5 bud om husholdningsaffald

Ilulissat Kommune sender hermed information om dit husholdningsaffald

Vi producerer alle husholdningsaffald, dvs. madrester, dåser, flasker, aviser, bleer o.lign. I Ilulissat by bliver husholdningsaffald kørt til forbrændingsanlægget, hvor det bliver brændt og energien udnyttet til fjernvarme. Renovatørerne kommer og henter affaldet ved din bopæl. Der er i forbindelse med dagrenovationsordningen pligter, som du har ansvaret for at efterleve. Pligterne har vi sammenfattet i de 5 bud:

  1. Du skal holde sækkestativet i god og renlig stand.
  2. Du skal foretage snerydning og grusning på adgangen til affaldsstativet.
  3. Spidse genstande og vådt affald skal indpakkes. F.eks. skal du folde papkartoner sammen, ellers skærer de hul i sækken.
  4. I dagrenovationssækken må du ikke smide:

    -miljøfarligt affald

    -ikke brændbart affald, herunder jord, sten, grus, jern og metal

    -affald fra husdyrhold

    -affald fra ombygning af ejendomme

    -gløder, varm aske, kloakslam eller flydende affald af enhver art

  5. Dagrenovationssækken må højst fyldes til fyldningsstregen og højst veje 25 kg pr. sæk.

Du har måske lagt mærke til, at din renovationssæk nu bliver hængt lidt højere i stativet. Det er nødvendigt, da den om vinteren ellers vil fryse fast til bunden, og dermed gå i stykker ved afhentning.

Du kan læse mere om reglerne for husholdningsaffald i "Regulativ for indsamling af dagrenovation i Ilulissat Kommune", der træder i kraft 1. januar 2006 –den kan fås i Servicebutikken. Pr. 1. januar 2006 bliver renovationsgebyret opkrævet månedsvis forud.

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte Forvaltning for Teknik og Miljø på telefonnr. 946257.

Hold i øvrigt øje med posten, én af dagene vil du modtage en informationsfolder om affald.

Tak for din indsats. Den er vigtig for at sikre en ren by - ren kommune - rent miljø! Med venlig hilsen Ilulissat Kommune