UUMMANNAP
KOMMUNIA
Teknisk Forvaltning
- Box 200 – 3961 Uummannaq
( +299 95
44 00 - Fax +299 95 16 77
Notat.
Faktisk sagsforløb om kommunal
erstatning ved skade grundet opstemmet vand fra hovedkloak.
Hovedkloakkerne i Uummannaq fører
kun gråt spildevand. Natrenovation bortkøres fra spande
og vandskyllende toiletters tanke. I slutningen af
1980-erne anlagde GTO en fællesstikledning hvortil
et hus B blev tilsluttet. Trods protest fra kommunen
blev vi pr. 1.1.1997 pålagt driften af hovedkloakkerne.
Hvad der var hovedkloak fremgik af et håndtegnet kortbilag
1:2000 fra Ini, og dette omfattede hovedkloakken som
hus B- var tilsluttet. Der var ingen oplysninger om
hvor elfrostsikrings systemerne fandtes og slet ingen
oplysninger om hvilke strækninger de betjente.
Godt 4 måneder efter kommunen fik
driften af hovedkloakkerne, men ikke ejerskab til ledningerne,
sker en tilstopning af hovedkloakken nedstrøms for
B. Årsagen hertil er ukendt, gennemsnitstemperatur
i april det år er –13o C. Da kloaksystemet
er udført lukket uden brønde, opstemmer vandet til
det lavest liggende hus B, og strømmer ud på gulvet.
Skaden sker en helligdag, hvorfor det tager nogle timer
at få rekvireret mandskab, men sidst på dagen bliver
hovedkloakken åbnet i et T-stykke eller en renselem,
hvorved kloakvandet løber ud på terræn, og ikke længere
ind i huset.
Af kommunens tilskudsbeløb til kloakdrift
fra hjemmestyret år 1997 var 20% ikke fordelt til kommunerne,
men blev i Hjemmestyret som reserve til skader. Dem
søger kommunen om til udbedring af skader i hus B og
reparation af hovedkloakken. Dette afviser hjemmestyret
med begrundelse i at kommunen kan benytte af driftsbeløbet
til udbedring af skader, trods skaden vil udgøre ca.
8 års driftsmidler.
Huset B er med BSU-pant og administreres
af Ini. Trods Ini´s meddelelse af beskadigelsen af
huset til BSU og kommunens anmeldelse af skaden til
forsikringsselskab, sker der ikke mere i sagen. Husejerens
forsikringsselskab afviser skaden og kommunens afventer
regreskrav fra B´s selskab. Panthaver (hjemmestyrets
BSU) kræver intet udbedret via Ini.
Noget senere samme år sker en ny
skade med opstemning i B grundet tilfrysning af stikledning
ud til den afbrudte hovedkloak. Beboeren skiller selv
stikledningen af ved en privat aftale med kommunens
arbejdsformand.
År 1998 sker en lignende skade i
et andet hus, og kommunen rekvirerer tilsvarende en
rørlægger til at åbne hovedkloak. Det beskadigede hus
er bolig for rørlæggerfirmaet, og ved fejl kommer kommunen
til at betale for nogle timer rengøring i huset, da
de er anført på samme regning som arbejdet med hovedkloakken.
År 2002 henvender en advokat sig
på vegne af B og opstiller følgende erstatnings krav:
At
kommune betaler for udbedring efter vandskader på huset,
At
kommunen betaler for udbedring efter skader på indbo
og rengøring af hus,
At
kommunen betaler for retablering af stikledning fra
B.
Kommunen afviser alle 3 krav og
sag anlægges i Landsret af advokat for B. Ved domsforhandlinger
2003 er bevismaterialet noget tyndt idet kommunens
sagsbehandler fra hændelsen i 1997 er død og både den
defekte hovedkloakledning og stikledninger til B- (der
var over terræn) er nedtaget. Elfrostsikringen til
ledningen viste sig at sidde i kælderen til Ini´s tidligere
kontor, og var nu afbrudt og delvis nedtaget.
Dommen faldt ud til sagsøgers fordel.
Da dette bl.a. var i modstrid med en dom ved Venstre
Landsret i lignende sag fra Danmark, da kommunen ingen
skade havde forvoldt på stikledningen, og iøvrigt havde
reageret straks da staden opstod, ankede kommune sagen
til Østre Landsret.
Modpartens advokat tilbød da forlig,
selv om B havde fået bevilget fri proces. År 2004 blev
der indgået forlig så kommunen betalte et beløb til
B kun til dækning af skader på huset. Krav om
skader på indbo og retablering af stikledning
blev frafaldet.
Med omkostninger til kommunens advokat,
sagsomkostninger til Landsret og erstatningsbeløb kostede
sagen kommunen i alt 124.000 kr. Dette kan sammenlignes
med det årlige bloktilskuds beløb på 240.000 kommunen
blev kompenseret med ved hovedkloakkernes overdragelse,
hvoraf ca. 160.000 kr./år alene går til elregninger
for frostsikring.
Kommunen valgte forlig i sagen da
vi dels stod svagt grundet fejludbetalingen til rørlæggeren,
dels var året 1997 atypisk da kommunen ikke ejede hovedkloakkerne
og derved havde søgt hjemmestyret om beløb til udbedring.
Spørgsmålet om hvorvidt sagen i det hele taget skulle
være rejst mod kommunen og ikke mod hjemmestyret, er
aldrig blevet afklaret.
Konklusionen er at kommunen skal
sørge for at kunne dokumentere både den forebyggende
indsats og skades udbedringen. Til ombygning af de
øvrige lukkede kloaksystemer til systemer med åbne
brønde der kan klare opstemning uden skade på tilsluttede
huse, er hjemmestyret ansøgt om projekterings beløb
i forbindelse med reinvestering af hovedkloakkerne.
Når denne rapport foreligger skal dernæst ansøges beløb
til fysisk udbedring af de fejludførte lukkede kloakstrækninger
kommunen er blevet pålagt.
Med venlig hilsen
Niels Mønsted
Kommuneingeniør, maj 2004
|
