Budgetvejledning 2007, 4. udsendelse
Kap. 2 Forberedelse af budgetlægningen for 2007
Nærværende budgetvejledning indeholder tilføjelser til den tidligere udsendte budgetvejledning som følge af bloktilskudsaftalen for 2007.
Bloktilskudsforhandlingerne mellem hjemmestyret og KANUKOKA blev afsluttet den 22. september 2006. Resultatet blev en stigning i bloktilskuddet på 0,96% til 783,9 mio. kr.
Fordeling af bloktilskuddet
Bloktilskuddets fordeling mellem kommunerne fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1: Bloktilskuddets fordeling mellem kommuner (1000 kr.)
|
|
Grundtilskud |
Strukturtilskud |
Kloakrenovering |
Sociale bloktilskud |
Folkeskolen |
Øvrige |
I alt |
|
Nan |
3.500 |
1.218 |
829 |
9.812 |
17.976 |
4.267 |
37.602 |
|
Qaq |
3.500 |
222 |
1.459 |
13.887 |
20.639 |
6.402 |
46.109 |
|
Nars |
3.500 |
275 |
1.550 |
8.898 |
11.727 |
3.761 |
29.711 |
|
Ivitt |
1.000 |
40 |
0 |
519 |
750 |
330 |
2.639 |
|
Paa |
2.500 |
628 |
1.003 |
8.376 |
11.321 |
3.580 |
27.408 |
|
Nuuk |
500 |
-4.060 |
5.748 |
52.666 |
74.578 |
27.491 |
156.923 |
|
Manii |
3.500 |
582 |
760 |
14.532 |
25.056 |
6.559 |
50.989 |
|
Sisim |
3.500 |
-1.669 |
1.944 |
23.970 |
39.495 |
11.381 |
78.621 |
|
Kang |
2.500 |
1.038 |
0 |
6.206 |
16.791 |
2.709 |
29.244 |
|
Aas |
3.500 |
-235 |
1.266 |
13.700 |
18.085 |
6.067 |
42.383 |
|
Qasi |
2.500 |
1.826 |
359 |
6.096 |
7.957 |
2.525 |
21.263 |
|
Ilul |
3.500 |
-528 |
1.223 |
20.433 |
30.320 |
9.181 |
64.129 |
|
Qeq |
2.500 |
290 |
246 |
4.575 |
6.451 |
1.941 |
16.003 |
|
Uumm |
3.500 |
1.903 |
294 |
10.250 |
22.866 |
4.577 |
43.390 |
|
Upern |
3.500 |
-45 |
0 |
12.267 |
33.685 |
5.409 |
54.816 |
|
Qaan |
1.000 |
1.171 |
0 |
3.566 |
12.214 |
1.593 |
19.544 |
|
Amm |
3.500 |
836 |
319 |
12.889 |
27.292 |
5.601 |
50.437 |
|
Ittoqq |
1.000 |
1.168 |
0 |
2.043 |
7.476 |
1.000 |
12.687 |
|
|
48.500 |
4.660 |
17.000 |
224.685 |
384.679 |
104.374 |
783.898 |
Den samlede stigning i bloktilskuddet på ca. 1%, dækker over en række ændringer i forhold til sidste år med forskelligt fortegn. Først og fremmest er bloktilskuddet reduceret med en generel besparelse på 26,5 mio. kr. som følge af opprioriteringen af bevillingerne i uddannelse og erhvervsudvikling. Dette modsvares af en række andre ændringer, først og fremmest en generel løn- og prisfremskrivning på 2,34%, samt en forhøjelse på 18,3 mio. kr. som kompensation for stigende udgifter til førtidspension.
Aftalen indeholder desuden en reduktion af bloktilskuddet med 26,3 mio. kr. som følge af overdragelsen af de administrative opgaver på skatteområdet. Beløbet dækker over 18,1 mio. kr. til løn og 8,2 mio. kr. til drift.
Herudover hæves bloktilskuddet med 8,4 mio. kr. fra 2007, som følge af likviditets omlægninger og overdragelse af rettigheden til at påligne tillæg på selskabsskatter, restskatter og overskydende skatter. Beløbet dækker over 0,6 mio. kr. som kompensation for at arbejdsgiveren fremover skal redegøre og afregne til Skattedirektoratet, -1,2 mio. kr. som følge af besparelser ved at kommunerne fremover ikke skal foretage udlæg af landsskatten på ikke betalte restskatter, 5,2 mio. kr. som følge af at tillæg på selskabsskat, jf. skattelovens § 65, fremover tilfalder landskassen, 4,6 mio. kr. som følge af at tillæg på restskatter, jf. skattelovens § 62, fremover tilfalder landskassen og -0,8 mio. kr. som følge af at tillæg på overskydende skatter, jf. skattelovens § 63, fremover skal betales af Skattedirektoratet.
Det er aftalt at restskatter fra før 1. januar 2007 forbliver i kommunerne indtil den fremtidige struktur på inkassoområdet er afklaret.
Nærmere deltaljer om ændringerne i bloktilskuddet kan læses i bloktilskudsaftalen på www.kanukoka.gl.
Udviklingen i arbejdsløsheden, skattepligtig indkomst og udgifterne til offentlig hjælp betyder, at Narsaq, Paamiut, Maniitsoq og Aasiaat kommune ikke længere opfylder kriterierne for at modtage strukturtilskuddet på 1 mio. kr. Det betyder at der i år er 8 kommuner der modtager tilskuddet, nemlig Nanortalik, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Ammassalik og Ittoqqortoormiit.
I bloktilskuddet for 2005 blev de økonomiske konsekvenser af skatteomlægningen og ensprisreformen indarbejdet. Fordelingsmodellen er opbygget omkring parametre som påvirker bloktilskuddet på det sociale område, folkeskolen og øvrige områder, men for skatteomlægningen og ensprisreformen foretog man reguleringerne på strukturtilskuddet, da fordelingsmodellen ikke er gearet til at håndtere denne type reguleringer.
Det var planen at Økonomidirektoratet og KANUKOKA skulle udarbejde en ny model i løbet af 2006, men på baggrund af planerne om strukturreform og kommunesammenlægninger, har man valgt at bibeholde den nuværende model indtil reformen er gennemført. Derfor er strukturtilskuddet reguleret for såvel de konsekvenser som blev beregnet på skatteomlægningen og ensprisreformen i 2005 og 2006, samt de nye justeringer som er beregnet i år. Dette betyder intet for bundlinien, men tallene i Strukturtilskud kolonnen er nu en blanding af forskellige reguleringer som modellen ikke kan håndtere.
2.2.2 Diverse takster og ændringer på folkeskoleområdet
De i tidligere udsendte budgetvejledning forventede takster på folkeskoleområdet er nu aftalt og fremgår af bilag 1.