|
Påbudsmulighed ved spildevandsudledning
Direktoratet for Miljø og Natur meddeler at der er lovhjemmel til at udstede påbud, når en lovlig udledning af (gråt) spildevand skaber miljømæssige problemer. Dette pointeres i brev af 2. juni 2006, fordi der i forbindelse med udredningdsarbejderne om håndtering af "gråt" spildevand er opstået tvivl om rækkevidden af påbudsbestemmelserne i miljøforordningens § 10. Vejledning om påbudsmulighed kan hentes her.
Resume af Udrednings- og pilotprojekt vedr. håndtering af gråt spildevand i de
grønlandske byer og bygder - hele rapporten kan hentes her.
Hvad er gråt spildevand?
Gråt spildevand er spildevand fra vask, bad og rengøring, dvs. alt husholdningsspildevand,
der ikke stammer fra toiletter (sort spildevand).
Følgende resume er skrevet inden direktoratets meddelse om påbudsmuligheden ved spildevandsudledning.
Hvorfor fokusere på gråt spildevand?
Fordi det har en række negative konsekvenser både for borgerne og den kommunale forvaltning:
Trafikale problemer og ødelagt infrastruktur
Når det grå spildevand udledes direkte til terræn medfører det ofte problemer i form af forringet fremkommelighed for trafikken på grund af isdannelser og/eller udsmeltning af grøfter på isbelagte veje. Ud over at det øger risikoen for at folk falder og kommer tilskade, går det grå spildevand skade på vand-, fjernvarme-og kloakledninger,hvilket medfører at kommunerne hver vinter bruger betydelige ressorucer på at hakke isen væk for at beskytte veje og rørføringer.
Spildevandet kan overføre sygdomme
Analyser af gråt spildevand viser, at det ikke kun indeholder stoffer der er
forventelige for gråt spildevand, men tillige kan indeholde blod fra slagtninger
og afføring fra vask af bleer. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan være en
vis risiko for smitte med diarre-sygdomme og hepatitis. Herudover er der er æstetiske gener i form af synlig forurening og lugt.
Kommunen er magtesløs, når borgerne klager
Det grå spildevand forårsager ofte skader på lavere beliggende bygninger og kabelskabe. Det afføder en række administrative problemer for kommunen, der skal behandle klager fra borgere over gener som følge af afstrømningen af gråt spildevand. Men forvaltningen har p.gr.a. manglende lovgivning på området ikke mange muligheder for at gribe ind overfor urimelige forhold.
sept. 2006 : Direktoratet for Miljø og Natur meddeler, at der findes påbudshjemmel ved problemer med gråt spildevand. Kommunerne opfordres til at prøve sager med hjemmel i miljøforordningens § 10 stk. 2.
Hvorfor kan kommunen ikke gribe ind?
Fordi den nuværende lovgivning ikke indeholder regler for udledninger af gråt eller sort spildevand. Fordi gældende arealtildelinger ikke kan tages op til revision. Fordi kloakering koster penge. Lovgivningen som helhed er en barriere for løsning af problemer med gråt spildevand udledt til terræn.
Kommunerne kan ud fra den nuværende lovgivning ikke kræve tilslutning til
kloak eller etablering af samletank/udløbsledning specifikt for det grå spildevand.
Kommunerne kan reelt kun regulere området med Arealbekendtgørelsen.
Men den fungerer kun ved nybygning, fordi en arealtildeling ikke
kan tages op til revision, uanset at forholdene omkring en ejendom er til gene
for naboer eller risiko for sikkerhed og sundhed for folk i almindelighed. Salg
og arv af arealtildelinger udløser heller ikke mulighed for kommunerne
for at kunne stille nye/ændrede krav, idet forvaltningsprincippet om "fortsat
lovlig anvendelse" er gældende.
Miljøforordningens §10 rummer påbudsbestemmelser overfor udledninger,
hvor der er konstateret miljømæssige problemer. Men rækkevidden af denne paragraf
er uvis.
Kommunerne kan således ikke kræve af ejere at forbedre deres udledninger, så længe
bygningens anvendelsesformål er uændret. Forbedringer ender i stedet med at blive
kommunernes udgift, hvilket betyder, at alle borgere over skatten skal betale for løsningen.
Det er samtidigt tvivlsomt i hvilken grad det er lovligt for kommunerne at bruge
midler til at anlægge samletanke, yde lån til boligejere som selv vil/skal finansiere
forbedringer eller som har fået pålagt at forbedre udledningerne.
Anbefalinger -
Lovændringer, som skal sætte kommunerne i stand til at løse problemer som følge af gråt spildevand:
Tilslutningspligt
Selvom der er eller bliver ført kloak frem i et område, kan kommunerne i Grønland
med den nuværende lovgivning ikke kræve, at ejendomme med samletank
eller natrenovation tilsluttes. Dette er problematisk for kommunerne fordi de
fortsat vil have udgifter til drift af indsamlingsordningerne, selvom de anlægger
kloakker. Forholdet medfører, at kommunerne ikke kan planlægge en udfasning
af indsamlingsordningerne og ikke kan løse problemerne ved udledningen af
gråt spildevand.
Det anbefales, at der indføres en tilslutningspligt for ejendomme i kloakerede
områder. Samtidigt skal der skabes mulighed for at kommunerne, med pant i
huset, kan yde lån til ressourcesvage boligejeres kloaktilslutning.
Det anbefales at ledsage tilslutningspligten med opkrævning af tilslutningsbidrag.
Vandafledningsbidrag
Hvis der på sigt skal etableres forbedret spildevandshåndtering i Grønland, anses
det for en afgørende forudsætning, at kommunerne har adgang til stabile
årlige økonomiske midler til drift, vedligeholdelse, renovering og udbygning af
kloaksystemet. Sammenlignet med andre former for afledning af spildevand
modtager ejendomme med kloaktilslutning i dag den bedste service uden at betale
for det.
Det anbefales, at kloakerede ejendomme betaler vandafledningsafgift.
Kloakfonde
For at sikre at de opkrævede vandafledningsbidrag ikke blot indgår i den øvrige
kommunale økonomi, bør der oprettes kloakfonde, hvor indtægter i form af
vandafledningsbidrag og tilslutningsbidrag indgår. Samtlige udgifter til drift,
vedligeholdelse, renovering og nyanlæg indenfor spildevandsområdet afholdes
herefter af fonden. Samlet set skal bidragenes størrelse baseres på de samlede
udgifter i forbindelse med afledning af spildevand, altså "hvile i sig selv" princippet.
Det anbefales, at kommunerne forsynes med kompetence til at oprette kloakfonde.
Fortsat mulighed for kommunerne for at godkende udledninger af gråt spildevand
Kommunerne skal fortsat have mulighed for at tillade udledningen af gråt spildevand.
Hvorvidt tilladelserne skal kunne gøres tidsbegrænsede vurderes ikke i
dette udredningsarbejde, men det vil blive vurderet i et kommende lovgivningsprojekt.
Denne mulighed bør primært udnyttes i ikke kloakeringsmulige
byer og bygder, da alternativet reelt er kloakering med deraf følgende udgifter.
Mulighed for kommunerne for at kunne skærpe en tilladelse til udledning af gråt spildevand
Kommunernes mulighed for at skærpe allerede meddelte tilladelser til udledning
af gråt spildevand (miljøforordningens § 10), hvor udledningerne giver
anledning til gener for naboer og infrastruktur mv. bør præciseres i en revideret
spildevandsbekendtgørelse.
Kommuner med ringe kloakeringsgrad
I nogle af de mindre grønlandske kommuner er der i dag meget lidt eller ingen
kloakering. Indførelse af vandafledningsbidrag og etableringen af kloakfonde
vil her ikke umiddelbart have den tilsigtede effekt. Hvis kloakering skal udbredes
i disse samfund, er det nødvendigt at kommunerne eller landsstyret i startfasen
giver tilskud til at opstarte kloakeringen.
Det anbefales, at der fra kommunerne og landsstyret i en årrække afsættes midler
til kloakfondene, hvis ønsket om at alle grønlandske byer skal kloakeres indenfor
de næste 20-30 år prioriteres.
Forslag til prioritering og løsning af problemerne
Det foreslås at prioritere problemerne relateret til udledning af gråt spildevand
og løse disse i to faser.
Fase 1
Fase 1 omfatter de mest presserende problemer og gennemføres indenfor rammerne
af den eksisterende lovgivning.
I fase 1 løses de problemer der enten udgør en sundhedsrisiko for befolkningen,
alvorlige trafikale problemer samt de problemer som vedvarende koster kommunen
betydelige ressourcer.
De forholdsvis få problemer, der henføres til løsning i fase 1, vil alle være problemer
som kommunerne har en stor interesse i at få løst hurtigt, og det skal
derfor ske indenfor rammerne af den eksisterende lovgivning. Dvs. primært
med anvendelse af miljøforordningens § 10 i det omfang den kan anvendes.
I videst mulig udstrækning anbefales det, at kommunerne prøver på at indgå en
aftale med ejerne af de skadesvoldende ejendomme om at forbedre afløbsforholdene.
Fase 2
I fase 2 – efter gennemførelse af de foreslåede lovændringer - løses de øvrige
problemer. Løsningen vil i almindelighed være kloakering.
Økonomisk og tidsmæssigt perspektiv
Kloakeringen af alle grønlandske byer og bygder større end 250 indbyggere
vurderes at kræve en investering på omkring 3,5 mia. kr. fordelt med 2,8 mia.
kr. til kommunale spildevandskloakker og 0,7 mia. kr. til stikledninger. Hvis
vandafledningsbidraget bliver i samme størrelsesorden, som det de dyreste
kommuner i dag opkræver for at være tilsluttet de kommunale indsamlingsordninger
(ca. 3.000 kr./husstand/år), vil kloakeringen kunne være gennemført på
60 år, hvis de opkrævede vandafledningsbidrag udlignes på tværs af kommunegrænserne.
Heri er indregnet årlig udgift til elfrostsikring af ledninger i permafrostområder.
De af byerne der kan kloakeres med nedgravede ledninger, der ikke skal elfrostsikres
og som i dag har en kloakeringsgrad på over 75 %, vil kunne færdiggøre
kloakeringen indenfor ca. 20 år alene finansieret ved vandafledningsbidrag opkrævet
i byen (ingen udligning med øvrige kommuner).
For byer der skal kloakeres ved elfrostsikrede ledninger vil perioden blive ca. 40 år og ca. 60 år hvis
kloakeringsgraden er omkring 50 %. Med den aktuelle kloakeringsgrad for byerne
syd for polarcirklen (der antages at være de der kan kloakeres med ledninger
der ikke skal elfrostsikres) og for Ilulissat, Aasiaat og Sisimiut der alle er
over 50 % kloakerede, burde det være muligt at fuldføre kloakeringerne alene
finansieret ved vandafledningsbidrag opkrævet i byerne (ingen udligning med
øvrige kommuner) indenfor 20-60 år. Bygder med mere end 250 indbyggere
beliggende syd for polarcirklen vurderes også at være mulige at kloakere indenfor
60 år finansieret ved vandafledningsbidrag.
De klimatiske vilkår for byer og bygder nord for polarcirklen medfører, at kloakering
overvejende skal ske ved elfrostsikrede ledninger og da elprisen i disse
områder tillige er blandt de højeste i Grønland, er kloakering i disse områder
kun meget lidt udbredt. Undtaget herfra er dog Ilulissat, Aasiaat og Sisimiut,
som i dag er over 50 % kloakerede. På grund af elfrostsikringen og elprisen kan
kloakering af de ukloakerede byer og bygder nord for polarcirklen kun ske hvis
der ydes tilskud fra anden side - dvs. fra landsstyret. Ilulissat, Aasiaat og Sisimiut
vurderes dog at kunne fuldføre kloakeringen finansieret ved vandafledningsbidrag.
Projektet er gennemført i samarbejde mellem Direktoratet for Miljø og Natur, KANUKOKA, Nuuk Kommune, Maniitsoq Kommune, Ilulissat Kommune og Uummannaq Kommune, som i 2005 har gennemført et udredningsarbejde vedr. håndtering af gråt spildevand. I udredningsarbejdet deltog desuden det rådgivende ingeniørfirma COWI. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis.
Link til Udrednings- og pilotprojekt vedr. håndtering af miljøproblemer som følge af spildevand i de grønlandske byer er afsluttet oktober 2005.
Ovenstående resume af rapporten er lettere redigeret af Kitte Vinter-Jensen, Projekt Miljø i kommunerne, KANUKOKA
| 
