Professionelle plejefamilier:
I.h.t. Landstingsforordning samt Bekendtgørelse fra 2003 blev der åbnet mulighed for at anbringe børn i professionel familiepleje. I januar 2004 indgås overenskomst mellem PIP og Landsstyret for professionelle plejefamilier. Familiedirektoratet har indtil dato afholdt 2 modulopbyggede kurser af 1 uges varighed for kommende professionelle plejefamilier. Til disse kurser har der ikke været deltagere med pædagog- el.lign. uddannelse. Under konferencen oplyses, at der på hele kysten p.t. kun er ansat 2 som professionelle plejefamilier og socialcheferne gjorde i denne forbindelse Familiedirektoratet opmærksom på, at det i forvejen ude i kommunerne er svært at rekruttere uddannede fagpersoner indenfor socialområdet og at det er urealistisk at tro, at de der allerede er ansat vil arbejde som professionelle plejefamilier til en løn svarende til 90% af en pædagogløn og samtidig være til rådighed hele døgnet.
Socialcheferne ønsker i.f.m. genforhandling af Overenskomst i 2005 afklaret og medtaget uklarheder som:
Socialcheferne indstiller overfor Familiedirektoratet, at Socialrådgiveruddannelsen, ISI, SPS og PPR inddrages ved afholdelse af kurser for kommende plejefamilier, da disse i forvejen både beskæftiger sig med socialområdet og har undervisningserfaring.
Socialcheferne anbefaler, at almindelige plejefamilier gives bedre vilkår, da langt de fleste børn anbringes hos disse. Disse plejefamilier kan opkvalificeres ved kurser og der bør være mulighed for graduering af plejevederlaget i.f.t. kvalifikationer / sværheden af opgaven og der bør være mulighed for at give tillæg til plejevederlaget.
Døgninstitutioner:
Familiedirektoratet oplyste, at der i Døgninstitutionskontoret er ved at blive etableret Central Venteliste til børn fra kysten, der fra kommunerne ønskes anbragt på én af landet døgninstitutioner. Socialcheferne er glade for, at der nu oprettes en central venteliste, men finder det også naturligt, at Døgninstitutionskontoret på baggrund af kendskab og viden til de enkelte døgninstitutioners pædagogik og målgrupper bør kunne foretage visitation. Socialcheferne er ligeledes af den opfattelse, at i de tilfælde hvor Socialudvalget beslutter anbringelse på døgninstitution uden forældremyndighedens samtykke, at pågældende barn bør kunne visiteres en plads udenom den almindelige venteliste.
Grundlæggende er socialcheferne enige om, at forebyggende familiearbejde i fremtiden bør prioriteres højere for bl.a. at minimere behovet for anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet.
Handicapområdet:
Familiedirektoratet erkender åbent, at der er store problemer på handicapområdet, der er ikke styr på økonomi på området, administrering og fortolkning af Handicapforordningen på Regionalkontorerne er forskellig, der er store forsinkelser på sagsbehandling af ansøgninger m.m. Disse problemer har været kendt ude i kommunerne i lang tid og har af samme grund givet store frustrationer. Det er i forvejen for kommunerne svært at administrere handicapområdet på grund af grundlæggende utilstrækkelige vejledninger samt forskellige bevillingsprocedurer.
Socialcheferne er generelt af den opfattelse, at bevillingskompetencen ikke hænger sammen med økonomien, det er økonomien der styrer og ikke den enkelte handicappedes behov for hjælp. Flere end de nuværende 7 kommuner ud af 17 har deltaget i Forsøgsordningen, men har meldt sig ud, da økonomien ikke hænger sammen med det reelle behov. Socialcheferne er enig i landsstyremedlemmets udtalelse om, at Forsøgsordningen ikke kan vare evigt og anbefaler, at ordningen bør ophæves og når Familiedirektoratet har styr på økonomien på handicapområdet, vil det være en god idé at lægge ansvaret ud til kommunerne.
Familiedirektoratets planer om at lave elektronisk handicapsystem med registrering, klassificering, procedurer, vejledninger m.v. ser socialcheferne frem til, da der ude i kommunerne er stort behov for forenklede procedurer. Der ligger mange forskellige oplysninger i enkeltsagerne, som bør samles op og defineret, således at de gøres tilgængelige og gøres brugbare ude i kommunerne. Der er brug for en Data/vidensbank. Kommunerne har et ønske om at forbedre administrering af handicapområdet, men udtrykker samtidig, at hvis kommunerne skal løfte opgaven er det ikke alene ude i kommunerne, der skal samarbejdes på tværs, der skal også samarbejdes centralt.
Regionalkontorerne:
Socialcheferne har mange frustrationer omkring Regionalkontorerne: Regionalkontorerne har ansøgningerne/sagerne i unødig lang tid og når sagerne endelig besvares, så skal der laves en ny vurdering eller der tages en helt anden beslutning end kommunens indstilling. Det er uacceptabelt at Regionalkontorerne undlader helt at besvare henvendelserne. Socialcheferne er af den opfattelse, at manglende dialog mellem Regionalkontorerne og Familiedirektoratet går ud over de handicappede.
Socialcheferne efterlyser kompetent faglig konsulentbistand fra Regionalkontorerne, hvis disse skal bestå, det være sig i vanskelige børn- og ungesager, handicapsager eller andre tunge sager. Sådan som betjeningen og sagsbehandlingen er i Regionalkontorerne, kan socialcheferne ikke se noget formål med at bibeholde disse kontorer.
Paarisa:
Det konstateres, at Projekt Forebyggelseskonsulenter 1997-2002 er færdigevalueret og at der er brug for forebyggelseskonsulenter i alle kommuner. Socialcheferne anbefaler derfor, at de 50% tilskud til forebyggelseskonsulenterne fremover overføres til kommunerne via bloktilskud. På baggrund af disse 50% tilskud til kommunernes forebyggelseskonsulenter har Paarisa hidtil krævet, at kommunerne i.f.m. stillingsopslag på en forebyggelseskonsulentstilling fremsender alle ansøgninger til vurdering, hvorefter Paarisa overfor kommunerne laver indstilling om, hvem de synes bør ansættes i stillingen. Fremover ønsker kommunerne selv at ansætte forebyggelseskonsulenter uden Paarisa´s indblanding, da kommunerne i forvejen har ansvar for alle forbundne opgaver ved ansættelse.
Socialcheferne påpeger, at indsatsområderne i kommunerne indeholder både forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på landsplan samt lokale indsatsområder, der kendetegnes ved områdets specifikke behov. Indsatsområderne på landsplan er områder, som Paarisa via ovennævnte tilskud ønsker videreformidlet i lokalområderne, hvilket er naturligt, da emnerne som selvmord, HIV m.v. vedrører alle i landet. Kommunerne finder til gengæld lige så naturligt, at der lokalt prioriteres indsatser, der på givne tidspunkter kræver ekstra bevågenhed.
Paarisa har igennem mange år opsamlet viden og erfaring på de forskellige indsatsområder. Socialcheferne ser derfor gerne, at Paarisa udover at yde konsulentbistand til kommunerne (der er besøg fra Paarisa på kysten hvert andet år) også fremover fungerer som Idé og videnscenter på området, hvor der på nettet ikke alene forefindes Paarisa´s målsætninger, projekter på landsplan m.v., men også hvor lokale forebyggelsesprojekter i kommunerne indsamles og gøres tilgængelige.
Socialcheferne er bevidste om, at der på kysten kan være stor forskel på forholdene omkring indsats- og ressourcer på forebyggelsesområdet, hvor nogle kommuner kan have større behov for Paarisa´s bistand end andre. Når Paarisa arrangerer konsulentbesøg eller kurser for forebyggelseskonsulenterne, foregår korrespondancen ofte direkte mellem Paarisa og den enkelte forebyggelseskonsulent. Da socialcheferne oftest har forebyggelse som deres ansvarsområde og i det daglige er arbejdsgivere/overordnede for konsulenterne, ønsker socialcheferne fremover at blive involveret i planerne.
Der bliver afsat mange midler til forebyggelsesområdet i Hjemmestyret, som kommunerne ingen indflydelse har på. Mange ansøgninger fra kommunerne gives der afslag på, da Paarisa selv prioriterer, hvilke indsatser de vil give tilskud til. Socialcheferne finder det ønskeligt, at midlerne fordeles mere retfærdigt, da der stort set alle steder i landet er brug for økonomiske midler til at realisere opgaverne.
Erfaringsudveksling – socialcheferne:
Upernavik – Ny kommunal døgninstitution
Har brugt meget tid på at starte helt fra bunden, da der ikke findes kommunale døgninstitutioner for børn- og unge hvor man kan hente erfaring fra. Har haft et godt samarbejde, internt og tværfagligt. Det har taget sin tid at indhente godkendelse fra Familiedirektoratet, før Vedtægterne for døgninstitutionen endelig kunne godkendes.
Der er 6 pladser på døgninstitutionen, 5 + 1 akut plads. Socialforvaltningens handlings- og behandlingsplaner udarbejdes i samarbejde med personalet på døgninstitutionen. Der tænkes på udvidelse til 10 børn på længere sigt.
Oplysninger om den kommune døgninstitution kan indhentes ved kontakt til socialchefen i Upernavik.
Qeqertarsuaq – Projekt tværfaglig Familiearbejde
Qeqertarsuup kommunia har de sidste 4 år samarbejdet med Qaqiffik i Ilulissat omkring familier med større eller mindre misbrugsproblemer. De første 2 år er der afholdt lokale kommunale kurser / familiebehandling for personale under Socialforvaltningen, daginstitutionspersonale, alderdomshjemspersonale, socialudvalgsmedlemmer m.fl. Der er ligeledes afholdt kurser i bygden. Der afholdes kurser flere gange årligt.
Primærbehandling, familiebehandling, kommunale kurser, familiekursus m.v. er afholdt i samarbejde med Qaqiffik i Ilulissat m.h.p. at alle i familiermne får tilbud efter deres behov og for at sammenholde familien ved at støtte dem, så de bliver stærke nok til at klare sig selv fremover.
Derudover er der lavet Beredskabskorps i.f.m. sexuelle overgreb på børn og unge, så instanserne Socialforvaltning, Politi og Sundhedsvæsen ved, hvordan sagerne køres indbyrdes.
Oplysninger om familiearbejdet kan indhentes ved kontakt til socialchefen i Qeqertarsuaq.
ISI – Socialrådgiveruddannelsen:
Rådgivningsassistent-uddannelsen er en efteruddannelse for kommunale sagsbehandlere, f.eks. hk-assistenter, social- og sundhedshjælpere og andre uden egentlig socialrådgiveruddannelse.
Under konferencen gav socialcheferne udtryk for, at der i.f.m. rådgivningsassistentuddannelsen, men også socialrådgiveruddannelsen er behov for mere viden indenfor handicapområdet.
Socialcheferne er glade for den nye uddannelse, der opkvalificerer sagsbehandlerne i Socialforvaltningerne. De kommuner, der hidtil ikke har benyttet muligheden er interesseret og håber, at det afklares, at der også i 2005 tildeles AEB-midler, så uddannelsen kan fortsætte.
