|
Formålet er at vise, hvordan kommunerne kan udnytte kommuneplanerne som styringsværktøj for planlægning af anlægsaktiviteter – både kommunens egne anlægsopgaver, Selvstyrets anlægsopgaver og de fælles anlægsopgaver, hvor både Selvstyret og kommunen er med til at beslutte og finansiere. Her følger en gennemgang af lovgrundlaget for kommuneplanerne, samt et tænkt eksempel, der beskriver handlingsforløbet omkring et bestemt anlægsønske, og hvordan det kan indpasses i forhold til kommuneplansarbejdet.
Hvor må/skal bygges hvad?
Den fysiske planlægning har til formål at samordne Selvstyrets og kommunernes ønsker til, hvordan den fysiske udvikling i landet som helhed skal være, når der skal tages hensyn til befolkningsmæssige, sociale, erhvervsmæssige og miljømæssige forhold.
Samspil mellem landsplanlægning og kommuneplanlægning
Selvstyret udarbejder hvert år en landsplan, og der udarbejdes jævnligt en landsplanredegørelse.
De enkelte kommuner udarbejder en kommuneplan, der angiver de overordnede forhold omkring fysisk planlægning i kommunen.
Lokalplaner for by og bygder og områdeplaner for det åbne land
Kommuneplanen giver hjemmel for kommunalbestyrelsen til udarbejdelse af lokalplaner i byer og bygder og områdeplaner udenfor by- og bygdezonerne. Kommuneplanen giver samtidig rammerne for den mere detaljerede udarbejdelse af lokaplaner og områdeplaner.
Lovgrundlaget
Lovgrundlaget for kommuneplanlægning/fysisk planlægning er: Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.
Kommuneplanen
Hvis man forenkler tingene lidt, kan man sige, at en kommuneplan stort set består af 3 dele – nemlig:
1. En (plan)redegørelsesdel
· For det første skal der være en redegørelsesdel, der beskriver:
· den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling
· bebyggelsesforholdene i by og bygder
· kommuneplanens relationer til landsplanlægningen
· kommunens økonomi
· kommunens målsætning for:
· befolknings- og erhvervsudvikling
· boligforhold
· institutioner til sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål
Bestemmelserne er nærmere beskrevet i bekendtgørelsens § 3.
2. En angivelse af hovedstruktur
· For det andet skal der være en hovedstruktur for hvordan by- og bygdezonerne kan anvendes til forskellige formål, og der skal selvfølgelig tages udgangspunkt i de nuværende forhold og i den udvikling, man ønsker.
Bestemmelserne er nærmere beskrevet i bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
· For det tredje skal der være en rammebeskrivelse for de enkelte områder i byzonen. Rammebeskrivelsen angiver i hovedtræk de forhold, der skal tages hensyn til, når der senere skal udarbejdes lokalplaner for området.
Det kan f. eks. være omkring:
· Fordelingen af området mellem bolig og erhverv
· Placering af institutioner
· Overordnede bygningsbestemmelser – f.eks. byggehøjde
· Bevaringsværdige eller fredede bygninger
· Friarealer
Gennemgangen er uddrag af KANUKOKAs politikerkurser.
|
