Takstbetaling til 16 brugere af værestedet

Afgørelser om 2 kommuners klage over afslag om ansøgning om takstbetaling.

Det Sociale Ankenævn har den 28. april 2006 behandlet Deres klage over Familiedirektoratets afgørelse af 7. december 2004 om afslag på ansøgning om takstbetaling til 16 brugere af værestedet, og har afsagt følgende

K E N D E L S E

Familiedirektoratets afgørelse, som meddelt Dem ved skrivelser af 7. december 2004 ændres.
Af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, hvoraf det bl.a. fremgår:

§ 18. Direktoratet for Sociale Anliggender skal såvidt muligt sørge for passende beskæftigelse af de handicappede, der har ophold på døgninstitution for vidtgående handicappede.
Stk. 2. Beskæftigelsen kan ske på et af Direktoratet for Sociale Anliggender oprettet og drevet værksted, der kan etableres i forbindelse med en døgninstitution, eller ved at den handicappede tilknyttes et dagcenter eller lignende.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om beskæftigelse af vidtgående handicappede, herunder regler om eventuelle vederlag til den handicappede i forbindelse med beskæftigelse.

§ 26. Udgifter i henhold til denne forordning, bortset fra udgifter afholdt i henhold til forordningens §§ 10-12, afholdes af Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 2. Udgifter til kommunernes administration i henhold til denne forordning afholdes af kommunerne.

Og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap :

§ 40. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder for personer med vidtgående handicap kan oprettes af kommunerne, Socialdirektoratet, eller af disse i forening. Hvis et dagcenter, et værested eller et beskyttet værksted oprettes af Socialdirektoratet og en kommune i forening, skal der udarbejdes en driftsoverenskomst om ansvars- og betalingsforhold.
Stk. 2. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder skal tilbyde udviklende og terapeutiske aktiviteter.
Stk. 3. Beskyttede værksteder og beskyttede arbejdspladser skal være indrettede således, at personer med vidtgående handicap ikke har adgang til farlige maskiner, farlige stoffer, eller andre ting der kan forvolde skade, uden tilladelse fra det tilsynsførende personale.
Stk. 4. Takstbetaling for deltagelse i aktiviteter på dagcentre eller væresteder kan opkræves hos hjemkommunen eller Socialdirektoratet efter forudgående aftale.
Det er ankenævnets vurdering, at det klart fremgår af såvel landstingsforordning, som bemærkningerne til landstingsforordningen, at det er Hjemmestyret, som bærer den endelige udgift til hjælpeforanstaltninger iværksat med hjemmel i handicapforordningen.

Endvidere vurderer ankenævnet, at der er i forordningen alene er tale om ansvarsfordeling mellem kommuner og Hjemmestyre med hensyn til at iværksætte beskæftigelsesforanstaltninger for handicappede medborgere ikke en økonomisk byrdefordeling.

Den økonomiske byrdefordeling er alene reguleret i forordningens § 26, og kan ikke efterfølgende ændres ved en bestemmelse i en bekendtgørelse.

Ankenævnet påpeger endvidere, at der i 2003 og 2004 er udbetalt takstbetaling og en fortsat takstbetaling vil således være i overensstemmelse med tidligere praksis.

Ankenævnet finder ud fra ovenstående, at Familiedirektoratets afgørelse af 7. december 2004 ændres, og de 16 brugere af værestedet bevilges takstbetaling, som ansøgt i november 2004.

P.a.v
Ole Rud
Formand

--------------------------------

 

Det Sociale Ankenævn har den 28. april 2006 behandlet Deres klage over Familiedirektoratets afgørelse af 7. december 2004 om afslag på ansøgning om takstbetaling til 16 brugere af værestedet, og har afsagt følgende

K E N D E L S E

Familiedirektoratets afgørelse, som meddelt Dem ved skrivelser af 2. og 25. januar 2005 ændres.

Af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, hvoraf det bl.a. fremgår:

§ 18. Direktoratet for Sociale Anliggender skal såvidt muligt sørge for passende beskæftigelse af de handicappede, der har ophold på døgninstitution for vidtgående handicappede.
Stk. 2. Beskæftigelsen kan ske på et af Direktoratet for Sociale Anliggender oprettet og drevet værksted, der kan etableres i forbindelse med en døgninstitution, eller ved at den handicappede tilknyttes et dagcenter eller lignende.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om beskæftigelse af vidtgående handicappede, herunder regler om eventuelle vederlag til den handicappede i forbindelse med beskæftigelse.

§ 26. Udgifter i henhold til denne forordning, bortset fra udgifter afholdt i henhold til forordningens §§ 10-12, afholdes af Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 2. Udgifter til kommunernes administration i henhold til denne forordning afholdes af kommunerne.

Og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap :

§ 40. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder for personer med vidtgående handicap kan oprettes af kommunerne, Socialdirektoratet, eller af disse i forening. Hvis et dagcenter, et værested eller et beskyttet værksted oprettes af Socialdirektoratet og en kommune i forening, skal der udarbejdes en driftsoverenskomst om ansvars- og betalingsforhold.
Stk. 2. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder skal tilbyde udviklende og terapeutiske aktiviteter.
Stk. 3. Beskyttede værksteder og beskyttede arbejdspladser skal være indrettede således, at personer med vidtgående handicap ikke har adgang til farlige maskiner, farlige stoffer, eller andre ting der kan forvolde skade, uden tilladelse fra det tilsynsførende personale.
Stk. 4.Takstbetaling for deltagelse i aktiviteter på dagcentre eller væresteder kan opkræves hos hjemkommunen eller Socialdirektoratet efter forudgående aftale.

Det er ankenævnets vurdering, at det klart fremgår af såvel landstingsforordning, som bemærkningerne til landstingsforordningen, at det er Hjemmestyret, som bærer den endelige udgift til hjælpeforanstaltninger iværksat med hjemmel i handicapforordningen.

Endvidere vurderer ankenævnet, at der er i forordningen alene er tale om ansvarsfordeling mellem kommuner og Hjemmestyre med hensyn til at iværksætte beskæftigelsesforanstaltninger for handicappede medborgere, ikke en økonomisk byrdefordeling.

Den økonomiske byrdefordeling er alene reguleret i forordningens § 26, og kan ikke efterfølgende ændres ved en bestemmelse i en bekendtgørelse.

Ankenævnet finder ud fra ovenstående, at Familiedirektoratets afgørelse af 2. og 25. januar 2005 ændres og de 16 brugere af værestedet bevilges takstbetaling, som ansøgt i december 2004.

P.a.v
Ole Rud
Formand