5 bud om storskrald

Ilulissat Kommune sender hermed information om dit storskrald

Vi producerer alle storskrald, dvs. møbler, hårde hvidevarer, elektronik, stort emballage mm. I Ilulissat by har du som privat husstand mulighed for at benytte den kommunale vejkantsordning, eller du kan aflevere storskraldet til modtagestationen ved forbrændingsanlægget. Det er kommunens entreprenører, som henter storskraldet ved vejkanten. Der er i forbindelse med vejkantsordningen pligter, som du har ansvaret for at efterleve. Pligterne har vi sammenfattet i de 5 bud:

  1. Du skal stille dit storskrald ud til vejkanten.
  2. Ved vejkanten du stille:
    -emballage
    -indbo/møbler
    -hårde hvidevarer
    -elektronik
    -jern/metal
  3. Løst affald, såsom pap, papir og plastic, skal du binde ind eller putte i sække
  4. Ved vejkanten må du ikke stille:
    -bygningsaffald
    -miljøfarligt affald, dvs. olie, kemikalier, batterier, lavenergipærer, lysstofrør, maling, akkumulatorer mm
    -bygningsaffald og miljøfarligt affald det skal du aflevere til modtagestationen ved forbrændingsanlægget.
  5. Storskraldet må højst veje 30 kg og max fylde 1x1x1 m. Dog må møbler og hårde hvidevarer højst veje 45 kg og max være 2 meter lange.

Du kan læse mere om reglerne for storskrald i "Regulativ for indsamling af storskrald fra private husstande i Ilulissat by", der træder i kraft 1. januar 2006 –den kan fås i Servicebutikken. Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte Forvaltning for Teknik og Miljø på telefonnr. 946257.

Hold i øvrigt øje med posten, én af dagene vil du modtage en informationsfolder om affald.

Tak for din indsats. Den er vigtig for at sikre en ren by - ren kommune - rent miljø!

Med venlig hilsen Ilulissat Kommune