|
Uddrag af bemærkninger til forslag til landstingslov nr. 9 af 16. november 1984 om tilskud til etablering af servicehuse i bygder.
Forslaget om at hjemmestyret og kommunerne sammen kan
yde etableringstilskud til "Illu Sullivik/Servicehuset" i bygder blev sidst forelagt på landstingets efterårssamling 1983 som dagsordenens punkt 35, og på landstin- gets efterårssamling 1984 som dagsordenens punkt 48.
Der var i landstinget enighed om, at der kunne ydes et landskassetilskud på 85 % af etableringsudgifterne, og at vedkommende kommunes andel bliver på 15 %.
Det understregedes i landstinget, at bygdebefolkningens medvirken ved oprettelsen og driften af servicehusene var essentielt.
Ad § 1.
Ideen bag servicehuset er, at dette skal være beregnet på almindelig afbenyttelse, og således at nogle af husholdningernes mest våde og snavsede funktioner henlægges til servicehuset. Boligerne i bygderne er ikke indrettet til ekstremt våde, støvende eller pladskrævende husholdningsopgaver.
Tilskuddet gives alene til kommuner, fordi al vandforsyning i bygder er kommunalt drevet, og fordi en del kommuner har erhvervet teknisk ekspertise med driften af badeanstalter, møntvaskerier o.lign.
Ad § 2.
Ideen til servicehuset bygger blandt andet på den kendsgerning, at vandhentning i bygder ofte er et hårdt og tidkrævende arbejde for den enkelte husholdning. Det vil derfor kunne betyde en lettelse, at servicehuset er rigeligt forsynet med vand. Da der til etablering af kommunale vandforsyningsanlæg i bygder - helårs- såvel som "sommeranlæg" - ydes et landskassetilskud på 85 %, er det nærliggende at anvende samme fordelingsnøgle til etablering af servicehuse.
Til yderligere begrundelse for det relativt store landskassetilskud til etableringen kan anføres, at driften incl. geninvesteringer og fornyelser til gengæld helt er overladt til kommunen og bygdens forbrugere.
Den kommunale andel af etableringsudgifterne er 15%.
Ad § 3.
Ved at servicehuset er kommunens ejendom, kan en kommune udvide aktiviteterne omkring servicehuset med f.eks. fritidsundervisning eller kommunale beskæftigelsesforanstaltninger.
Ad § 4.
Servicehuset skal betjene hele befolkningen uanset brugerens erhverv og civilstand.
Ad § 5.
Der er i loven lagt op til en organisationsform omkring servicehuset, som ligner den opbygning en andelsforening i givet fald skulle have. Blot er andelsforeningen her at sammenligne med hele lokalsamfundet.
Det er hensigten med bestyrelsen, at der skabes nærhed mellem brugerne og kommunen. For eksempel kan hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne rekrutteres blandt brugerne af servicehuset. Disse kan udpeges på et offentligt møde ( svarende til en generalforsamling i en andlelsforening).
Derudover skal der være repræsentanter fra bygderåd og kommunalbestyrelse, samt en fast tilforordnet med indblik i tekniske forhold. Den daglige driftsledelse - kaldet pedellen -kan tilforordnes fast til bestyrelsen. Gennem den kommunale vedtægt kan bygdens indblik og medvirken i driften styrkes og formaliseres.
Ad § 6.
At den kommunale vedtægt skal stadfæstes i Grønlands Hjemmestyre betyder tillige, at ændringer skal godkendes af Grønlands Hjemmestyre ved ressortlandsstyreområdet.
Ad § 7.
I den kommunale vedtægt kan bestemmelserne uddybes, således at såvel brugernes som kommunens interesser varetages. Eksempelvis skal sikkerhedsforskrifter til enhver tid kunne overholdes. Det kan fastlægges, hvorledes betaling for benyttelse af servicehuset kalkuleres registreres og erlægges. Vedtægten skal indeholde bestemmelser om offentlige møder i bygden hvert år, ligesom bestyrelsens mødevirksomhed skal fastsættes i den kommunale vedtægt.
Ad § 8.
Som led i efterkommelse af ønsket om, at initiativet til opførelse af servicehuse tages lokalt, hviler bygherreansvaret hos vedkommende kommune.
Rådgivning, projektering, tilsyn m.m. kan i øvrigt vælges af vedkommende kommune selv.
Ad § 9.
I en bekendtgørelse fastsættes nærmere bestemmelser om f.eks. ansøgningsfrister.
Endelig ansøgning om tilskud kan f.eks. være Grønlands Hjemmestyre i hænde senest 1 . maj i året forud for etableringen. Denne tidsfrist kan fastsættes til imødekommelse af ekstra vanskeligheder med bygge- og anlægsvirksomhed i bygderne.
Endvidere skal kommunerne opfordres til at anmelde planerne om etablering af servicehus til investeringsplanerne senest 3 år før etableringen. Denne tidsfrist søges efterhånden opnået af hensyn til budgetlægningen.
I vilkårene for tilskud kan der kræves besked om, hvorledes kommunalbestyrelsen sikrer befolkningens medvirken, f.eks. gennem nedsættelse af arbejdsgrupper, afholdelse af planlægningsmøder, tilvejebringelse af eget indskud, lokal deltagelse i byggeriet m.m.
| 
