Overskydende sprængsten i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder er offentlig ejendom.
Bygherren skal placere overskydende sprængsten på arealer anvist af kommunen, hvilket bør fremgå af de stillede vilkår i forbindelse med arealtildeling eller byggetilladelse.
Kommunen har mulighed for at sælge materialerne til anden bygherre, hvilket bør ske til priser, der ikke er konkurrenceforvridende i forhold til en evt. kommerciel stenbrydning i pågældende kommune.
I Grønland er jord fælleseje og kan derfor ikke købes eller sælges af private. I forbindelse med al arealanvendelse, herunder også byggeri, meddeler arealmyndigheden en brugsret til et givent areal i form af en arealtildeling efter bestemmelserne i arealbekendtgørelsen. Arealtildelingen er gratis, og det tildelte areal er principielt uden værdi. Det følger umiddelbart heraf, at overskydende jord- og fjeldmaterialer i forbindelse med byggeri som udgangspunkt er fælleseje, dvs. offentlig ejendom. Området er alene reguleret af areallovgivningen samt lovgivningen på erhvervsområdet i almindelighed. Råstofloven regulerer ikke brydning af sten i forbindelse med eller til brug for almindeligt byggeri i by- og bygdeområder.
Til gengæld kan kommunalbestyrelsen i vilkår for en arealtildeling tillade en bygherre at sælge overskydende sprængsten fra byggeriet til trediemand, hvilket dog vil kunne karakteriseres som en tilladelse til kommerciel stenbrydning. Dette kan ikke anbefales, fordi:
• Tilladelsen kan opfattes som et tilskud til bygherrens anlægsudgifter, og hvis tilladelsen kun gives til en enkelt bygherre, vil der således være tale om en vilkårlig forskelsbehandling af borgerne. Derfor vil en sådan praksis skulle følges i alle sager, og bestemmelser herom skal indarbejdes i kommuneplanens retningslinier for arealtildeling.
• En generel praksis på området kan tænkes at medføre unødvendigt store udsprængninger og terrænreguleringer med salg af overskydende sprængsten for øje.
• En generel praksis vil kunne udhule det forretningsmæssige grundlag for den eller de kommercielle stenbrudsvirksomheder i kommunen.
Ovenstående redegørelse bygger på :
1) Fax af 22. april 1993 fra Økonomidirektoratet til Aasiaat Kommuneat
2) Fax af 27. januar 1997 fra Økonomidirektoratet til Sisimiut Kommune