Niras Greenland har udarbejdet rapporten, der kan hentes i PDF-fil nederst på denne side.
Projektets formål er at foretage en aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land, for at belyse omfanget af problemerne. Kortlægningen omfatter generelt afsluttede aktiviteter uden for by- og bygdezoner. Fase 1 har identificeret 630 lokaliteter, hvor der kan være efterladt affald. Der er endvidere identificeret en aktør for en del af lokaliteterne.
Registreringen er sket ved at indsamle eksisterende oplysninger hos forskellige aktører i Grønland. Kortlægningen er således baseret på interviews og skriftligt materiale hos myndigheder, selskaber, organisationer, forskningsinstitutioner m. fl. Aktiviteterne er typisk relateret til videnskabeligt arbejde, militære aktiviteter, råstofefterforskning, radiostationer, ekspeditioner m.m. Efter afslutning af aktiviteterne kan der være efterladt affald i naturen. Affaldet kan i varierende omfang udgøre æstetiske og/eller forureningsmæssige problemer.
Affald er i projektet defineret bredt og dækker brændstoftønder, motorer, elektronik, udstyr, køretøjer, skibe, fly, entreprenørmateriael, bygninger eller bygningsaffald.
Selve rapporten kan hentes i kolonnen til højre. Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til Specialkonsulent Per Ravn Hermansen i Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø.
Att. Per Ravn Hermansen
Postboks 16 14
3900 Nuuk
Tlf: +299 34 67 11
e-mail: per@nanoq.gl
Niras Greenland er p.t. i gang med projektets fase 2 som har til formål:
1. at foreslå kriterier for og klassificering af efterladt affald i det åbne land efter miljømæssig, æstetisk og kuturhistorisk betydning,
2. at beskrive og vurdere relevante metoder til at afhjælpe problemer opstået som følge af affald efterladt i det åbne land under hensyntagen til både miljø og økonomi.
3. på baggrund af 1 og 2 at foreslå en plan for håndtering af affald i det åbne land, herunder udarbejde en vurdering af de økonomiske konsekvenser af de enkelte dele af planen,
4. at udforme en kort sammenfatning af projektets resultater.