Ilulissat Kommune sender hermed information om din natrenovation
Vi producerer alle natrenovation, dvs. latrin og sanitært spildevand fra alle former for toiletter. I Ilulissat bliver natrenovation ledt ud i havet; det sker enten via den offentlige kloak eller via natrenovationsanstalten, hvor renovatørerne tømmer natrenovationssækkene fra de ejendomme, som er tilmeldt natrenovationsordningen. Miljøundersøgelser har vist, at de nuværende spildevandsmængder ikke overbelaster havmiljøet. Der er i forbindelse med natrenovationsordningen pligter, som du har ansvaret for at efterleve. Pligterne har vi sammenfattet i de 5 bud:
Du kan læse mere om reglerne for natrenovation i "Regulativ for bortskaffelse af natrenovation i Ilulissat Kommune", der træder i kraft 1. januar 2006 –den kan fås i Servicebutikken. Pr. 1. januar 2006 bliver renovationsgebyret opkrævet månedsvis forud.
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte Forvaltning for Teknik og Miljø på telefonnr. 946257.
Hold i øvrigt øje med posten, én af dagene vil du modtage en informationsfolder om affald.
Tak for din indsats. Den er vigtig for at sikre en ren by - ren kommune - rent miljø!
Med venlig hilsen Ilulissat Kommune