|
Nuuk Kommune fik i 2003 midler af Miljøstyrelsen til et pilotprojekt for kildesortering af de miljøfarlige affaldsfraktioner. Kildesortering betyder, at affaldsproducenten (husstanden eller virksomheden) selv sorterer affaldet i forskellige fraktioner med henblik på særskilt indsamling af hver fraktion. De forskellige fraktioner bør nemlig håndteres forskelligt alt efter deres påvirkningsgrad overfor vores nær- og fjernmiljø. Hent informationsmaterialer til beboerne her. Målet med pilotprojektet var at få udformet nogle praktiske muligheder for kildesortering i Nuuk, som samtidig skulle være realistiske for de øvrige grønlandske kommuner.
Rapporten, der er udformet af Carl Bro as i samarbejde med Nuuk Kommunes tekniske forvaltning, gennemgår flere forskellige ordninger for kildesortering, de økonomiske aspekter af ordningerne, lovgivning, finansiering og selve pilotprojektet. I rapporten anbefales bl.a.et piktogramsystem, som KANUKOKA har købt rettighederne til for hele Grønland efter ansøgning fra Nuuk Kommune. Den praktiske del af pilotprojektet udvælger dog kun ét pilotprojekt til afprøvning. Det bliver iværksættelse af en viceværtsordning. Den praktiske del af pilotprojektet er startet i marts 2004. Nuuk Kommune har etableret afleveringssteder til kildesortering i 2 forsøgsområder med forskellig bebyggelse. Hent informationsmaterialer til beboerne her. Evaluering - ordningen skal evalueres i løbet af 2004 – 2005. Miljøstyrelsen yder støtte til midtvejs- og slutevalueringen. Korrektion: I drejebogen står om ”Håndtering af farligt affald i husholdninger” at: ”Batterier kan sorteres i miljøfarlige og ikke-miljøfarlige batterier” side 3.
KANUKOKA beklager, at det er anbefalingen til de grønlandske husholdninger. |