TILLÆGSAFTALE OM BLOKTILSKUD FOR BUDGETÅR 2005
I. Indledning
Nærværende tillægsaftale om bloktilskud for budgetåret 2005 er indgået som et tillæg til hovedaftalen "Bloktilskudsaftale mellem Hjemmestyret og kommunerne for budgetåret 2005", som parterne underskrev den 22. juni 2004. Bloktilskuddet til kommunerne i 2005 bygger således på bloktilskudsaftalen af 22. juni 2004 og nærværende tillægsaftale.
II. Generelt
Vedtagelse af lovgivning vedr. bruttoficering af takstmæssig hjælp
I bloktilskudsaftalen for budgetåret 2005 fremgår det, at: "Landsstyret vil under Landstingets efterårssamling foreslå, at takstmæssig hjælp bliver skattepligtig og bliver sat op til 90 procent af SIK mindstelønnen.".
I forbindelse med at Landstinget ændrer den relevante lovgivning, skal der i henhold til bloktilskudsaftalen for 2005 indgås en tillægsaftale, således at Hjemmestyret over bloktilskuddet for 2005 kompenserer kommunerne for de direkte virkninger af, at Landstinget ændrer ved lovgivningen.
Vedtagelse af ensprisreformen
I bloktilskudsaftalen for budgetåret 2005 fremgår det, at: "Landsstyret vil fremlægge forslag til en ensprisreform på Landstingets efterårssamling 2004. Parterne er enige om, at hvis Landstinget vedtager at gennemføre en ensprisreform, skal bloktilskuddet til kommunerne genforhandles således at bloktilskuddet udligner de mer- og mindreudgifter, som hver enkelt kommune får i 2005 ved et uændret forbrug som følge af en ensprisreform."
I forbindelse med, at Landstinget vedtager de bevillingsmæssige forudsætninger for at gennemføre ensprisreformen, skal der indgås en tillægsaftale om at udligne de kommunale mer- og mindreudgifter der følger af reformen.
III. Konkrete punkter til forhandling i forbindelse med bruttoficering af takstmæssig hjælp.
Regulering af de fælleskommunale skatteindtægter
Reguleringen af de fælleskommunale skatteindtægter, der beskrives i nærværende afsnit, har ikke indflydelse på størrelsen af det kommunale bloktilskud, i det reguleringen i stedet for sker igennem den fælleskommunale skatteudligningsordning.
Fællesberegninger viser, at ved et ledighedstal for hele Grønland på 2.500 personer kan det forventes, at de fælleskommunale skatter vil stige med i alt 3.366.149 kr i 2005, som følge af bruttoficering af takstmæssig hjælp. Som følge heraf har Grønlands Hjemmestyre allerede forhøjet sit indtægtsskøn vedrørende de fælleskommunale skatter med i alt 4 mio. kr. i 2005.
Beregningsgrundlaget baserer sig på 2.500 ledige, og vil efter middelfolketallet for 2003, blive fordelt som vist i bilag 1.
Reguleringen af de fælleskommunale skatter, som følge af bruttoficeringen af den takstmæssige hjælp vil indgå i Skattedirektoratets beregninger af de forventede samlede fælleskommunale skatteindtægter for de næstkommende år, og reguleres løbende som følge af realiserede indtægter, to finansår efter fastsættelsen af skønnene. Første regulering som følge af realiserede fælleskommunale skatteindtægter, der vil omfatte takstmæssig hjælp modtagere, foretages af Skattedirektoratet i 2007.
Kompensation for nettotab
Udover virkningerne på den fælleskommunale skat, forventes bruttoficeringen af den takstmæssige hjælp at medføre nettotab for kommunerne. Fællesberegninger viser, at ved et årligt ledighedstal på 2.500 personer vil det samlede nettotab for kommunerne være 3,5 mio. kr. i 2005. Nettotabene slår forskelligt igennem i de enkelte kommuner.
Parterne er derfor enige om at kompensere kommunerne med 3,5 mio. kr. igennem det kommunale bloktilskud for 2005, som fordeles efter middelfolketallet for 2003, som vist i bilag 2.
IV. Konkrete punkter til forhandling som følge af ensprisreformens vedtagelse
I forbindelse med, at Landstinget vedtager de bevillingsmæssige forudsætninger for at gennemføre ensprisreformen, vil Landsstyret med virkning fra 2005 godkende nye tariffer, der realiserer ensprisreformen.
Parterne skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at landsstyrets forslag til ensprisreform ændrer ved det talgrundlag, der lå til grund for forhandlingen af bloktilskudsaftalen mellem Hjemmestyret og kommunerne for budgetåret 2005, der blev indgået den 22. juni 2004.
Den del af ændringen, der har direkte virkning for kommunekasserne består i, at landsstyret som varslet har indarbejdet omkostninger vedrørende afskrivninger på byggemodning og tilskudsfinansierede forsyningsanlæg i fordelingsregnskabet. Det har medført ændringer i enhedsomkostningerne og dermed de kostægte tariffer.
Med ensprisreformen påbegyndes en overgang til bostedsbestemte kostægte tariffer med følgende overgangs- og udligningsordninger:
I byer og bygder, hvor enhedsomkostningen ligger under den nuværende landsdækkende enspris sker prisfaldet fra 1. januar 2005. Prisen skal dog være mindst 50 % af den nuværende landsdækkende enspris reguleret for omkostningsstigninger.
I byer og bygder, hvor enhedsomkostningen ligger over den nuværende landsdækkende enspris sker prisstigningen med 10 pct. om året fra 1. januar 2005 til 2009, således at prisen i 2009 maksimalt er 150 pct. af den nuværende landsdækkende enspris reguleret for omkostningsstigninger.
Konsekvensen af ensprisreformen for kommunerne er, at kommunernes samlede udgifter til forbrug af el, vand og varme vil falde med 5,3 mio. kr. i 2005 ved et forbrugsmønster som i 2003.
Udligning af mer- og mindreudgifter som følge af ensprisreformen
Ensprisreformen vil virke forskelligt i de enkelte kommuner.
Parterne er enige om, at kommunerne samlet set hverken skal have større eller mindre udgifter som følge af ensprisreformen. Derfor er der enighed om, at kommunale mer- og mindreudgifter som følge af ensprisreformen skal fordeles selektivt igennem det kommunale bloktilskud for 2005.
Beregninger viser, at henholdsvis mer- og mindreudgifter til de enkelte kommuner som følge af ensprisreformen vil fordele sig som vist i bilag 3.
Beregningerne og reguleringen af bloktilskuddet tager udgangspunkt i et forbrugsmønster som i 2003.
Parterne er enige om at følge kommunernes forbrug, idet reguleringen af bloktilskuddet tager udgangspunkt i forbrugsmønsteret i 2003.
Parterne er på det grundlag enige om at sænke bloktilskuddet i 2005 med 5,3 mio. kr. som angivet i bilag 3.
V. Andre forhold
Forbehold ved indgåelse af aftalen
Denne aftale indgås med forbehold for Landstingets godkendelse af bevillingerne.
Nuuk, den 28. oktober 2004
|
Josef Motzfeldt |
Jens Lars Fleischer |
