Budgetvejledning - 2. udsendelse

Kap. 2 Forberedelse af budgetlægningen for 2005
Nærværende budgetvejledning indeholder tilføjelser til den tidligere udsendte budgetvejledning som følge af bloktilskudsaftalen for 2005 og bekendtgørelse om skatteudligningsordningen for 2005.

2.2.1 Bloktilskud
Bloktilskudsforhandlingerne mellem hjemmestyret og KANUKOKA blev afsluttet den 22. juni 2004. Resultatet blev en stigning i bloktilskuddet på 2,28% til 798,1 mio. kr.

Fordeling af bloktilskuddet
Bloktilskuddets fordeling mellem kommuner fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1: Bloktilskuddets fordeling mellem kommuner (1000 kr.)

Udviklingen i arbejdsløshedtallene betyder desuden, at arbejdsløshedstallet i Uummannaq nu ligger under landsgennemsnittet, mens det i Maniitsoq ligger over landsgennemsnittet. Strukturtilskuddet på 1 mio. kr. ”flytter” derfor fra Uummannaq til Maniitsoq.

Eventuelle tillægsaftaler
Hvis Landstinget på efterårssamlingen vedtager en ændring af ensprissystemet på el, vand og varme, som der lægges op til i den politisk-økonomiske beretning, eller hvis landstinget vedtager en ændring af den takstmæssige hjælp, så den fremover skal beskattes, vil der senere blive lavet en tillægsaftale til bloktilskudsaftalen. Bloktilskuddet forventes i givet fald at blive reduceret med ca. 8,3 mio. kr. som følge af ændringen af ensprissystemet og tilsvarende forhøjet med 3,5 mio. som følge af forhøjelsen af den takstmæssige hjælp.

Reguleringer i henhold til tidligere aftaler
Bloktilskudsaftalen indeholder på flere punkter opfølgninger på tidligere års aftaler. Disse opfølgninger har betydning for bloktilskuddets størrelse, men har i øvrigt ikke betydning for kommunernes budgetlægning. Der reguleres således for ændret finansiering af førtidspensioner, ændring af afskrivningsregler i selskabsskatten, regulering for merforbrug på børn og ungeinstitutionerne, og endelig reguleres der på folkeskoleområdet for merudgifter til Atuarfitsialak, merudgifter til vidtgående specialundervisning og merudgifter til integration i folkeskolen.

De af delaftalerne i bloktilskudsaftalen, der i øvrigt har betydning for kommunernes budgetlægning 2005, gennemgås nedenfor:

Ny budgetlægning på døgninstitutionerne for børn og unge
Familiedirektoratets budget for børn- og ungeinstitutionerne viser i 2005 en stigning på 26,2 mio. kr. En stor del af stigningen skyldes, at der i perioden fra 2003 til 2005 etableres yderligere 32 pladser på institutionerne. Desuden har KANUKOKA valgt at acceptere en relativ høj pris og lønfremskrivning for at undgå budgetoverskridelser, der efterfølgende skal reguleres i bloktilskuddet 2007. Budgetopfølgning for 2004 viser således, at der også i 2004 må forventes betydelige budgetoverskridelser.

Efter aftale med Familiedirektoratet forventes en yderligere udbygning i antallet af pladser frem til 2009 på ca. 50 pladser indarbejdet i landsstyrets finanslovsforslag 2005.

Taksterne for døgninstitutioner i 2005 er som noget nyt beregnet for hver enkelt døgninstitution. Taksterne fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 2: Døgninstitutionstakster i 2005 (kr.)

Fordelingen af bloktilskuddet til kloakrenovering mellem kommunerne fremgår af ovenstående tabel 1. Der er taget udgangspunkt i en undersøgelse fra Rambøll fra 2002, men der er muglighed for at justere på fordelingskriterierne i de kommende bloktilskudsforhandlinger.

Det skal bemærkes, at det er en forudsætning for at modtage tilskuddet, at der i 2009 sker en rapportering af resultater og forbrug af bloktilskuddet til kloakrenovering i 2009.

Regulering af fælleskommunal skat og fradrag
På landstingets forårssamling blev vedtaget en forhøjelse af personfradraget med 8.000 kr. og standardfradraget med 2.000 kr. og en samtidig forhøjelse af den fælleskommunale skat med 2 procentpoint. Ændringen forventes at medføre en nettogevinst for kommunerne på samlet set 4.982.000. Dette beløb er fratrukket bloktilskuddet pba. skattedirektoratets udregninger af, hvad regelændringerne koster den enkelte kommune. Beregningen fremgår af ovenstående tabel 1

Forhøjelsen af fradragene forventes at medføre fald i skatteindtægterne af nedenstående størrelsesorden.

Tabel 3: Skattemæssige værdi af fradragsforhøjelserne (1.000 kr.)

I de områder, hvor prisen falder i forhold til ensprisen i dag, sker der et prisfald pr. 1/1-2005 til den omkostningsægte pris - dog maksimalt 50%.

I de områder, hvor priserne stiger, sker der en gradvis prisstigning over 5 år til den omkostningsægte pris - dog således at priserne maksimalt stiger med 10% om året og maksimalt med 50% efter de 5 år.

Landsstyret planlægger at kompensere kommunerne for merudgifter/besparelser på el, vand og varme til kommunens institutioner (administration, skoler, alderdomshjem mv.). Der forventes derfor i øjeblikket følgende fordeling mellem kommuner. I de kommuner hvor priserne falder, vil kommunes besparelser blive inddraget ved en reduktion af bloktilskuddet.

Tabel 4: Forventet kompensation som følge af ændrede enspriser (1.000 kr.)

Landsstyret planlægger ikke, at der skal ske kompensation til andre borgere end modtagere af offentlig hjælp. Dvs. der forventes ikke udbetalt kompensation til eksempelvis pensionister som følge af stigninger på priserne på el, vand og varme, da denne gruppe allerede er blevet ”kompenseret” gennem forhøjelsen af de skattemæssige fradrag.

KANUKOKA vil i løbet af kort tid udarbejde en ændring af den autoriserede kontoplan, så ændringerne for kommunerne som følge af ændringen af ensprissystemet løbende kan følges.

Takstmæssig hjælp
Landsstyret vil under Landstingets efterårssamling foreslå, at takstmæssig hjælp bliver skattepligtig og samtidig sat op til 90 procent af SIK mindstelønnen. Trangsmæssig hjælp vil indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men beskattes ikke.

Hvis Landstinget vedtager ændringen af den takstmæssige hjælp, vil den enkelte kommu-ne få større udgifter til takstmæssig hjælp, men en del af disse større udgifter vil blive modsvaret af større skatteindtægter både fra kommunens egen skat og fra den fælleskommunale skat.

Der forventes følgende stigning i skatteindtægterne i den enkelte kommune, hvis ændringen i den takstmæssige hjælp vedtages:

Tabel 5: Stigning i kommunernes udgifter til takstmæssig hjælp og skatteindtægter som følge af ændringen af takstmæssig hjælp til 90-% af SIK-mindsteløn (1.000 kr.)

Nedenstående tabel viser den forventede forhøjelse af bloktilskuddet, hvis ændringen af den takstmæssige hjælp vedtages i landstinget.

Tabel 6: Forventet forhøjelse af bloktilskuddet, hvis takstmæssig hjælp ændres (1.000 kr.)

I finanslovforslaget for 2005 forventer landsstyret at indarbejde en reduktion af bloktilskuddet til kommunerne på 25 mio. kr. i 2006, 50 mio. kr. i 2007 og 75 mio. kr. i 2008 for at finansiere initiativerne.

Landsstyrets finanslovsforslag for 2005 vil blive offentliggjort midt i august måned 2004.

I Bloktilskudsaftalen for 2005 er det aftalt, at Landsstyret og kommunerne vil begynde drøftelserne om eventuelle besparelser på borgmester- og kommunaldirektørmøde i september 2004 i Uummannaq med henblik på bloktilskudsforhandlingerne for 2006. De besparelser, som landsstyret foreslår, er af en sådan størrelse, at det anbefales allerede i forbindelse med udarbejdelse af budgettet for 2005 at begynde at overveje mulige besparelser i overslagsårene.

2.2.2 Skatteudligning
Bekendtgørelsen om skatteudligning for 2005 er blev udsendt den 18. juni 2004 og angiver nedenstående fordeling af skatteudligningen - herunder fælleskommunal skat.

Tabel 7: Skatteudligning 2005 (1.000 kr.)

Regulering af fælleskommunal skat fra tidlige år er i 2005 10,2 mio. kr. hvilket er 24,3 mio. kr. mindre end efterreguleringen i 2004. Dette fald i efterreguleringer har ingen sammenhæng med skattereformen og ville også have fundet sted, hvis skattereglerne ikke var blevet ændret. Den samlede vækst i udbetalingerne af den fælleskommunale skat fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 8: Udvikling i fælleskommunal skat 2004-2005 (1.000 kr.)

2.2.9 Taksten for vidtgående specialundervisning m.m.
På grund af den nye folkeskoleforordning er man fra 1.8.2004 gået over til at beregne satsen pr. klokketime, hvor satsen tidligere blev beregnet som en årlig sats pr. ugentlig lærerskematime á 45 min. Refusionssatsen for den vidtgående specialundervisning er i 2005 fastsat til 469,20 kr. pr. undervisningstime á 60 min.

2.2.10 Taksten for betaling for folkeskoleelever, der modtager undervisning udenfor hjemkommunen.
Refusionssatsen for skolegang i anden kommune udgør i år 2005 40.469 kr. pr. elev pr. år.