Sammenfatning om Agenda 21:
Definition:
“Agenda = Dagsorden - det der skal gøres”
Dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede
Baggrund:
Behovet for at finde en løsning på de globale problemer omkring fattigdom, overbefolkning og drivhuseffekt førte i 1992 til, at FN afholdte verdens hidtil største konference omkring miljø og udvikling med deltagelse af 181 stats- og regeringschefer i Rio i Brasilien. Her vedtog de Agenda 21, som er et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling. Danmark har tiltrådt denne erklæring på vegne af rigsfællesskabet; derfor er Grønland også omfattet af denne erklæring. Landsstyret deltog i konferencen ved daværende Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen.
Grønland tilsluttede sig yderligere den nordiske statsministerdeklaration af 1998 om bæredygtig udvikling. I denne deklaration fremhæves det, at de oprindelige befolkninger har en markant rolle i forbindelse med skabelsen af en bæredygtig udvikling. Indenfor Norden har Grønland derfor en særlig forpligtelse til at leve op til denne deklaration.
Agenda 21 Dokumentet:
Agenda 21 er et dokument på over 500 sider med 40 forskellige kapitler.
Agenda 21 er ikke en vedtaget lov, og lande, der ikke overholder punkterne i handlingsprogrammet, bliver ikke straffet.
Alligevel må vedtagelsen af Agenda 21 tages som udtryk for en global enighed og politisk forpligtigelse til samarbejde om udvikling og miljø på højeste niveau. Aldrig tidligere er 179 nationer blevet enige om at underskrive det samme dokument. Til gengæld vil nogen sige, at prisen for enigheden var høj. Agenda 21 nævner f.eks. intet om krigens ødelæggende virkning på udviklingen, problemerne omkring ulandenes store gæld og de mange renter, de betaler til den rige del af verden, vedvarende energiløsninger, fødselskontrol og de dårlige handelsvilkår for de fattige lande.
Grønland tilsluttede sig yderligere den nordiske statsministerdeklaration af 1998 om bæredygtig udvikling. I denne deklaration fremhæves det, at de oprindelige befolkninger har en markant rolle i forbindelse med skabelsen af en bæredygtig udvikling. Indenfor Norden har Grønland derfor en særlig forpligtelse til at leve op til denne deklaration.
|
Definition: |
Lokal Agenda 21
Den måde, vi rent samfundsmæssigt organiserer arbejdet omkring bæredygtighed på, har en fremtrædende plads i Agenda 21 dokumentet.
I et af kapitlerne forpligter underskriverne sig til at lade initiativer nedefra spille en væsentlig rolle. Dvs. at befolkning og lokale myndigheder over hele verden skal samarbejde om de lokale handlingsplaner og initiativer for en bæredygtig udvikling.
Eksempler på lokal Agenda 21 arbejde kan f.eks. være grønne regnskaber og miljøstyring, økologisk køkkendrift i de offentlige institutioners køkkener m.m..
Det kan også være initiativer, som en gruppe borgere gennemfører f.eks. en udvidet sortering af deres husholdningsaffald.
Der er tale om initiativer hovedsageligt på miljøområdet, som rækker udover de almindelig lovpligtige.
Agenda 21 er ikke lovpligtig for de lokale myndigheder.
Efter Rio
Udviklingen i verden ændres ikke fra den ene dag til den anden. Derfor har der også været en løbende opfølgning på vedtagelserne fra Rio i 1992.
På FN’s generalforsamling i 1997, 5 år efter Rio, var der enighed om, at Agenda 21 fortsat er det grundlæggende handlingsprogram for at opnå en bæredygtig udvikling. Der var således ikke behov for en revision af selve programmet, men derimod et stort behov for at få det ført ud i livet.
Selv om der er udrettet et stort arbejde siden Rio, er mange af de globale problemer som sult, fattigdom og forurening langt fra løst - på nogen områder er de måske endda blevet værre. Problemerne skyldes hovedsageligt den livsstil, vi har især i de rige lande. Vi er alle en del af problemerne, og derfor kræver det også, at vi hver især påtager os et ansvar for at løse dem i fællesskab. Det er nødvendigt, at der gennemføres politiske initiativer, der gør det naturligt og nemt for os at handle og vælge bæredygtige løsninger, men hverken nationale eller lokale politikere formår alene at ændre udviklingen. Her er befolkningen de vigtigste aktører.
Arbejdet er fortsat frem til FN-mødet i Johannesburg i 2002 - Rio+10. Her blev der gjort status over, hvor langt de enkelte lande er nået med at føre Agenda 21 ud i livet. Læs mere om Topmødet i Johannesburg herwww.johannesburgsummit.org
Øvrig litteratur:
Earth Summit Agenda 21:
The United Nations Programe of Action from Ro, FN 1992
Det Bæredygtige samfund - idéhæfte om agenda 21 i Danmark:
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, 1998
European Lokal Agenda 21 Planing Guide:
Nicola Hewitt og ICLEI, The International Council for Local Environment Initiatives 1995
From The Earth Summit II to Local Agenda 21:
Laffrety N., William og Eckerberg, Katarina, Earthscan , 1998.
Lokal Agenda 21- en introduktion til kommuner og amter:
Miljø- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, 1995
Lokal Agenda 21- idekatalog med gode råd og konkrete erfainger:
Miljø- og Energiministeriet Landsplanafdelingen, 1997
Fra tilskuer til deltager - metoder til borgerdeltagelse i byøkologi og Agenda 21: Birgitte Hoffmann & Jens Kofoed, DTU, Friluftsrådet og DN, 1999
SOS - Redningsaktion Jorden:
Mellemfolkeligt Samvirke, 1994
Se også litteraturlister om byøkologi her
Relevante link:
Miljø- og Energiministeriets Lokal Agenda 21 Database:
Databasen anviser gode eksempler på lokalt Agenda 21 arbejde. Eksemplerne spænder fra byggeri over naturbeskyttelse til socialt bæredygtige initiativer. www.lokalagenda21db.dk
Lokal Agenda 21 Nyhedsbrev:
Landsplanafdelingens nyhedsbrev om Agenda 21 aktiviteter i Danmark. Udkommer 4-5 gange om året. www.mem.dk/lpa/landsplan/Agenda21/nyhedsbrev
Sveriges Agenda 21 portal: www.agenda21forum.org
Norges Agenda 21 portal: www.agenda21.no
