|
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2004
Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Finanslov 2004 indarbejder et bloktilskud i 2004 på 765.128.000 kr. Det er således en forhøjelse af bloktilskuddet på 37,7 mio. kr. i forhold til bloktilskuddet for 2003. I dette beløb er indeholdt en lang række delaftaler som ses af vedlagte bilag 1 og som beskrives i det følgende:
Pris- og lønregulering Derudover bliver kommunerne kompenseret fuldt ud for forhøjelsen af mandatet til overenskomstforhandlingerne med SIK. Bloktilskuddet bliver således forhøjet med 1.963.000 kr. i 2004 og med yderligere 1.533.000 kr. fra 2005. På IMAK-området er der taget særlige forbehold for arbejdstidsaftalen.
Børne- og ungedøgninstitutioner Taksten på de almindelige institutioner forhøjes fra 607 til 620 kr. pr. døgn, mens taksten på institutioner med særlig pædagogik forhøjes fra 819 til 836 kr. pr. døgn.
Sats for skoleelever i anden kommune og specialundervisning Der er enighed mellem parterne om, at en regulering skal finde sted, såfremt:
Der skal ske en regulering af satsen, når den nye arbejdstidsaftale er kendt.
Aftale om budgetsamarbejde Der er samtidig enighed om, at der er behov for løbende forbedringer af procedurerne og strukturerne for, at parterne i højere grad kan leve op til hensigten i aftalen. Foreløbig er der enighed om, at Økonomidirektoratet og KANUKOKA skal søge at holde hinanden orienteret om de høringssvar som Økonomidirektoratet og KANUKOKA afgiver i sager, der kan have relevans for kommunernes økonomi.
Kommunernes vedligeholdelsespligt
Investeringsplanlægning Arbejdsgruppen beskæftiger sig med den bevillingsmæssige prioritering og indplacering af anlægsprojekter på finansloven og det kommunale budgetter. Arbejdsgruppen skal revidere de nuværende arbejdsgange på anlægsområdet med det formål at gøre sagsgangene mere effektive og overskuelige. Arbejdsgruppen søger at afslutte sit arbejde primo 2004 med henblik på udarbejdelsen af Forslag til Finanslov 2005.
Feriepenge for fritidsundervisere og bibliotekarer Tidligere var ferieloven udformet således, at fritidsundervisere og deltidsbibliotekarer ikke var omfattet af bestemmelserne om ferie og feriepenge. Ved vedtagelsen af den nye ferielov bortfaldt imidlertid den tidligere lovs undtagelsesbestemmelser, så fritidsundervisere og deltidsbibliotekarer som øvrige lønmodtagere er omfattet af ferielovens bestemmelser. Det er aftalt, at bloktilskuddet til kommunerne fra 2004 forhøjes med 2.063.000 kr. som kompensation for udgifterne til feriepenge til de nævnte faggrupper.
Brandberedskabet Bl.a. på baggrund af rapporten fra 1996 er en ny arbejdsgruppe med repræsentanter fra Direktoratet for Infrastruktur og Boliger og KANUKOKA i gang med at udarbejde forslag om ny lovgivning på området. Landsstyreområdet for Infrastruktur og Boliger påregner at kunne sende et forordningsforslag i høring i 2003 med henblik på vedtagelse på FM-2004 og ikrafttrædelse senest pr. 1. januar 2005.
A-bidrag Landsstyreområdet for Økonomi har tilkendegivet at lovgivning om gebyrer kan udarbejdes med henblik på kunne træde i kraft pr. 1. januar 2005. Landsstyreområdet for Familier har tilkendegivet, at ændringen af afskrivningsreglerne og tilvejebringelse af muligheden for at betale A-bidrag vil indgå i Landsstyreområdets prioritering af udarbejdelse af ny lovgivning under hensyntagen til de administrative ressourcer. Parterne er enige om at emnet tages op igen i bloktilskudsforhandlingerne for budgetåret 2006, hvis ikke de forudsatte ændringer i lovgivning m.v. har fundet sted.
Reinvestering i hovedkloaknettet Undersøgelserne af hovedkloaknettet har været forsinket. Foreløbige undersøgelser viser, at der er behov for at reinvestere et trecifret million beløb, hvoraf en del er akut. Parterne er enige om, at der skal søges afsat midler på finanslovene til reinvestering i kloaknettet. I forbindelse med Finanslovsforslaget for 2004 vil landsstyret fremsætte forslag om at afsætte 1 mio. kr. til projektering af renovering af hovedkloaknettet. I de efterfølgende år har landsstyret til hensigt at arbejde for, at der afsættes projektbevillinger i finanslovene i forbindelse med Landstingets prioritering af anlægs- og renoveringsmidlerne.
Selskabsskatten En opgørelse af selskabsskatten udarbejdet af Skattedirektoratet viser, at det realiserede provenu i 2002 er på 15,3 mio. kr. i kommunerne og på 23,9 mio. kr. i Hjemmestyret. Parterne er enige om, at bloktilskuddet på denne baggrund bliver reduceret med yderligere 5 mio. kr. i 2004 og 10 mio. kr. i de efterfølgende år, således at den samlede reduktion bliver på 15 mio. kr. i 2005 og årene fremover.
Huslejereform – Boligsikring Regnskabet for 2002 sammen med en foreløbig opgørelse af udgifterne i 2003 viser at kommunernes samlede udgifter til boligsikring i de kommende år forventes at blive på niveauet 50 mio. kr. om året. Kommunerne har i 2002 og 2003 haft en nettoudgift til boligsikringen i perioden 2002- 2003 som er væsentlig lavere end forudsat i bloktilskudsaftalen for budgetåret 2002. Grundet i kommunernes økonomiske situation er parterne enige om, at der ikke skal ske en tilbageregulering af bloktilskuddet for 2002 og 2003. Parterne er enige om, at bloktilskuddet for 2004 og årene fremover reduceres med 10 mio. kr. årligt.
Boligfinansiering Parterne er enige om, at Direktoratet for Infrastruktur og Boliger i samarbejde med KANUKOKA gennemgår alle byggeregnskaber for 60/40-byggerier, der er afsluttet i 2001 og 2002. På baggrund af denne gennemgang udregnes de kvadratmetertilskud som Hjemmestyret rent faktisk har ydet. Gennemgangen af byggeregnskaberne kan føre til en revurdering af kvadratmetertilskuddet eller til at spørgsmålet behandles igen i bloktilskudsforhandlingen for budgetåret 2005.
Øvrige ændringer på boligområdet I henhold til landstingsforordning nr. 3 af 15. april 2003 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, skal kommunerne i forbindelse med udnyttelse af anvisningsretten til boligsociale formål stille tabsgaranti for lejerens forpligtelse. Endvidere er kommunerne blevet pålagt nye forpligtelser omkring depositumlån, og endelig er der sat loft over kommunernes opkrævning af kapitalafkast. Parterne er enige om at bloktilskuddet bliver forhøjet med 8 mio. kr. som kompensation for de merudgifter kommunerne måtte få, som følge af ændringerne i disse to forordninger.
Skolerenovering I forbindelse med indførelse af Atuarfitsialak er der opstået et større behov for ombygning af og tilbygning til skolerne. To arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Økonomidirektoratet har udarbejdet to rapporter om behovet for ombygning og renovering af henholdsvis by og bygdeskoler. Det samlede behov for ombygning af og tilbygning til skolerne i byer og bygder er et beløb i størrelsesorden 1 mia. kr. Parterne er enige om at bloktilskuddet reduceres med 9 mio. kr. i perioden 2004 - 2007 som kommunernes bidrag til medfinansiering af de store anlægsinvesteringer som skal foretages på skoleområdet i de kommende år. I forbindelse med forhandlingerne for budgetåret 2008 forhandles kommunernes bidrag igen. Byggemodning – hovedvandledninger Landsstyret og KANUKOKA indgik i efteråret 1997 en aftale om ny opgave- og byrdefordeling for byggemodning med ikrafttræden den 1. januar 1998. I 2003 nedsatte parterne en arbejdsgruppe, med deltagelse af KANUKOKA, Økonomidirektoratet og Direktoratet for Infrastruktur og Boliger. Arbejdsgruppen skal belyse muligheder og begrænsninger ved de eksisterende bevillinger til etablering af elfordelingsnet og vandfordelingsnet. På lovgivningsområdet fortsætter det videre lovforberedende arbejde om tilslutningsbidrag for tilslutning til vej, vand og kloak. Landsstyreområdet for Infrastruktur og Boliger påregner at kunne sende et forordningsforslag i høring primo 2004 med henblik på vedtagelse på EM-2004 og ikrafttrædelse pr. 1. januar 2005. Arbejdsgruppen påregner at afgive endelig rapport primo 2004.
Ændret finansiering af førtidspension For budgetåret 2003 er det aftalt, at bloktilskuddet til kommunerne på denne baggrund forhøjes med 11.435.000 kr. Nuuk, den 23. juni 2003
|