|
I et samarbejde mellem Direktoratet for Miljø og Natur, KANUKOKA, Ilulissat Kommune, Maniitsoq Kommune og Qaqortoq Kommune, er der i 2004 gennemført et udredningsarbejde vedr. håndtering af miljøproblemer som følge af spildevand i de grønlandske byer. Det rådgivende ingeniørfirma COWI har udarbejdet en rapport over arbejdet. Rapporten rummer: Fase 1. Kortlægning af problemomfang Fase 2. Eksempel på spildevandsplan, Katalog over tekniske løsningsmuligheder og et koncept for spildevandsplanlægning med en vejledning i brug af et regneark ved konkret spildevandsplanlægning. Alt materialet inklusive tegninger til de enkelte rapporter kan hentes nederst på denne side. Hovedkonklusionerne fra udredningsarbejdet er : · Havet omkring Grønland påvirkes ikke måleligt af spildevand fra husholdninger og virksomheder af de nuværende mængder · Derimod påvirkes bugter og vige med ringe vandudskiftning af spildevand, idet der opstår iltsvind og/eller dannes metangas. I bugter og vige med store spildevandsudledninger kan dyre- og plantelivet være reduceret eller helt forsvundet, og lokalt omkring udledningerne kan der være synlig forurening i form af grumset og misfarvet vand samt affald i form af papir, bind, vatpinde mv. · På den baggrund konkluderes det, at rensning af spildevand ikke kan begrundes i det havmiljø der omgiver Grønland, men derimod i hensynet til vandmiljøet lokalt omkring byerne med særlig fokus på de steder, hvor større udledninger sker til bugter og vige med lille vandudskiftning · Endvidere konkluderes det, at der overalt bør etableres foranstaltninger til fjernelse af større partikler, der ikke opløses eller omsættes. Generelt anses forureningen lokalt omkring byerne for at være problematisk. Forureningen modarbejder det image, det grønlandske samfund ønsker at pleje overfor omverdenen som et land med ren og uberørt natur. Erhvervslivet, specielt på fødevare- og turistområdet, har også en stærk interesse i uforurenede vandområder. Med baggrund i de særlige grønlandske forhold, anbefaler udredningsarbejdet, at der ikke generelt etableres avancerede renseanlæg i Grønland i form af biologiske anlæg. Disse anlæg er meget dyre og vanskelige at både etablere og drive i Grønland. Håndteringen af slammet fra renseprocesserne kræver eksempelvis avanceret udstyr, hvis det skal bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Derimod vil det være relevant at fjerne synlig forurening med simple metoder ved de udløb, hvor der er en synlig uacceptabel vandkvalitet. Og det kan være nødvendigt at nedbringe belastningen i områder med iltsvind og tilslamning. En væsentlig forudsætning for at gennemføre en generel forbedring af spildevandsforholdene i Grønland er, at kommunerne får adgang til tilstrækkelige ressourcer øremærket til formålet, samt at prioriteringen af investeringerne kan ske efter lokale afvejninger af behov. Det anbefales derfor at: · Der indføres mulighed for, at kommunerne kan opkræve årlige kloakbidrag på linie med allerede gældende regler for opkrævning af gebyrer for afhentning af natrenovation og tømning af tanke. For de delvist kloakerede byer er det vurderet, at et kloakbidrag i samme størrelsesorden som de bidrag, der opkræves for bortskaffelse af natrenovation, vil være tilstrækkeligt til at finansiere daglig drift, vedligeholdelse og udbygning af kloaknettene. For de byer, der i dag ikke har kloakker men udelukkende indsamlingsordninger for natrenovation, vil det ikke være muligt at finansiere kloakering alene ved opkrævning af kloakbidrag. Kloakering af disse byer vil være forbundet med meget betydelige engangsinvesteringer, hvilket eventuelt skal understøttes med midler fra centralt hold. |
