|
I et samarbejde har Kanukoka og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur (IAPP) etableret en e-konference om forslag til Bygningsreglement 2002. Forslag og bemærkninger til Nyt bygningsreglement 2002 findes her Kort om forslaget - af Janus Køster, IAPP: Forslaget er blevet til i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kanukoka, TSP og IAPP. Reglementets struktur er som det danske reglement, mens indholdet er tilpasset de samfunds- og klimamæssige vilkår her i landet. Til forskel fra det danske system med to forskellige reglementer (et for småhuse og et for alt det andet byggeri), opererer forslaget med ét reglement fælles for alt byggeri. Reglementet opbygges desuden med en vejledningstekst i en separat kolonne til højre for selve regelteksten. En grønlandsk version af forslaget er under udarbejdelse. I det følgende gives for hvert afsnit en oversigt over de væsentligste ændringer i forhold til Grønlands Bygningsreglement 1982 (GBR 82): 1. Administrative bestemmelser. Regler for gebyrer for byggetilladelser er optaget i reglementet. Der lægges op til, at den enkelte kommunalbestyrelse – indenfor rammerne af de forvaltningsretlige principper – selv fastsætter beregningsmåden. Nyt er endvidere muligheden for forhåndsdialog. Inden der gives byggetilladelse kan kommunalbestyrelsen i en dialog med bygherren afklare rammerne for byggeprojektet, f.eks. tidsplaner og hvilken dokumentation, bygherren skal levere i byggeforløbet. Dette er for at skabe fleksibilitet i byggesagsbehandlingen af eksempelvis byggeprojekter, der opføres i totalentreprise, hvor detailprojekteringen typisk foregår sideløbende med udførelsen. 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser. Indholdet i dette afsnit er helt omredigeret i forhold til det vanlige. Bortset fra konkrete bestemmelser om garager, udhuse og andre småbygninger rummer afsnittet generelt ingen specifikke regler eller matematiske formler til beregning af højde- og afstandsforhold m.v. til regulering af byggeriet. Det fastslås i stedet, at kommunalbestyrelsen i den konkrete byggesag skal foretage en helhedsvurdering af bebyggelsens omfang og dens indvirkning på omgivelserne med hensyn til byggefeltets størrelse, afstandsforhold, højde og etageantal, lysforhold, etageareal og det ubebyggede areal. Med andre ord indføres nu en pligt til at påse, at en række bebyggelsesregulerende forhold, der sædvanligvis fastlægges via lokalplanlægningen, opfyldes i det enkelte byggeri. 3. Beregning af bebyggelsens omfang. Som det foregående afsnit er indholdet i dette afsnit totalt omredigeret. Kravene til brandafstande mellem bygninger er nu flyttet til 6. Brandforhold. Afsnittet indeholder regler for beregning af en bebyggelses etageareal, beregning af højdeforhold ud fra niveauplaner samt beregning af afstandsforhold. Strengt taget skal reglerne for beregning af bebyggelsens etageareal ikke bruges til noget i sammenhæng med bygningsreglementet, men reglerne er medtaget på grund af, at der fra flere sider er fremsat et ønske herom. 4. Bygningers indretning. Bestemmelserne i dette afsnit er udformet med blandt andet baggrund i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap. Ifølge forordningen, der har været i kraft siden 1995, skal alle offentlige bygninger og faciliteter så vidt muligt indrettes således, at alle sikres adgang til og brug heraf. Det er således første gang, at der nu gives regler med henblik på at opfylde hensigten med handicapforordningen. Kravet til rumhøjder i beboelsebygninger er øget fra 2,3 m til 2,5 m i etagebyggeri og fra 2,1 m til 2,3 m i enfamiliehuse og række-/kædehuse. For byggeri i bygder er der som hidtil en undtagelsesregel, så visse af bestemmelserne om boligers indretning kan fraviges, hvis kommunalbestyrelsen skønner det hensigtsmæssigt. Endelig er der tilføjet regler for indretning af andre bygninger end beboelsesbygninger, navnlig arbejdsrum. 5. Konstruktive bestemmelser. Nyt er udvidede sikkerhedsbestemmelser for glaskonstruktioner. Desuden er der indført bestemmelser for legepladsredskaber. 6. Brandforhold. Reglerne om brandafstande findes nu i afsnittet om brandforhold. Afstandsreglerne er formuleret, så de er blevet mere generelle: der stilles nu krav til en mindste afstand mellem en bygning og skillelinien mod et tilstødende areal udlagt til bebyggelse. Den resulterende mindste tilladelige afstand mellem to bygninger er dog uændret i forhold til GBR 82 (brandafstanden er lig med summen af de to bygningers ”grænseafstande”). Afsnittet er desuden blevet udvidet med flere anvendelseskategorier (kontorer, daginstitutioner m.v.); noget som er blevet efterlyst fra flere sider. 7. Fugtisolering. Bestemmelserne er formuleret som funktionskrav, så der principielt er et større spillerum til opfyldelse af kravene. Vejledningsteksten er ret omfattende, og lægger sig tæt op af bestemmelserne i GBR 82. Med andre ord er de absolutte krav fra 1982-reglementet at betragte som anbefalede måder at opfylde kravene på. 8. Varmeisolering.
Der er tre måder at opfylde kravene på: 9. Lydforhold. Der fastsættes krav til luftlydisolation og trinlydniveau for beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v. Til undervisningslokaler er der særskilte krav til luftlydisolation, trinlydniveau og efterklangstid. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at det ved lydmålinger dokumenteres at kravene er overholdt. 10. Ildsteder og skorstene. Det overvejes at sløjfe kravet om, at der i fyrrum skal være en pulverslukker. Kravet opretholdes dog ved bebyggelser i bygder. 11. Indeklima.
Der skelnes mellem to ventilationssystemer: 12. Installationer. Bestemmelserne er formuleret som funktionskrav, så der principielt er et større spillerum til opfyldelse af kravene. 13. Avls- og driftsbygninger. For avls-og driftsbygninger ved fåreholdeerhvervet er der lempede krav til bygningskonstruktioner. |
