|
Ny undersøgelse viser, at kommunerne savner en bredere vifte af behandlingsmuligheder at vælge imellem. Flere og flere børn og unge har så store problemer, at flere specialinstitutioner som f. eks. ”Matu” og ”Meeqqat Illuat” anses for nødvendige. Kanukoka har spurgt en række kommuner vedrørende børn og unge, der står på venteliste til anbringelse på en døgninstitution. Undersøgelsen omfatter 10 kommuner, som samlet har 66 børn på venteliste. Det er derfor realistisk at forvente en venteliste på 90-100 børn og unge for samtlige kommuner i Grønland. Herudover mener de 10 kommuner, at 119 børn endnu ikke står på venteliste, men er potentielle til at komme på venteliste til en institution. For samtlige kommuner må der nok forventes et samlet potentiale på ca. 150 børn og unge, som har levevilkår, der gør en anbringelse uden for hjemmet nødvendig. Alderen på de børn og unge, der står på venteliste og er potentielle til anbringelse på en døgninstitution, fordeler sig med 20%, som er under 6 år. 27% er mellem 6 og 9 år, 38% er mellem 10 og 14 år, og 15% er i alderen 15 til 17 år. Omsorgssvigt er den største årsag Der er flere årsager til, at en anbringelse uden for hjemmet er nødvendig. Landsforeningen har bedt kommunerne prioritere årsager således, at den vigtigste årsag til anbringelse udenfor hjemmet angives. Hovedårsagen til anbringelse udenfor hjemmet er omsorgssvigt. For 48% angives dette nemlig som værende den primære årsag. For 13% er det den unges misbrugsproblem, der angives som hovedårsagen. For 11% af de børn og unge, der kan eller skal anbringes uden for hjemmet, skyldes det seksuelt misbrug og for 10% er det psykiske problemer hos barnet eller den unge, der angives som hovedårsagen. Øvrige forhold, der angives som hovedårsager er, at barnet eller den unge er handicappet, udsat for vold eller er kriminel. Som anden prioritet til anbringelse uden for hjemmet angives barnets eller den unges misbrugsproblem som den vigtigste årsag. 25% af børn og unge har misbrugsproblemer som anden prioritet. For 22% af de børn og unge, der skal anbringes udenfor hjemmet, vurderes omsorgssvigt som anden prioritet. Handicap, psykiske problemer og barnets kriminalitet fordeler sig med ca. 10% for hver. Som tredje prioritet anses indlæringsproblemer som den væsentligste årsag. Men også at barnet er kriminel, udsat for vold eller har et misbrugs problem angives som årsag. Hvilke typer institutioner Landsforeningen har ligeledes bedt kommunerne vurdere, hvilke typer institutioner, der er brug for i forhold til de børn og unge, der skal anbringes udenfor hjemmet. Svarene giver udtryk for at kommunerne savner en bredere vifte af behandlingsmuligheder at vælge imellem. Flere børn og unge anses for at have så store problemer, at flere institutioner med specielle pædagogiske initiativer og tiltag som f.eks. Meeqqat Illuat og Matu anses for nødvendige. Som alternativ til institutionerne efterspørger flere kommuner professionelle plejeforældre. Det er ikke kun børn med store problemer, som kommunerne mener mangler muligheder for hjælp. Mange børn og unge er velfungerende og behøver ikke behandling, men de har mange problemer med forældrene f. eks. på grund af forældrenes alkoholproblemer. De unge har derfor brug for midlertidige hjem f.eks. beskyttede kollegier, hvor de kan få ro til at gennemføre deres uddannelse. Kommunerne mangler ligeledes familiebehandlingscentre, hvor familierne kommer på internatophold i en korte periode f.eks. 1-2 måneder. Familierne følges herefter af en medarbejder fra centret gennem bl.a. opfølgningssamtaler . |
