Borgermøde i Qeqertarsuaq

10. december 2004: Strukturudvalget holder møde i Qeqertarsuaq tirsdag den 14. december 2004 med repræsentanter for tre af kommunerne i Diskobugten - Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq og Aasiaat.

Udvalget inviterer desuden til borgermøde kl. 19.00 i forsamlingshuset i Qeqertarsuaq, så interesserede også her får mulighed for at være med i overvejelserne om den fremtidige struktur i den offentlige forvaltning, herunder kommunestrukturen.

Strukturudvalgets formand, KANUKOKA's direktør Martha Labansen, kan kontaktes på mobiltelefon 55 44 78.