Bloktilskudsaftale 2005

Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2005 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2005 på 798.130.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 17,8 mio. kr. højere end i 2004. Bilag 1 viser, hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2004.. De enkelte elementer i aftalen er beskrevet nedenfor.

1. Pris- og lønregulering
Parterne er enige om at pris- og lønregulere bloktilskuddet i 2004 på 780,4 mio. kr. med 2,65 %, hvilket svarer til 20.645.000 kr. fra 2005.

Parterne er enige om at udarbejde et fælles nyt prisindeks for den offentlige sektor inden udgangen af 2004. Indekset kan tage udgangspunkt i Grønlands Statistiks varegrupper i forbrugerprisindekset, men vægtes efter sammensætningen af det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser. Under forhandlingerne om bloktilskud for 2006 kan parterne aftale at lægge et nyt indeks til grund for den fremtidige pris- og lønregulering og at redigere budgetsamarbejdsaftalen i henhold hertil.

2. Førtidspensioner
2.1 Ændring af finansieringsformen af førtidspension fra 10/90 til 50/50
I aftalen om bloktilskud til kommunerne for 2001 og 2002 har parterne aftalt at regulere bloktilskuddet således, at kommunerne på kort og lang sigt får fuld kompensation for, at den kommunale finansiering af førtidspension steg fra 10% til 50%. Parterne er derfor enige om at hæve bloktilskuddet med 3.686.000 kr. fra 2005.

2.2 Revurderingsmuligheder for førtidspensionister
Parterne er enige om at undersøge muligheden for at dæmpe tilgangen af førtidspensionister, eksempelvis ved at give mulighed for at revurdere af pensionsgrundlaget. Parterne enige om at overveje at foreslå at dele forordningen om førtidspensionister og alderspensionister i to særskilte forordninger, samt at kombinere dette med en undersøgelse af administrative og økonomiske konsekvenser af at revurdere pensionsgrundlaget for førtidspensionister.

2.3 Revalidering
I forbindelse med, at kommunerne fra 2002 finansierer 50% af udgifterne til førtidspension blev der samtidig indført en revalideringsordning, hvor hjemmestyret refunderer halvdelen af kommunerne udgifter til revalidering. Parterne er enige om hurtigst muligt at pege på reelle revalideringsmuligheder og at en forstærket revalideringsindsats skal ses sammen med ønskerne om at ændre forordningen om førtidspension.

3. Alderspensioner
Aldersgrænsen for at modtage alderspension blev fra 1.1.2000 hævet fra 60 år til 63 år. Parterne aftalte i 1999 at kompensere kommunerne med 2,0 mio. kr. årligt i bloktilskuddet for de ekstraomkostninger, som kommunerne fik ved ændringen. Parterne er enige om at fastholde kompensationen på 2 mio. kr., som indgår i bloktilskuddet i kraft af bloktilskudsaftalen for budgetåret 2000.

4. Selskabsskat
Hjemmestyret har øget de offentlige skatteindtægter ved i 2001 at ændre afskrivningsreglerne for selskaber. Derfor aftalte parterne i 2001 at sænke bloktilskuddet med 5 mio. kr. i hvert af årene 2002 og 2003. Skattedirektoratet opgjorde i 2003, at indtægterne i 2002 blev større end parterne forventede i 2001. Parterne aftalte derfor i 2003 at reducere bloktilskuddet med yderligere 5 mio. kr. i 2004 og yderligere 5 mio. kr. årligt fra 2005. Derfor er parterne enige om at sænke bloktilskuddet med 5.000.000 kr. fra 2005.

5. Integration i folkeskolen
Ved skolereformen i 1995 aftalte parterne at kompensere kommunerne for merudgifter til lærerlønninger i en overgangsperiode på 12 år. I 2005 skal kommunerne kompenseres med 1.436.000 kr., hvilket indarbejdes. Aftalen udløber pr. 1. august i 2006, hvorfor kommunerne i 2006 kun skal kompenseres med 7/12 dele af det årlige beløb på 1.436.000 kr. i 2006.

6. Atuarfitsialak
Ved skolereformen Atuarfitsialak bliver 11. klassetrin afskaffet. Kommunerne har i en overgangsperiode indtil 2009 merudgifter til timer, som bliver kompenseret i bloktilskuddet. I 2009 er Atuarfitsialak fuldt ud implementeret, og der er herefter ikke længere kompensationer i bloktilskuddet.

Parterne er enige om at hæve bloktilskuddet med 426.000 kr. i 2005. I 2006 vil parterne sænke bloktilskuddet med 0,2 mio. kr. i 2006. I 2007 vil parterne hæve bloktilskuddet med 0,3 mio. kr. og fra 2008 vil parterne sænke bloktilskuddet med 6,3 mio. kr.

7. Børn- og unge døgn institutionerne
7.1 Budgetter for døgninstitutioner på børn- og ungeområdet
De samlede udgifter til døgninstitutionsområdet i 2005 er budgetteret til 114.409.000 kr. I 2005 regner Hjemmestyret med, at der vil være anbragt 10 handicappede i børn- og unge døgninstitutionerne. Dertil udgør takstbetalingen for at have 1 handicappet anbragt i en børne- og ungeinstitution 600.000 kr. pr. år. Samlet kan det forventes, at Hjemmestyret skal betale 6.000.000 kr. for at have 10 børn anbragt i et helt år.

Således kan kommunernes samlede udgifter budgetteres til at være 108.409.000 kr. i 2005, hvoraf 50% på 54.205.000 kr. finansieres ved en reduktion af bloktilskuddet til kommunerne. Fra 2004 er der videreført et træk af det kommunale bloktilskud på 40.230.000 kr., og der er i forvejen videreført en pris- og lønregulering på 854.000 kr. Derfor reduceres det kommunale bloktilskud i 2005 med 13.121.000 kr. svarende til : (54.205.000 - 40.230.000 - 854.000) kr.

Af kommunernes samlede udgift på 108.409.000 udgør 3.600.000 kr. kommunale udgifter til vedligehold af døgninstitutionernes eksterne klimaskærme, og 1.506.000 kr. udgøres af psykologisk bistand.

7.2 Regulering af fremtidigt forbrug på børne- og unge døgn institutionerne
Parterne er enige om at regulere bloktilskuddet i 2. budgetår efter regnskabsåret for mer/- eller mindreforbrug på børne- og unge døgninstitutionsområdet i forhold til bevillingerne i regnskabsåret. Således vil parterne regulere det samlede mer-/eller mindreforbrug i 2005 i bloktilskudsaftalen for 2007. Landsstyret vil i finanslovforslaget for 2005 foreslå en tekstanmærkning, der bemyndiger Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed til at videreføre et mer-/ eller mindreforbrug på landsdækkende døgninstitutioner for børn- og unge til 2. finansår efter regnskabsåret.

7.3 Merforbrug i børn- og ungeinstitutionerne i 2003
Parterne er enige om, at forbruget på landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge i 2003 androg 83.029.000 kr. Kommunernes bloktilskud blev i 2003 sænket med 39.410.000 kr. med henblik på forud at finansiere 50% af udgifterne. Kommunernes takstbetaling i 2003 androg 37.674.000 kr. Kommunernes samlede betaling i 2003 androg således 77.084.000 kr.

Merudgiften i 2003 i forhold til kommunernes finansiering udgør herefter 5.955.000 kr. Heraf skønner parterne, at 1.800.000 kr. vedrører handicappede, som finansieres af Hjemmestyret. Parterne er herefter enige om at sænke bloktilskuddet for 2005 med 4.155.000 kr. svarende til kommunernes manglende betaling for udgifter til landsdækkende døgninstitutioner i 2003.

Parterne forudser, at der i 2004 kan opstå et merforbrug på landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge i forhold til budgetterne. Parterne er enige om at regulere dette merforbrug i bloktilskuddet for budgetåret 2006.

Parterne er enige om i fællesskab at fortsætte en forbedret koordinering af området og blandt andet at belyse økonomiske elementer i opfølgningen inden forhandlingerne om bloktilskud til kommunerne for 2006.

8. Opfølgning af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge
Landstinget vedtog den 15. april 2003 Landstingsforordning om hjælp til børn og unge til ikrafttrædelse 1. juli 2003. I den forbindelse aftalte parterne at kompensere kommunerne ved det årlige bloktilskud med 7.927.000 kr. for 2003, og med 15.854.000 kr. fra 2004. De enkelte poster fremgår af bilag til bemærkningerne til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Parterne er i forbindelse med forhandling af bloktilskuddet til kommunerne for 2006 enige om at opgøre de omkostninger, som kommunerne har haft som konsekvens af den nye forordning om hjælp til børn og unge. Opgørelsen vil omfatte hele børn- og ungeområdet og tage hensyn til, om kommunerne har sparet på andre områder, eksempelvis ved færre placeringer af børn på institutionerne.

9. Vidtgående specialundervisning
Parterne er enige om at fastsætte refusionssatsen for vidtgående specialundervisning i 2005 til 469,20 kr. pr. undervisningstime af 60 minutter med baggrund i det sidst kendte timeantal på 108.150 specialundervisningstimer per år. I denne sats er fordelingen af lærergruppen mellem tjenestemænd og overenskomstansatte ligeledes indregnet.

Ved den ændrede opgave - og byrdefordeling for den vidtgående specialundervisning fra 1.1.1999 beregnede parterne en årlig refusionssats per ugentlig vidtgående specialundervisningstime. Parterne fastsatte satsen ud fra en gennemsnitlig lærerløn, der var beregnet som middeltallet for 37 ansættelsesår som tjenestemandsansat lærer, idet der ikke dengang var overenskomstansatte lærere.

KANUKOKA har beregnet satserne, når man indregner fordelingen mellem tjenestemandsansatte og overenskomstansatte lærere. Omkring 31% af lærerne er nu overenskomstansatte. Parterne er med udgangspunkt i KANUKOKA’s udregninger enige om at kompensere kommunerne med 994.000 kr. for 2003 og med 786.000 kr. for 2004 for den nye sammensætning af lærergruppen. Parterne er derfor enige om at hæve bloktilskuddet med et éngangsbeløb på 1.780.000 kr. i 2005.

10. Reinvestering i hovedkloaknettet
Parterne er enige om, at der er behov for at renovere kloaknettet.

10.1 Forberedelse i 2004 af reinvestering i hovedkloaknet fra 2005
For at sætte indsatsen i gang hurtigt vil Landsstyret søge Finansudvalgets tilslutning til at forhøje bevillingen til at projektere renovering af hovedkloaknettet med 1,5 mio. kr. i 2004 for at forberede kommunernes indsats fra 2005.

10.2 Reinvestering i hovedkloaknet fra 2005
KANUKOKA har på kommunernes vegne rejst krav om at Hjemmestyret skal dække de udgifter, kommunerne alene har taget initiativ til at afholde i til kloakrenovering i tidligere år. Hjemmestyret har ikke ønsket at yde bloktilskud til udgifter med tilbagevirkende kraft til anlægssager, hvor Hjemmestyret ikke har ydet forudgående tilsagn om bevilling.

Parterne er i stedet blevet enige om at afsætte i alt 85,0 mio. kr. i 2005-2009 til renovering af kloaknet. Beløbet dækker de totale udgifter til renovering inklusive projekteringer og forundersøgelser. Parterne er enige om at hæve bloktilskuddet med 17,0 mio. kr. i 2005 og i hvert af årene 2006-2009. Fra 2010 sænkes bloktilskuddet som udgangspunkt igen med 17,0 mio. kr., men parterne kan genoptage forhandlinger om kloakrenovering med virkning fra 2010.

Kommunerne forpligter sig til at anvende beløbet i 2005-2009 til at renovere kloaknettet i henhold til bilag 2, som parterne er enige om at revidere og følge op som led i de årlige bloktilskudsaftaler. Parterne er enige om at fordele beløbet efter indstilling fra KANUKOKA på vegne af samtlige kommuner. KANUKOKA afrapporterer resultater og forbrug af bloktilskuddet til kloakrenovering inden udgangen af 2009.

Landsstyret vil i finanslovforslaget for 2005 søge Landstingets tilslutning til at yde kommunerne tilsagn om det nævnte beløb på 17,0 mio. kr. til at renovere kloakker i 2005 og hvert af årene 2006-2009 inklusive projektering og forundersøgelser, således at kommunerne har finansiel sikkerhed for en flerårig planlægning og renoveringsindsats.

Parterne er enige om ikke at fordele beløbet efter bloktilskudsmodellen, men at fordele beløbet selektivt til de kommuner, hvor behovet for at renovere kloakker er mest akut. Beløbet fordeles derfor som strukturtilskud til de enkelte kommuner. I perioden 2005-2009 regulerer parterne årligt strukturtilskuddet til den enkelte kommune i det omfang, der er behov for det som følge af udviklingen i de enkelte renoveringsprojekter, herunder som følge af besparelser og fordyrelser i de enkelte projekter. Kommunerne afstår fra alle yderligere krav om bevillinger fra Hjemmestyret til kloakrenovering i perioden 2005-2009.

11. Takstmæssig hjælp
Landsstyret vil under Landstingets efterårssamling foreslå, at takstmæssig hjælp bliver skattepligtig og bliver sat op til 90 procent af SIK mindstelønnen. Trangsmæssig hjælp skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men beskattes ikke.

Hvis Landstinget vedtager ændringen, forventer parterne, at ændringen samlet set vil være budgetneutral for de offentlige kasser. Med en ændring af den takstmæssige hjælp vil den enkelte kommuner få større skatteindtægter, men endnu større udgifter til takstmæssig hjælp. Landsstyret forudsætter, at kommunerne ikke skal tabe penge på ændringen.

Hvis Landstinget vedtager ændringen, forventer parterne på baggrund af fælles beregninger , at forskellen mellem kommunernes merudgifter og merindtægter vil være 3,5 mio. kr. om året ved et ledighedsniveau på 2.500 ledige, jf. Grønlands Statistiks opgørelse af antallet af medio ledige. Hvis Landstinget vedtager ændringen, er parterne derfor enige om at hæve bloktilskuddet med 3.500.000 kr. fra 2005.

Ændringen vil virke forskelligt i de enkelte kommuner afhængig af antallet af ledige. Hvis Landstinget vedtager ændringen er parterne derfor enige om at fordele beløbet på 3,5 mio. kr. selektivt i strukturtilskuddet, således at ændringen for den enkelte kommune udlignes i bloktilskuddet for 2005 som vist i bilag 3.

12. Ændring af fælleskommunal skat, personfradrag, standardfradrag og ensprissystem
Landstinget har besluttet at sætte den fælleskommunale skat op med 2 procent fra 2005. Samtidig har Landstinget besluttet at sætte fradragene op med 10.000 kr. fra 2005. Landsstyret vil foreslå, at priserne fra 2005 på el, vand og varme i de enkelte byer og bygder kan falde ned til 50 procent af ensprisen, hvis omkostningerne er mindre end ensprisen opgjort i faste priser. Omvendt vil prisen stige i de byer og bygder, hvor omkostningerne er større end ensprisen opgjort i faste priser. Priserne kan ikke stige mere end 10 procent om året af ensprisen opgjort i faste priser. I 2009 kan prisen højst være 50 procent højere end ensprisen opgjort i faste priser.

Landsstyret forventer, at ændringerne samlet set vil give borgerne over 100 mio. kr. i alt i skattelettelser og lavere udgifter til el, vand og varme i 2005, hvoraf 37 mio. kr. vedrører skattelettelser. Hjemmestyret vil derved tabe indtægter på over 100 mio. kr. I finanslovforslaget for 2005 vil landsstyret foreslå at finansiere tabet ved at spare i Hjemmestyret inden for tilskud, driftsbevillinger og ved at nedskrive overskudsmålet i Hjemmestyrets finanslov for 2005. Derudover vil landsstyret foreslå at regulere bevillingerne til hver offentlig institution for mer- og mindreudgifter som følge af ensprisreformen og ved at regulere bloktilskuddet for hver kommune, således at kommunerne hverken taber eller vinder ved ændringerne. Tilsvarende reguleres bevillingerne til Hjemmestyrets institutioner.

Ændringerne er blandt andet led i en finanspolitisk lempelse, der skal skabe øget privat aktivitet i økonomien. Landsstyret foreslår derfor, at kommunerne ikke modregner ændringer i borgernes rådighedsbeløb ved udbetaling af kontakte ydelser, eksempelvis personlige tillæg til pensionister.

12.1 Forhøjelse af fælleskommunal skat, personfradrag og standardfradrag
Landstinget har besluttet at sætte den fælleskommunale skat op med 2 procent fra 2005. Samtidig har Landstinget besluttet at øge personfradraget med 8.000 kr. fra 2005 og at øge standardfradraget med 2.000 kr. fra 2005. I den anledning vil den fælleskommunale skat i 2005 blive fastsat til 6%. Provenuet, svarende til ca. 300 mio. kr., fordelt efter folketal, indarbejdes i skatteudligningen for 2005. Med ændringen af fradragene og den fælleskommunale skat vil nogle kommuner, efter skatteudligningen, få mindre skatteindtægter og andre kommuner vil få større skatteindtægter. Landsstyret mener, at kommunerne hverken skal tabe opnå større eller mindre indtægter.

På baggrund af fælles beregninger forventer parterne, at kommunernes samlede merindtægter ved ændringen vil være mindst 4,9 mio. kr. fra 2005. Parterne er derfor enige om at sænke bloktilskuddet med 4.932.000 kr. fra 2005.

Ændringen vil virke forskelligt i de enkelte kommuner afhængig af indkomstforholdene i de enkelte kommuner. Parterne er derfor enige om at fordele beløbet på 4,9 mio. kr. selektivt i strukturtilskuddet for at udligne ændringen for den enkelte kommune i bloktilskuddet for 2005 som vist i bilag 3.

12.2 Ændring af ensprissystem
Landsstyret vil foreslå, at priserne fra 2005 på el, vand og varme i de enkelte byer og bygder kan falde ned til 50 procent af ensprisen opgjort i faste priser, hvis omkostningerne er mindre end ensprisen opgjort i faste priser. Omvendt vil prisen stige i de byer og bygder, hvor omkostningerne er større end ensprisen opgjort i faste priser. Priserne kan ikke årligt stige mere end 10 procent af ensprisen opgjort i faste priser. I 2009 kan prisen højst være 50 procent højere end ensprisen opgjort i faste priser.

Ændringen giver større udgifter til el, vand og varme for nogle kommuner og mindre udgifter for andre kommuner. Landsstyret mener, at kommunerne hverken skal have større eller mindre udgifter ved ændringen.

På baggrund af Hjemmestyrets beregninger forventer parterne, at kommunernes samlede udgifter til el, vand og varme vil falde med 8,3 mio. kr. i 2005 som følge af ændringen. Hjemmestyret gør opmærksom på, at en endelig opgørelse af omkostninger vedrørende afskrivninger af tilskudsfinansierede forsyningsanlæg endnu ikke foreligger fra Nukissiorfiit og virksomhedens revisor.

Landsstyret vil fremlægge forslag til en ensprisreform på Landstingets efterårssamling 2004. Parterne er enige om, at hvis Landstinget vedtager at gennemføre en ensprisreform, skal bloktilskuddet til kommunerne genforhandles således at bloktilskuddet udligner de mer- og mindreudgifter, som hver enkelt kommune får i 2005 ved et uændret forbrug som følge af en ensprisreform.

Ændringen vil virke forskelligt i de enkelte kommuner afhængig af kommunernes forbrug og de lokale enhedsomkostningerne for el, vand og varme. Parterne er derfor enige om, at en ændring af bloktilskuddet ville skulle fordeles selektivt i strukturtilskuddet for at udligne ændringen for den enkelte kommune i bloktilskuddet for 2005. Bilag 3 viser et regneeksempel på grundlag af de nu foreliggende beregninger fra Hjemmestyret.

Frem til 2009 ville parterne skulle hæve bloktilskuddet til de kommuner, der får større udgifter på grund af ensprisreformen. Landsstyret vil foreslå Landstinget at evaluere virkningerne af ensprisreformen i 2007, og at virkningerne for kommunerne indgår i Landstingets grundlag for at vurdere reformen. Landsstyret vil foreslå Landstinget herefter at tage stilling til hvorledes reformen skal videreføres efter 2009.

Hvis Landstinget vedtager en ensprisreform er parterne enige om at følge op på kommunernes forbrug ved at opgøre kommunernes forbrug af forsyningsydelser i 2004 som bidrag til grundlaget for beregning af den fremtidige regulering af bloktilskuddet som følge af en ensprisreform. Parterne er ligeledes enige om at undersøge de virkninger på udgifterne til trangsmæssig hjælp, som kan henføres direkte til en ensprisreform.

13. Brandberedskab
I bloktilskudsaftalen for 2004 står: ”I 1996 afgav en arbejdsgruppe en redegørelse om brand- og redningsberedskab i Grønland. Arbejdsgruppen konkluderede bl.a.: ”Man finder, at lovgivningen er utidssvarende og ikke syntes at svare til virkeligheden. F.eks. udfører brandkorpsene brandslukning udenfor brandkredsene og opgaver, der ikke er lovgivet for, herunder redningsarbejde, hvilket brandvæsnet ikke har bevilling til, og ej heller er tilstrækkeligt udrustet og uddannet til.”

Parterne er enige om, at arbejdet omkring en ny brandberedskabsforordning fortsættes, samt at de økonomiske og administrative konsekvenser af forordningsforslaget, inklusive de afledte bekendtgørelser afdækkes, inden landsstyret forelægger et forordningsforslag for Landstinget.

Landsstyret afsatte allerede i finanslovforslaget for 2004 reserver til øgede kommunale udgifter til brandberedskab fra 2005 som følge af ny lovgivning. Landsstyret vil arbejde for at fremsætte forslag om den nødvendige lovgivning snarest muligt.

Parterne er på denne baggrund enige om at genoptage forhandlinger om bloktilskuddet for 2005 om brandberedskabsområdet, såfremt Landstinget vedtager et forordningsforslag med virkning i 2005.

14. Affaldshandlingsplan
Landsstyret har ikke forelagt Landstinget et forslag til affaldshandlingsplan. Der vil først være bloktilskudsforhandlinger om en plan, når lovgivningen er gennemført og udmøntet i bekendtgørelser.

Parterne er enige om, at de økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne af ny lovgivning samt de afledte konsekvenser af forordningsforslaget skal være klarlagt før ny lovgivning træder i kraft og at emnet derfor genoptages til forhandling i bloktilskudsaftalen i 2006.

15. Byggemodning – vej, kloak og vand
Landsstyret og KANUKOKA indgik i efteråret 1997 en aftale om ny opgave- og byrdefordeling for byggemodning med ikrafttræden den 1. januar 1998. En arbejdsgruppe har i 2003 behandlet elementer i byggemodningen i kommunerne. Parterne er enige om arbejdsgruppens foreløbige konklusion om, at kommunerne i dag savner hjemmel til at kunne opkræve byggemodningsandele.

Landsstyret vil forelægge Landstinget forslag til lovgrundlag, der i løbet af 2005 giver kommunerne hjemmel til at opkræve byggemodningsandele fra brugerne.

16. Undersøgelse af udviklingen i udgifter på handicapområdet
Antallet af personer, der modtager hjælp efter Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, er steget i perioden 1998 til 2003. Blandt andet derfor er det offentliges udgifter til hjælp til handicappede i samme periode steget væsentligt.

I henhold til handicapforordningen finansieres handicapområdet af hjemmestyret, dog således at udgifter til kommunernes administration afholdes af kommunerne selv.

En væsentlig udgiftspost på handicapområdet er støttepersontimer, der ydes til handicappede, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig. Støttepersontimer tildeles af hjemmestyret ved tilsagn om refusion, der giver kommunerne sikkerhed for refusion af de udgifter, der er omfattet af tilsagnet, jf. Familiedirektoratets vejledning om refusion af støttepersontimer af 3. maj 2001. Kommuner der deltager i forsøgsordningen på handicapområdet modtager ikke refusion men afholder udgifter til handicappede indenfor en beløbsramme, som på forhånd er tildelt kommunen som tilskudsbevilling i finansloven.

Kommunernes regnskaber viser, at uanset om kommunerne deltager i forsøgsordningen dækkes ikke alle kommunernes udgifter til handicapområdet gennem refusioner eller tilskud fra hjemmestyret, jf. Familiedirektoratets vejledning om refusion af støttepersontimer af 3. maj 2001.

Parterne er enige om at undersøge årsagen til udgiftsstigningen på handicapområdet i perioden 1998-2005. Samtidig vil parterne i samarbejde udarbejde et forslag til en fremtidig organisering af handicapområdet, der har til formål at sikre en billigere administration af området og at retten til at disponere udgifter og pligten til at finansiere udgifter så vidt muligt skal placeres samme sted. Udgangspunktet er den finansieringsfordeling der er fastsat i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

17. Generelle omprioriteringer fra 2006
Landsstyret vil i forslaget til finanslov for 2005 foreslå at finansiere en række nye erhvervs- og uddannelsesaktiviteter ved at spare på andre områder i Hjemmestyret. I finansloven for 2004 budgetterer Hjemmestyret med besparelser på tilskud og administration, der stiger til omkring 100 mio. kr. fra 2007. Herunder vil landsstyret foreslå at sænke udgifterne til administration i Hjemmestyret, og Landsstyret vil foreslå yderligere besparelser på driftsaktiviteter for at betale for blandt andre disse initiativer.

I finanslovforslaget for 2005 forventer landsstyret at indarbejde en reduktion af bloktilskuddet til kommunerne på 25 mio. kr. i 2006, 50 mio. kr. i 2007 og 75 mio. kr. i 2008 for at finansiere initiativerne og opnå de fordele, som initiativerne vil skabe for landet som helhed og for kommunerne.

Landsstyret foreslår derfor, at kommunerne og landsstyret i samarbejde arbejder på at frigøre midler til at øge indsatsen inden for uddannelse, arbejdsmarked og erhverv.

Landsstyret og kommunerne vil begynde drøftelserne om dette på det førstkommende borgmester- og kommunaldirektørmøde i september 2004 med henblik på bloktilskudsforhandlingerne for 2006.

Nuuk, den 22. juni 2004