Det er vigtigt at få opbygget en ny, fælles identitet for den nye kommune – og her er kommunens navn og kommunevåben to centrale elementer.

 

De nye kommunenavne bør som udgangspunkt være mundrette og kunne markedsføre kommunen. I den forbindelse skal man også være opmærksom på gældende retskrivningsregler, så alle kommunenavne følger den samme stavemåde (jævnfør KANUKOKA Nyhedsbrev nr. 3/2005 , side 28).

Med disse udgangspunkter er det op til overgangsudvalgene at finde frem til et navn, der kan identificere den nye kommune ud fra den lokale egns naturmæssige, geografiske, historiske og kulturelle karakteristika. Overgangsudvalget beslutter senest den 1. august 2008 hvilket navn, der ønskes for den nye kommune – og derefter meldes tilbage til Indenrigskontoret.

Valg af kommunevåben

En anden form for ny fælles identitet relaterer sig til valget af et nyt kommunevåben. Lovgrundlaget for kommunernes valg af kommunevåben mv. følger de eksisterende procedurer, som de fremgår af den kommunale styrelseslov, landstingslov om strukturreform af den kommunale sektor og varemærkeretten. Overgangsudvalget beslutter senest den 1. august 2008 hvilket kommunevåben, der ønskes for den nye kommune.

Det er Overgangsudvalget, som indstiller de nye kommunevåben til registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Udover at forslaget skal leve op til særlige formkrav, skal der vedlægges en erklæring fra Rigsarkivet om det ansøgte kommunevåben eller -segl. Det er desuden muligt for kommunerne at søge råd og vejledning hos statens heraldiske konsulent, der er tilknyttet Rigsarkivet. Konkrete krav til kommunevåben er, at det ikke er i strid med heraldiske principper vedr. farvevalg og udformning.

Om heraldik

Skikken at bruge våbenskjolde med let genkendelige figurer i klare kontrasterende farver opstod i middelalderen og blev hurtigt præget af normdannende regler.

Kundskaben om våbener og den kunstart, der gengiver dem, kaldes heraldik (heroldskunst).

Et våben skal være et let opfatteligt kendetegn med et så enkelt figurindhold og så få farver som muligt.

Skjoldet og dets figurer farvelægges ved brug af ganske få rene, ublandede farver (tinkturer). De heraldiske farver er: rød, blå, sort, grøn samt gul og hvid. De to sidstnævnte farver kaldes metaller. De beskrives og kan gengives som guld og sølv. De fire førstnævnte farver kaldes for de egentlige farver. Fladerne i et våben farvelægges principielt således, at metal støder op til farve, f. eks. en guld løve på rød bund. Derved bliver det let at kende skjoldfiguren på afstand. Den heraldiske farveregel svarer til grafiske idealer i nutiden. Farverne er en lige så integrerende del af våbenet som figurerne og kan ikke ændres vilkårligt. Sommetider er bestemte farver valgt på grund af deres symbolske betydning.

Man kan bygge videre på elementer i de bestående våbener. Men det vil ikke være nogen heldig løsning for eksempel at danne nye kommunevåbener ved at opdele et skjold i flere felter og deri anbringe våbenerne for hver af de kommuner, der kommer til at indgå i den nye større kommune.

Når flere kommuner sammenlægges, vil det næppe i alle tilfælde føles naturligt at videreføre en af de pågældende kommuners våben. Dette gælder også, selv om man fortsætter med at bruge navnet på en tidligere kommune. Hidtil har figurindholdet afspejlet noget karakteristisk for det pågældende område og undertiden hentydet til forhold, der i dag må opfattes som historiske. Der kan være gode grunde til at bevare et historisk motiv. Men der kan også være anledning til at lægge vægt på en fornyelse.

Rigsarkivet medvirker gerne i den proces, der forestår, hvis kommunerne fortsat ønsker at gøre brug af heraldik som visuelt kendetegn.

Rigsarkivets heraldiske sagsbehandler er arkivar, seniorforsker Nils G. Bartholdy, Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 København K.
Tlf. (+45) 33 92 23 23
e-mail: ngb@ra.sa.dk

Ansøgningsskema til registrering af kommunevåben

Ansøgningsskema skal indsendes til Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Allé 81, 2630 Taastrup.

Klik her for at hente ansøgningsskema til registrering af kommunevåben [link udgået]

Principielt kan varemærkebeskyttelsen af kommunevåbnet vare evigt, men registreringen skal fornys hvert 10. år. 

De gamle kommunevåben

Når de gamle kommuner ophører med at eksistere, bliver de gamle kommunevåben slettet af registeret.

Hvis man imidlertid vil bevare kontrollen over de gamle kommunevåben, kan man bruge varemærkeretten.

For at sikre de gamle kommunevåben kan Patent- og Varemærkestyrelsen komme med følgende anbefalinger:

• De nye kommuner registrerer de gamle kommunevåbner som varemærker for de kommuner, der indgår i den nye kommune. Vi anbefaler, at dette gøres før de gamle kommuner nedlægges, hvilket vil kræve tilladelse fra de gamle kommuner. Tilladelsen kan så gives, mens de gamle kommuner stadig består, det vil sige til udgangen af 2008. 
• Et varemærke kan registreres for forskellige varer og tjenesteydelser, som er inddelt i klasser. Der er 45 klasser i alt. Man opnår den bedste beskyttelse, hvis varemærket er registreret for alle 45 klasser, hvilket selvfølgelig også er det dyreste. Vi anbefaler, at de gamle kommunevåben som minimum registreres for hovedparten af
  tjenesteydelsesklasserne, nemlig klasserne 35, 36, 37, 39, 40, 41, 42, 43, 44 og 45.
  
• De nye kommuner har mulighed for at give tilladelse i form af licens til brugere, som de mener gerne må bruge de gamle kommunevåbner som varemærke. Det kan være f.eks. lokalhistoriske foreninger eller et lokalhistorisk museum. Patent- og Varemærkestyrelsen kan notere sådanne licenser i registeret, så kommunen til stadighed har nøje check på, hvem der må bruge varemærket.

Klik her for at få det samme materiale i form af  "Strukturnyt" nr. 16 på pdf-format