Budgetvejledning - 2. udsendelse

Hent bilag nederst på siden.
Bilag
Kap. 2 Forberedelse af budgetlægningen for 2004

2.1 Generelle forudsætninger

2.2 Bloktilskuddet
2.2.1 Pris- og lønregulering
2.2.2 Merudgifter Atuarfitsialak
2.2.3 Satser på skoleområdet
2.2.4 Taksten på døgninstitutioner
2.2.5 Ferieloven
2.2.6 Selskabsskatter
2.2.7 Huslejereform - boligsikring
2.2.8 Forhøjelse af aldersgrænse for tildeling af alderspension
2.2.9 Ny finansieringsordning for førtidspension pr. 1/7.2001
2.2.10 Skolerenoveringer
2.2.11 Landstingsforordning om børn og unge
2.2.12 Landstingsforordning om leje af boliger
2.2.13 Reinvestering i hovedkloaknet

2.3 Skatteudligningen
2.3.1 Fælleskommunalskat og skatteudligning
2.3.2 Personfradrag m.v.

2.4 Priser og lønninger
2.4.1 Prisudviklingen
2.4.2 Lønudviklingen

2.5 Øvrige emner
2.5.1 Befolkning
2.5.2 Vedligeholdelse
2.5.3 Afskrivninger
2.5.4 Betaling for vaccination af hunde
2.5.5 KANUKOKAs nøgletal
2.5.6. Økonomisystem

2.1 Generelle forudsætninger
Rammerne for den kommunale økonomi og dermed for kommunernes aktivitet er underlagt den generelle samfundsøkonomiske udvikling. Kommunernes mulighed for at løse deres opgaver afhænger derfor i høj grad af udsigterne for den økonomiske udvikling.

Den økonomiske udvikling i kommunerne er i høj grad afhængig af Hjemmestyrets økonomiske politik.

Landsstyrets har for nylig udsendt Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning for år 2003. Beretningen bliver sendt til kommunerne fra Økonomidirektoratet, og beretningen kan hentes via Hjemmestyrets hjemmeside. I beretningen gennemgås den økonomiske situation generelt, herunder kommunernes økonomi, ligesom beretningen sætter fokus på de strukturpolitiske initiativer som Landsstyret vil tage. Vurderingen af kommunernes økonomi er udsigter til faldende eller stagnerende skatteindtægter, samt stigende omkostninger begrundet i stigende arbejdsløshed. I kommunerne og Hjemmestyret forventes en stram styring af udgifterne. Der fokuseres på specielt mindre kommuners problemer med økonomien og med at skabe vækst lokalt. Kommunalt samarbejde og evt. sammenlægning nævnes i denne forbindelse som mulige løsninger.

Statsministeriets Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi har også udsendt sin årlige rapport. Rapporten beskæftiger sig med den offentlige sektor og de administrative udgifter, den økonomiske situation og finanspolitikken. Specielt kommunernes administrative omkostninger beskrives og analyseres i rapporten. Rapporten kan hentes på Statsministeriets hjemmeside.

Landsstyrets Forslag til Finanslov 2004 vil blive udsendt omkring den 20. august 2003. Forslaget vil udover forslag til hjemmestyrets budget også indeholde almindelige bemærkninger, hvor der redegøres for hjemmestyrets forventninger til de konjunkturerne og de økonomiske konsekvenser af ny lovgivning.

2.2 Bloktilskud
Bloktilskudsforhandlingerne for budgetåret 2004 blev afsluttet sidst i juni 2003. Bloktilskuddet indebærer en nettoforøgelse af hjemmestyrets betaling til kommunerne på 37,7 mio.kr, hvoraf en del af stigningen er konsekvenser af aftaler fra tidligere år. Bloktilskuddet udgør herefter 765.128.000 kr. i 2004.

Beregning og fordeling af bloktilskuddet mellem kommuner fremgår af vedlagte bilag 1 og bilag 2.

De emner der er indgået aftale om beskrives nedenfor. Aftalen kan desuden læses i sin helhed på KANUKOKAs hjemmeside.

2.2.1 Pris- og lønregulering
Det er aftalt, at kommunernes bloktilskud til dækning af pris- og lønstigninger i 2004 fremskrives med 15.317.000 kr., hvilket svarer til en fremskrivning på 2,08%.

Derudover bliver kommunerne kompenseret fuldt ud for forhøjelsen af mandatet til overenskomstforhandlingerne med SIK. Bloktilskuddet bliver således forhøjet med 1.963.000 kr. i 2004.

2.2.2 Merudgifter ved Atuarfitsialak
Skolereformen ”Atuarfitsialak” starter med virkning pr. 1.8.2003.

Ved indførslen af Atuarfitsialak bliver skoleforløbet koncentreret på 10 år i stedet for som tidligere 11 års skolegang. I en overgangsperiode vil eleverne i de ældste klasser dog stadig være underlagt den gamle skoleforordning med 11 års skolegang. I overgangsperioden fra skoleåret 2003/04 til skoleåret 2007/08, hvor alle elever er omfattet af den nye forordning, vil der skulle læses flere timer hvorfor udgifterne til lærerlønninger vil stige.

2004 er det første år, hvor den nye folkeskoleforordning virker hele kalenderåret, der sker derfor en stigning i bloktilskuddet på 4.533.000 kr. Den samledes stigning i bloktilskuddet som følge af atuarfitsialak udgør herefter 7.355.000 kr.

Der er på nuværende tidspunkt ikke afgjort, om en ny arbejdstidsaftale gældende pr. 1.8.2003 vil være udgiftsneutral i forhold til nugældende arbejdstidsaftale og nugældende folkeskoleforordning. Landsforeningen har taget forbehold for dette punkt i forhandlingerne, og der skal foretages beregninger over konsekvenserne, når aftalen er indgået.

Kommunerne skal endvidere være opmærksom på at elevrepræsentanter i skolebestyrelser honoreres. Udgifterne pr. skoleår udgør kr. 128.000.

Fordelingen af bloktilskud til lærerlønninger og elevrepræsentanter fremgår af bilag til budgetvejledningen for budgetåret 2003.

2.2.3 Satser på skoleområdet
Satsen for vidtgående specialundervisning er for 2004 fastsat til 13.330 kr. pr. lærerskematime pr. år og taksten for betaling for skoleelever der modtager undervisning udenfor hjemkommunen, er fastsat til 39.683 kr. pr. elev pr. år.

Landsforeningen har taget forbehold for regulering af satsen, hvis resultatet af overenskomstforhandlingerne med IMAK med virkning pr. 1.4.2003 afviger væsentlig fra den generelle lønfremskrivningsprocent, eller den nye arbejdstidsaftale gældende pr. 1.8.2003 medfører væsentlige ændringer i beregningsgrundlaget for taksten.

Refusion vedr. vidtgående specialundervisning registres på 50-01-xx-82-01.

Betaling for ophold på kollegium i anden kommune er fastsat til kr. 65.000 pr. år. Det vil således i 2004 koste kr. 65.000 + kr. 39.652 = kr. 104.652 for en kommune at sende en elev på kollegie- og skoleophold i en anden kommune.

For at lette administrationen af betalingen for skoleopholdet foreslås det, at betalingen foregår på samme måde og på samme tidspunkter som betalingen for kollegieopholdet, hvilket vil sige med lige store dele pr. 1. august (for perioden 1.8. – 31.12.) og pr. 1.2. (for perioden 1.1. – 31.7.).

Kommuner, der skal betale for elevers skoleophold i anden kommune kan bogføre udgiften på konto 50-01-xx-12-xx, og kommuner, der modtager elever fra anden kommune til skolegang, kan bogføre indtægten på konto 50-01-xx-79-xx.

Ordningen er forholdsvis ny, og det er vigtigt, at elevens hjemkommune orienterer eleven og dennes forældre om, at der ikke skal meldes adresseændring til folkeregistret som følge af kollegieophold i anden by med henblik på fortsat deltagelse i folkeskoleundervisningen.

2.2.4 Taksten for døgninstitutioner
Taksten for ophold på døgninstitutioner er fremskrevet med samme procent som som bloktilskuddet.

Taksten for ophold på døgninstitutioner i 2004: 620 kr.
Døgntaksten for særlige projekter, herunder MATU-projektet i 2004: 836 kr.
Døgntaksten for skoleskibet Tûgdlik er for 2003: 1.250 kr. (Taksten for 2003 kendes endnu ikke)

2.2.5 Ferieloven
På efterårssamlingen 2001 vedtog Landstinget Landstingslov nr. 10 af 12. november 2001 om ferie.

Tidligere var ferieloven udformet således, at fritidsundervisere og deltidsbibliotekarer ikke var omfattet af bestemmelserne om ferie og feriepenge. Ved vedtagelsen af den nye ferielov bortfaldt imidlertid den tidligere lovs undtagelsesbestemmelser, så fritidsundervisere og deltidsbibliotekarer som øvrige lønmodtagere er omfattet af ferielovens bestemmelser.

Det er aftalt, at bloktilskuddet til kommunerne fra 2004 forhøjes med 2.063.000 kr. som kompensation for udgifterne til feriepenge til de nævnte faggrupper.

2.2.6 Selskabsskatten
Hjemmestyret øgede fra 2002 de offentlige skatteindtægter via en opstramning af afskrivningsreglerne for selskaber. I bloktilskudsaftalen for budgetåret 2002 blev parterne enige om, på den baggrund at reducere bloktilskuddet med 5 mio. kr. i hvert af årene 2002 og 2003,

En opgørelse af selskabsskatten udarbejdet af Skattedirektoratet viser, at det realiserede provenu i 2002 er på 15,3 mio. kr. i kommunerne..

På denne baggrund bliver bloktilskuddet reduceret med yderligere 5 mio. kr. i 2004 og 10 mio. kr. i de efterfølgende år, således at den samlede reduktion bliver på 15 mio. kr. i 2005 og årene fremover.

2.2.7 Huslejereform - boligsikring
Hjemmestyret gennemførte en huslejereform med virkning fra 1. januar 2002. Det var i beregningerne forudsat, at kommunerne ville få udgifter til boligsikring på 60 mio. kr. årligt.

Regnskaberne for 2002 viser, at udgifterne har været ca. 23 mio. kr. mindre end forventet i 2002. I årene fremover når kendskabet til den nye lovgivning er blevet mere udbredt forventes det, at kommunerne udgifter årligt vil udgøre 50 mio. kr. Bloktilskuddet reduceres derfor med 10 mio. kr. årligt fra 2004.

2.2.8. Forhøjelse af aldersgrænsen for tildeling af alderspension.
Landstinget besluttede på efterårssamlingen 1998 at hæve aldersgrænsen for tildeling af alderspension fra 60 til 63 år pr. 1. januar 2000. Dette skal der også fremover tages højde for ved budgetlægningen.

Det påvirker bl.a:
* udgiften til alderspension, konto 47-01
* udgiften til offentlig hjælp, konto 45-01

  • udgiften til social førtidspension, konto 45-02 eller hvis kommune har fulgt Landsforeningens anbefaling, Konto 43-02 Social førtidspension før 1/1 2002 og Konto 43-01 Socialførtidspension efter 1/1 2002.

I bloktilskudsforhandlingerne blev det aftalt, at kommunerne i 2004 fortsat modtagere den tidligere aftalte kompensation for merudgifterne til bl.a. offentlig hjælp som følge af forhøjelsen af pensionsalderen.

2.2.9 Ny finansieringsordning for førtidspension pr. 1.7. 2001.
Ved bloktilskudsforhandlingerne for 2001 blev der aftalt en finansieringsomlægning af førtidspensionen. Omlægningen betyder, at refusionssatsen for personer, der tildeles førtidspension fra 1.1.2002 ændres fra 90% til 50%. For førtidspensioner tildelt før 1.1.2002 er refusionssatsen fortsat 90%.

Landsforeningen anbefalede kommunerne i 2001, at oprette to hovedkonti
43-01 Social førtidspension EFTER 1/1-2002
43-02 Social førtidspension FØR 1/1-2002

Kommunen skal være opmærksom på, at refusionen er betinget af tidspunktet den pågældende har fået tildelt førtidspension. Kommunerne skal derfor være opmærksom på nye tilflyttere til kommunen. Har de fået tildelt førtidspension før d. 1/1-2002 får kommunen 90% refusion og skal registreres under konto 43-02, selvom den pågældende er flyttet til kommunen efter d. 1/1-2002.

I forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne er det aftalt, at kommunerne skal kompenseres for udgifter som følge af den nye 50/50% finansiering. På denne baggrund er det for 2004 aftalt, at bloktilskuddet forhøjes med 11.435.000 kr.

2.2.10 Skolerenoveringer
Det er i bloktilskudsaftalen for 2004 aftalt, at kommunerne fortsat bidrager med 9 mio. kr. om året til skolerenoveringer. I modsætning til de tidligere år, er beløbet nu indregnet i bloktilskuddet og således at der ikke efterfølgende sker en reduktion af det aftalte bloktilskud på 765.128.000 kr.

2.2.11 Landstingsforordning om børn og unge
På forårssamlingen 2003 vedtog landstinget en ny Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, som træder i kraft den 1/7-2003. Kommunerne modtager årligt 15,9 mio. kr. i kompensation som følge af den nye lovgivning. For 2004 hvor

Landstingsforordningen ændrer grundlag for hjælp til børn og unge fra behovsprincippet til mindsteindgrebsprincippet. En konsekvens ved denne ændring er, at der skal sættes ind tidligere overfor børnefamilier med sociale problemer, hvilket vil resultere i et øget behov for anbringelser af børn og unge.

Forordningen indeholder endvidere ny tiltag og ændringer på eksisterende områder indenfor børn og unge området.

Nye tiltag er iværksættelse af aflastning, hvor børn og unge bosiddende i eget hjem kan komme væk fra hjemmet i kortere perioder. Satsen er sat til 330 kr. pr. dag.

Et andet nyt tiltag er oprettelse af professionelle plejefamilier som er et alternativ til anbringelser på døgninstitutioner. Professionelle plejefamilier vil være fuldtidsbeskæftiget og modtage løn svarende til 90% af en gennemsnitlig SIK-PIP-OK løn, hvilket svarer til 11.700 kr. pr. måned. (2002-priser)

For både professionelle plejefamilier og almindelige plejefamilier er der i forordningen stilet forslag til øget omkostninger til:

Indskrivning, 5.109 kr. pr. anbringelse.
Forsørgelsesomkostninger – løbende til kost: 9.096 kr. pr. år.
Tøj, lommepenge (løbende): 1.080 kr. pr. måned.

Forordningen forventer endvidere forøget omkostninger til personlig rådgiver og efterværn. En personlig rådgiver kan udpeges til børn og unge som skønnes, at have behov for vejledning og rådgivning om praktiske forhold eller støtte til fremtidige leve- og arbejdsvilkår. Satsen er 200% af det nuværende takst for personlig rådgivning, 495 kr. pr. måned. Taksten er 990 kr. pr. måned.

Der er endvidere mulighed for at yde hjælp til dækning af forældres udgifter ved børn eller unges kost- eller efterskoleophold. Støtte til efterskoleophold er 42 kr. pr. døgn.

2.2.12 Landstingsforordning om leje af boliger.
En ny Landstingsforordning om leje af bolig træde i kraft pr. 1/1-2004. I forhold til kommunerne får landstingsforordningen konsekvenser for kommunerne ved nye regler for boligsociale anvisninger, depositumlån og loft over kapitalafkastet.

Nye regler for boligsociale anvisninger er i forhold til tidligere lovgivning blevet udvidet ved at kommunerne nu også skal stille tabsgaranti for personer, der ikke modtager socialydelser. Tidligere skulle kommunerne kun stille garanti for personer, der modtog socialydelse.

Ved henvisning af boligsociale anvisninger til personer, der modtager offentlig ydelse vil kommunen skulle stille depositum via hjælp med tilbagebetalingspligt.

Endelig maksimere landstingsforordningen kapitalafkastet til 15.000 kr. pr. kvm. I bemærkninger til Landstingsforordningen er konsekvenserne for de kommuner, der har boligadministration hos INI, beregnet. Landsforeningen anbefaler at kommunerne følger denne. Kommunerne der selv administrer indgår ikke i konsekvensberegningen. Bemærkningerne til Landstingsforordningen kan hentes på Hjemmestyrets hjemmeside.

Til dækning af de ekstra udgifter for kommunen ved denne forordning og som kompensation for at kommunerne ikke længere har mulighed for at modtage 60/40 tilskud til ombygninger og moderniseringer er bloktilskuddet i 2004 blevet forhøjet med 8.000.000 kr. årligt.

2.2.13 Kloaker
I Aftale om ny opgave- og byrdefordeling for Byggemodning pr. 1. januar 1998 var parterne enige om, at behovet for reinvesteringer løbende skal revurderes.

Undersøgelserne af hovedkloaknettet har været forsinket og der er stadig ikke et fuldt overblik over reinvesteringsbehovet. Foreløbige undersøgelser viser dog, at der er behov for at reinvestere et trecifret million beløb, hvoraf en del er akut.

I Forslag til Finanslov 2004 er der afsat 1 mio. kr. til projektering af renovering af hovedkloaknettet og i de efterfølgende år forventes der afsat egentlige projektbevillinger.

Retningslinjer for hvorledes de afsatte midler i finansloven vil blive udmøntet forventes udsendt senere.

2.3 Skatteudligning og fradrag

2.3.1 Fælleskommunalskat og skatteudligning
Den fælleskommunale skatteprocent er for 2004 i lighed med tidligere år fastsat til 4 %.

I skatteudligningsordningen for 2004 er der sket følgende ændringer i forhold til tidligere år:

  • Som metode til at mindske de relativt store udsving i selskabsskatteudligningen anvendes de sidste tre år som grundlag i stedet for blot det sidste år.
  • Der afsættes en pulje fra den fælles kommunale skat til pludselige og ikke forudset ændringer i indkomstgrundlaget i en enkelt kommune. Ved pludselige og ikke forudsete ændringer tænkes eksempelvis på nedlukning af en fabrik på grund af brand, råvaresvigt eller lignende. Kriterierne for at modtage midler fra puljen forventes fastsat i september måned 2003.

Efter år hvor der ikke bliver behov for de afsatte midler eller hvor ikke alle de afsatte midler udbetales fra reserven kan de resterende midler fordeles til alle kommuner året efter. Der er således tale om at, alle kommuner afleverer en del af deres fælleskommunale skat til en enkelt kommune, hvis der i et år er opstået en særlig krise i denne kommune.

Hjemmestyrets bekendtgørelse om fælleskommunalskat og skatteudligning kan læses på KANUKOKAs hjemmeside. Desuden er skatteudligning gengivet i vedlagte bilag 3.

2.3.1 Personfradrag m.v.
Personfradrag, standardfradrag og skattefrit beløb for B-indkomst bliver i 2004 uændrede i forhold til 2003.

2.4 Pris- og lønstigninger

2.4.1 Prisudviklingen
Pristallene fra Grønlands Statistik viser en tendens til højere prisstigningstakt 2000-2002. Inflationsraten har ellers igennem 1990’erne været faldende i Grønland. Den stigende inflationsrate er dog vendt idet inflationen er faldet i 2002. Forbrugerprisindekset er i perioden 1. januar 2002 - 1. januar 2003 steget med 1,4% i modsætning til 4,2 %. året før. Hovedårsagen til stigningen i inflationen er stigninger i priserne på fødevarer, men der har også været stigninger indenfor kategorierne underholdning og andet fritidsudstyr, samt andre varer og tjeneste ydelser. Der er områder, som har oplevet fald, om end i beskedent omfang. Det er kategorierne bolig og boligvedligeholdelse, boligudstyr og husholdningstjeneste, samt medicin og pharma. artikler.

For detaljerede oplysninger henvises til opgørelsen fra Grønlands Statistik, KONJUNKTURSTATISTIK, De grønlandske pristal for 1. januar 2003, publikation 2003:1. Publikationen kan hentes via Grønlands Statistiks hjemmeside www.statgreen.gl.

Landsforeningen venter moderate prisstigninger. Landsforeningen anbefaler derfor, at kommunerne budgetterer med prisstigninger i størrelsesordenen 2 % fra 2003 til 2004. Det skal dog bemærkes, at i hvilket omfang og med hvilken styrke prisstigningerne slår igennem hos kommunerne afhænger af den aktuelle forbrugssammensætning.

2.4.2. Lønudviklingen
Alle nu overenskomster gældende fra 1. april 2002 er nu indgået.

Gældende for 1. april 2003 er der bl.a. indgået overenskomster/aftaler på følgende områder:

  • Arbejdsledere, Sulisunik Siulersuisut Kattuffiat (SSK)
  • Teknikere, Teknisk Landsforbund
  • Tjenestemænd, Atorfillit Kattuffiat (AK)
  • Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK)
  • Tilkaldte HK’ere, HK/STAT Købehavn

Desuden forventes der senere i 2003 indgået aftaler/overenskomster med følgende organisationer med virkning fra 1. april 2003.

  • Tjenestemænd, Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG)
  • Lærere, Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK)
  • Sygeplejersker, Peqqissaasut Kattuffiat (PK)
  • Ergoterapeuter, Fysioterapeuter, Bioanalytikere, Økonomaer og Jordemødre, Peqqinnissaq Pillugu Kattufiit (Sundhedskartellet)

Endelig forventes der også indgået en ny arbejdstidsaftale med IMAK, som kan få økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Med virkning fra 1. april 2004 skal der alene indgås overenskomst med journalisterne.

KANUKOKA anbefaler foreløbig følgende en fremskrivning på 2,9% i 2004 fordelt som følger:

Områder 2003 2004
PIP (fra 2002) 3,5% 2,6%
Øvrige (fra 2003) 2,6% 2,9%
Vejet gennemsnit 2,6% 2,9% 

Efterhånden som der indgås overenskomster og aftaler på de områder, som har størst betydning for kommunerne kan skønnet blive revurderet.

2.5 Øvrige forhold

2.5.1.Befolkning

Alderssammensætningen ændrer sig markant i disse år. Det kan således forventes, at demografien udvikler sig i en retning der fører til stigende udgifter for kommunerne. Antallet af ældre, dvs. dem over 62 år, vil jf. Grønlands Statistik udgøre en stadig stigende andel af befolkningen. Den samme tendens gør sig gældende for gruppen af uddannelsessøgende – de 17-24 årige. De stigende udgifter til de ældre opvejes til dels af et mindre fald i gruppen af de yngste, dvs. dem under 5 år.

Der skal i budgetlægningen endvidere tages højde for det forhold, at omlægningen af alderspensionen har betydet, at gruppen af ældre nu andrager personer over 62 år i modsætning til de tidligere 59 år.

2.5.2 Vedligeholdelse

I bloktlskudsaftalen med hjemmestyret blev der indføjet følgende afsnit:

”Der er enighed om, at vedligeholdelse af bygninger skal prioriteres højt for at sikre samfundsskabte værdier. Der er enighed om, at anbefale kommunerne, at afsætte 1,5-2 procent af bygningens nyværdi pr. kvadratmeter til vedligeholdelse af kommunalt ejede bygninger”

2.5.3 Afskrivninger

Landsforeningen skal gøre opmærksom på, at der løbende bør ske en gennemgang af restancerne og herunder foretages de relevante afskrivninger. I forbindelse med budgetlægningen bør foretages en vurdering af behovet for afskrivninger og budgetteres i overensstemmelse hermed.

2.5.4 Betaling for vaccination af hunde

I en samarbejdsaftale udarbejdet mellem Kanukoka og Direktoratet for Miljø og Natur fremgår det, at

” Kommunalbestyrelsen modtager fra Direktoratet for Miljø og Natur for hver udført vaccination af en hund 15,00 kr. i 1984 grundbeløb…..Honoraret reguleres en gang årligt efter samme sats som statens bloktilskud til Grønland”.

For året 2004 blev satsen pr. vaccination beregnet til 21,03 kr.

2.5.5 KANUKOKA’s nøgletal

Hvert år udsender KANUKOKA nøgletal vedr. kommunernes budgetter og regnskaber. Nøgletal vedr. budget 2003 er udsendt. Nøgletal vedr. regnskab 2002 forventes udsendt i august 2003. Publikationerne tilsendes kommunen, men bliver offentliggjort på Landsforeningens hjemmeside.

2.5.6. Økonomisystem

På kommunernes IT-konference i Kangerlussuaq i dagene 14.-15. februar 2003 blev der nedsat en styregruppe, som skal fremkomme med et nyt koncept for digital forvaltning i kommunerne.

Styregruppen har 20. juni 2003 udsendt et forslag til dels en kortsigtet løsning og dels en langsigtet løsning. Styregruppen forventer i august 2003 på baggrund af kommunernes tilbagemeldinger at kunne melde tilbage til kommunerne hvor meget der i 2004 og overslagsårene skal afsættes til udvikling af et økonomisystem/administrativt system.

Det anbefales foreløbigt, at kommunerne tager udgangspunkt i de foreløbige budgetter i brevet af 20/6-2003.