|
VEJLEDNINGSMATERIALE eller nærmere oplysninger om emnet fås ved at klikke på de blå links. Kalenderen vil blive udbygget og revideret efterhånden som processen skrider frem, og vejledningsmateriale vil løbende blive tilføjet under de enkelte punkter.
Tidsplanen skelner mellem tre niveauer for reformarbejdet:
Arbejdet med strukturreformen kan deles i fire faser:
Afklaringsfase: Tidsrummet fra offentliggørelsen af Strukturudvalgets betænkning til det er formelt afgjort, hvilke kommuner der skal lægges sammen. |
| Afklaringsfasen |
15. november 2006:
P: På Landstingets efterårssamling vedtages "Forslag til landstingsbeslutning om Landsstyrets videre arbejde med reformen af den offentlige sektor." Tids- og procesplanen bygger på beslutningsforslaget, og sætter en tidsplan for kommunernes videre arbejde med reformen.
November-december 2006
A: Kommunerne undersøger mulighederne for fremtidige relationer med hensyn til samarbejde/sammenlægning. Hvis kommunerne er langt fremme i overvejelserne kan man vælge allerede nu at opstarte den projektorganisation som er beskrevet under planlægningsfasen nedenfor.
December 2006:
A: Sidste frist for kommunerne til at fremsætte ønske om sammenlægning er årsskiftet 2006/2007.
Foråret 2007:
P: Landstinget træffer beslutning om sammenlægning af de nuværende 18 kommuner til 4 kommuner på forårsmødet.
P: Der træffes beslutning om oprettelse af et fælles IT-selskab mellem kommunerne og Hjemmestyret. Ønsket er, at selskabet oprettes snarest muligt og gerne i foråret 2007.
| Planlægningsfasen |
Foråret 2007
A: Senest efter Landstingets beslutning bør kommunerne etablere en projektorganisation til varetagelse af opgaverne omkring strukturreformen . Projektorganisationen foreslås oprettet med en politisk og administrativ styregruppe, evt. bestående af henholdsvis borgmestrene og kommunaldirektørerne, samt en række administrative arbejdsgrupper inden for forskellige fag/forvaltningsområder.
Projektorganisationens opgave er at levere administrative oplæg til de beslutninger som overgangsudvalget skal træffe efter deres tiltrædelse. Et forslag til det materiale som arbejdsgrupperne skal levere er beskrevet under November 2007 og Januar 2008 her i tidsplanen.
A: Vedtage kommissorier og tidsplan for projektorganisationens arbejde.
A: Serviceharmonisering: Det forberedende arbejde der skal føre frem til forslag om harmonisering af serviceniveauet i den nye kommunerne igangsættes.
Hent her vejledningsmateriale:
| Teknik- og miljøområdet |
| Socialområdet |
| Børne- og ungeområdet |
| Skoleområdet |
A: Udarbejde kommunikationsstrategi både indad i organisationen og i forhold til borgere og presse, samt strategi for involvering af borgerne i processen.
A: Efter Landstingets beslutning om sammenlægning bør der etableres tværgående samarbejdsudvalg i de nye kommuner.
Juni 2007
A: Politik for genbesættelse af vakante stillinger, åremålsansættelser og tjenestemænd.
Efterår 2007
P: På efterårssamlingen behandler Landstinget 2 beslutningsforslag: 1. Hvilke kommuner som skal udgøre de kommende fire kommuner og 2. Valgmetode i storkommunerne.
P: På efterårssamlingen behandler Landstinget 2 lovforslag: 1. Særlov om overgangsordning og 2. Ændring af styrelseslovens kapitel 6 om bygdebestyrelser.
September 2007
A: Forslag til budget for Overgangsudvalget fremsættes, så det kan indarbejdes i budget 2008.
A: Afdækning af forskelle i datastruktur i IT-systemerne og plan for konvertering af data.
A: Valg af fælles IT-system – herunder fælles økonomisystem.
Oktober 2007
A: Harmonisering af principper og metoder for budgetlægning.
A: Forslag til budgetprocedure for 2009.
November 2007
A: Første afrapportering fra projektorganisationen, der leverer nedenstående materiale:
Afdækning af opgaver, og identificering af problemer der skal tages hånd om inden for
A: Afdækning af sekretariatsfunktioner og intern betjening, herunder journal og arkivsystemer.
A: Overblik over de enkelte kommuners aftaler, deltagelse i kommunale samarbejder, ejerandele i aktieselskaber og lignende.
A: Vurdering af eksisterende aftaler og nødvendigheden af/det hensigtsmæssige i at bringe dem til ophør/genforhandle aftalernes indhold.
A: Oversigt over personale i forskellige faggrupper og forskelle i lønniveauer.
December 2007
A: Revision, forsikring og lignende for de nye kommuner udbydes i licitation.
Januar 2008
A: Anden afrapportering fra arbejdsgrupperne , der leverer følgende materialetil den politiske og administrative styregruppe:
Februar 2008
A: Udarbejdelse af oplæg til styregrupperne vedrørende afklaring af personalejuridiske og personalepolitiske forhold i forbindelse med forslag til administrativ og fysisk struktur.
Marts 2008
A: Udarbejdelse af fælles kontoplan og udarbejdelse af teknisk basisbudget (sammenlægning af budgetter).
A: Forberedelse af valg til de nye kommunalbestyrelser (Overgangsudvalg fra maj 2008-januar 2009)
April 2008
P: På forårssamlingen behandler Landstinget to lovforslag: 1. Lov om den kommunale inddeling og 2. Den kommunale styrelseslov.
P: Afholdelse af valg til kommunalbestyrelser i de nye kommuner (der fungerer som overgangsudvalg indtil 1. januar 2009)
A: Udarbejdelse af beslutningsforslag til overgangsudvalgets første ordinære møde vedrørende forretningsorden, budget, mødeplan, administrativ bistand og vederlag.
| Beslutningsfasen |
Maj 2008
O: Valg af formand for overgangsudvalg (OU) og dermed kommende borgmester for den nye kommune (på konstituerende møde).
O: Tid og sted for de kommende møder i OU (på konstituerende møde).
O: Vedtagelse af forretningsorden for OU.
O: Efter behov kan der nedsættes politiske arbejdsgrupper med den opgave at forberede og rådgive Overgangsudvalget inden for et nærmere afgrænset område.
O: Vedtagelse af budget for OU.
O: Etablering af administrativ bistand for OU.
O: Fastsættelse af vederlag til medlemmerne af OU.
O: Fastsættelse af tegningsret.
Juni 2008
O: Beslutning om procedure og tidspunkt for ansættelse af kommunaldirektør.
O: Valg af revision for OU.
O: Procedure for løbende opfølgning af økonomi for OU.
O: Opsigelse og ændringer af kommunale kontrakter.
O: Igangsættelse af en række af budgetseminarer for budget 2009.
O: På budgetseminarerne diskuteres den nye kommunes serviceniveau, skatte- og takstniveau, politiske og administrative organisation, fysiske strukturer, placering af borgerservicecentre for den nye kommune med udgangspunkt i oplæggene fra arbejdsgrupperne, som omtalt under november 2007 og januar 2008. Kommunalbestyrelsen skal desuden tage stilling hvilket ansvar som udlægges til bygderne, så dette kan indarbejdes i budgettet.
August 2008
O: Fastlæggelse af styrelsesvedtægter for den nye kommunalbestyrelse.
O: Fastlæggelse af regler for kasse- og regnskabsregulativ.
O: 1. behandling af budget 2009.
September 2008
P: På efterårssamlingen behandler Landstinget to lovforslag: 1. Den kommende valglov og 2. Procedurelov til regulering af overflytning af opgaver og ansvar.
O: Vedtagelse af politik for borgerbetjeningsområdet (forudsætning for budgetlægning).
O: Vedtagelse af hvilke opgaver, der skal henlægges til løsning i borgerservicecentrene (forudsætning for budgetlægning).
O: Formulering af politikker for de forskellige faglige områder (forudsætning for budgetlægning).
O: Fastlæggelse af kommuneplan.
O: Beslutning om procedure og tidspunkt for ansættelse af den nye kommunes topchefer.
O: Forslag til nyt kommunenavn. Skal godkendes af Indenrigskontoret.
November 2008
O: 2. behandling af budgettet med overslagsår.
O: Ved 2. behandlingen tages stilling til forvaltningsstruktur samt fysisk placering af administrative og udførende funktioner.
O: Ved 2. behandlingen tages stilling til fastlæggelse af serviceniveauer inden for alle fagområder.
O: Ved 2. behandlingen tages stilling til fastlæggelse af takster, tilskud og egenbetaling.
O: Ved 2.behandlingen tages stilling til politik for de nuværende medarbejderes fremtid i de nye kommuner.
O: Ved 2.behandlingen tages stilling til retningslinier for budgetoverførsler fra 2009 til 2010.
O: Tilrettelæggelse af IT-sikkerhedsforanstaltninger og anmeldelser til Datatilsynet.
O: Valg af arkivorganisering.
O: Vedtagelse af retningslinier for sammenlægning/overførsel såvel som oprydning/kassation af arkivdata.
O: Fastlæggelse af vejnavne og husnumre.
O: Fastlæggelse af Forretningsorden for den nye kommunalbestyrelse.
| Gennemførelsesfasen |
Januar 2009
O: Konstituerende møde i den nye kommunalbestyrelse.