for år 2003 udgør 736,4 mio. kr. i 2003 priser. I henhold til bloktilskudsaftalen for 2000 skal kommunerne over en fireårig periode bidrage med 9 mio.kr. årligt til renovering af skoler. Det beregnet bloktilskud for 2003 kommer derfor til at udgøre 727,4 mio. kr., jf. bilag 1.

    Af bilag 1 fremgår Landsforeningen vurdering af hvorledes kommunernes bloktilskud er fordelt på de 5 områder.

    Dertil kommer et særligt tilskud til takstbetaling til børn og unge institutioner til bestemte kommuner med et samlet beløb på kr. 2.026.000.

    2.2.2 Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

    Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge skulle have været trådt i kraft pr. 1. januar 2003, men begrundet i Landstingsvalget bliver forordningen først vedtaget på forårssamlingen 2003, med virkning fra. 1. juni 2003. Bloktilskuddet reguleres derfor i forhold til den ændrede tidsperiode. Forordningen med ikrafttrædelsestidspunkt d. 1. januar 2003 ville have afstedkommet merudgifter for kommunerne og samlet ville kommunerne have modtaget øget bloktilskud på kr. 15,9 mio. Med ikrafttrædelsestidspunkt d. 1. juni 2003 korrigeres bloktilskuddet til 7.927.000 kr.

    Der henvises til tidligere udsendte budgetvejledninger for 2003.

    Fordelingen af bloktilskuddet fordelt pr. kommune fremgår af bilag 3.

    2.2.3 Boligsikring.

    Landsstyret har fremsat forslag om ændring af egenandel for husstande med husstandsindkomster under kr. 100.000. Kommunen skal med virkning pr. 1. juli 2003 beregne nye ydelser til boligsikring for husstande med indkomsterne under kr. 100.000. Merudgifterne til kommunerne ved justeringen af boligsikringsordningen forventes samlet til kr. 3,1 mio.

    Kommunerne skal derfor budgettere med øget omkostninger til boligsikring pr. 1. juli 2003. KANUKOKAs anbefaling til budgetterede merudgifter fremgår af bilag 4.

    2.3 Andre forhold

    2.3.1 Tilskud til takstbetaling.

    Taksten til døgninstitutioner blev midt i budgetåret reguleret i 2002. Kommunerne havde derfor ikke mulighed for at indarbejde takststigningen i budgettet. Den økonomiske situation i flere kommuner resulterede i, at reguleringen midt på året fik alvorlige konsekvenser for disse kommuners økonomi. Det daværende Landsstyre og KANUKOKA indgik aftale om kompensation via et tilskud til mindre bemidlede kommuner for den merudgift takststigningen havde medført.

    Der er i tillægsaftale om bloktilskud for budgetår 2003 indgået aftale om et samlet tilskud på 2.026.000 kr. Tilskuddet pr. kommune fremgår af bilag 5.