Landstinget behandlede Strukturudvalgets anbefaling i efterårssamling 2004. Anbefalingen gik ud på, at kommunerne sammenlægges i større enheder under hensynstagen til erhvervsmæssige ligheder, geografisk placering, kvalitet i løsningen af offentlige opgaver, transport- og forsyningsmuligheder samt økonomisk bæredygtighed.
Strukturudvalget meldte tidligt ud, at model A var den model som udvalget mente bedst opfyldte visionerne om at udflytte de fleste driftsopgaver fra hjemmestyret, kravet om kvalitet i løsningen af offentlige opgaver samt kravet om økonomisk bæredygtighed.
Modellen har givet anledning til mange diskussioner, som hovedsagligt har drejet sig om geografisk placering og naturlige samarbejdsrelationer, mens de kriterier som Strukturudvalget har lagt vægt på har været alment accepteret. Hvis visionen om, at udflytte hovedparten af driftsopgaverne fra Hjemmestyret skal realiseres, er der en grænse for, hvor lille en kommune kan være for at kunne løfte opgaverne.
En række af de lokale ønsker til modellen, kan dog realiseres uden at den overordnede vision går tabt. Derfor vil udvalget indstille model A samt yderligere tre variationer af modellen, som alle vil medføre nye storkommuner som har styrken til at løfte de nye opgaver. De tre modeller har været til debat i samtlige kommunalbestyrelser og samfundet generelt.
Yderligere oplysninger om Strukturudvalgets arbejde kan hentes ved kontakt til undertegnede eller på www.kanukoka.gl/strukturudvalget samt på www.nanoq.gl
Bilag:
Strukturudvalget mente at model A var den model som bedst opfyldte visionerne om at udflytte de fleste driftsopgaver fra hjemmestyret, kravet om kvalitet i løsningen af offentlige opgaver samt kravet om økonomisk bæredygtighed.
Nord (Kan, Aas, Qeq, Qas, Ilu, Uum, Upe, Qaa) 18.564 indbyggere
Midt (Sis, Itt, Man, Amm) 13.190 indbyggere
Nuuk (Nuu) 14.715 indbyggere
Syd (Paa, Ivi, Nar, Qaq, Nan) 10.116 indbyggere
De tre nye variationer for fire nye storkommuner hedder model A1, A2 og A3. Den første variation medfører justeringer i Nord, Midt og Nuuk, men er uændret for Syd:
Nord (Aas, Qeq, Qas, Ilu, Uum, Upe, Qaa) 17.049 indbyggere
Midt (Sis, Man, Kan) 11.127 indbyggere
Nuuk (Nuu, Itt, Amm) 18.293 indbyggere
Syd (Paa, Ivi, Nar, Qaq, Nan) 10.116 indbyggere
Den anden variation er medfører justeringer i alle regionskommunerne:
Nord (Aas, Qeq, Qas, Ilu, Uum, Upe, Qaa) 17.049 indbyggere
Midt (Sis, Man, Kan) 11.127 indbyggere
Nuuk (Nuu, Itt, Amm, Paamiut by) 20.149 indbyggere
Syd (Ivi, Nar, Qaq, Nan og Arsuk) 8.260 indbyggere
Den tredje variation medfører en større sydregion:
Nord (Aas, Qeq, Qas, Ilu, Uum, Upe, Qaa) 17.049 indbyggere
Midt (Sis, Man, Kan) 11.127 indbyggere
Nuuk (Nuu, Paamiut by) 16.571 indbyggere
Syd (Ivi, Nar, Qaq, Nan, Amm, Itt og Arsuk) 11.838 indbyggere