|
Resultaterne af undersøgelserne kan hentes nederst på denne side i form af en ikke-teknisk resumé-rapport (også kaldet populærrapport), der i forholdsvist letlæst sprog fremstiller resultaterne af de tekniske undersøgelser. Den tekniske rapport er også tilgængelig.
Rapportens samlede vurderinger og konklusioner gengives her i uddrag :
SAMLET VURDERING OG KONKLUSION
Der er gennemført en miljøundersøgelse af dumpene i byerne Aasiaat og Nanortalik samt i
de to bygder Eqalugaarsuit og Attu. På alle fire dumpe er affaldet blevet deponeret
sammenblandet og bliver – eller er tidligere blevet - reduceret ved regelmæssig, åben
forbrænding.
Undersøgelsen blev gennemført i 2003. Der foretaget supplerende prøveindsamling
ved Nanortalik og Aasiaat i 2004. Der er taget prøver af perkolat (drænvand fra lossepladsen), sediment (aflejringer af materiale) fra havbunden ud for de enkelte dumpe samt biologiske prøver af tang, muslinger og ulke er blevet analyseret for indhold af tungmetaller og organiske miljøgifte, herunder de såkaldte POP ’er (svært nedbrydelige organiske miljøgifte).
Tungmetaller fra dumpene påvirker miljøet
Kobber, bly og zink i perkolatet fra de undersøgte dumpe er betydeligt højere end i andre lande, mens indholdet af andre tungmetaller ligger i den lave ende.
Udsivningen fra dumpene påvirker havmiljøet ud for de undersøgte dumpe. Tungmetallerne i det udsivende vand kan spores i de indsamlede tang,- musling-,
ulkelever- og sedimentprøver.
Blybelastningen er markant
Mest markant er belastningen af bly . Alle indsamlede prøver i nærheden af dumpene er konsekvent forhøjet 10 til 20 gange i forhold til prøver fra upåvirkede
referencelokaliteter. De indsamlede prøver har generelt også forhøjet indhold af zink, kobber, krom og nikkel.
Organiske forureningsstoffer fra dumpene påvirker miljøet
Der er fundet et stort antal organiske forureningsstoffer i de undersøgte perkolatprøver
fra dumpene. Generelt er det største indhold påvist i prøver fra Nanortalik og Attu
fra blandet affald og husholdningsaffald, der afbrændes regelmæssigt.
I disse prøver er der påvist indhold af PCB , oliekomponenter, PAH, bromerede flammehæmmere , phthalater og dioxiner .
Store mængder dioxin og TBT
I Nanortalik er indholdet af dioxiner i en perkolatprøve 1000 gange højere end indholdet fra danske lossepladser. Der er konstateret TBT i perkolatprøver fra alle lossepladser. Den største koncentration er fundet i det udsivende perkolat fra en del af lossepladsen i Nanortalik med blandet affald, metalskrot og bådvrag. Indholdet af TBT kan dog ikke spores i havmiljøet, dog er der i Nanortalik fundet ganske svage forhøjelser af TBT i muslingeprøver.
PCB den væsentligste miljøbelastning
Den væsentligst miljøbelastning kan relateres til PCB, der er markant forhøjet i alle
de indsamlede prøver af musling og ulkelever. Der ses også mindre påvirkning af
dioxin og bromerede flammehæmmere i prøver fra Attu og især fra Nanortalik.
Der er registreret forhøjede værdier af sværtnedbrydelige pesticider (f.eks. DDT) i de
fleste prøver af musling og ulkelever i forhold til baggrundsværdier.
Klassificering af miljøtilstanden
De grønlandske miljømyndigheder benytter ikke bestemte kvalitets- eller grænseværdier
for specifikke forureningsstoffer til at vurderer forureningstilstanden.
I Norge er der udviklet et system til at klassificere de målte miljøtilstande. Klassen ”moderat forurenet” optræder i nogle tilfælde for bly, kobber og kviksølv i prøver af musling og tang indsamlet i havet ud for dumpene.
Klassen ”markant forurenet” kan ses ved Nanortalik for stofgruppen PCB. Klasserne
”stærkt forurenet” og ”meget stærkt forurenet” er ikke konstateret ved denne undersøgelser.
Overskridelser af grænseværdier for fødevarer
For PCB i ulke indfanget ud for dumpene i Nanortalik og Aasiaat overskrider de målte
koncentrationer grænseværdien for fisk (dvs. EU- og islandske grænseværdier for
fødevarer).
Miljøbelastning i forhold til affaldstype
De indsamlede vandprøver kan relateres til følgende affaldstyper:
- Nydeponeret blandet affald/husholdningsaffald,
- Nydeponeret bygningsaffald/storskrald og jernskrot
- Ældre, blandet husholdningsaffald.
Det nye, blandede affald/husholdningsaffald indeholder stort set alle affaldsfraktioner,
og er blevet deponeret sammenblandet og afbrændt regelmæssigt. Perkolatet kan
karakteriseres ved høje koncentrationer af alle forureningskomponenter, herunder
tungmetaller, PCB, bromerede flammehæmmere, TBT, fenoler, PAH, kulbrinter og
dioxin.
Kildestyrken af de organiske forureningskomponenter er imidlertid ikke konstant, formentlig
som følge af naturlige klimatiske forhold. Ved den sidste prøvetagning i 2004
kunne der således ikke registreres indhold af organiske miljøgifte i perkolatet.
Meget tyder på, at sammenblanding af husholdningsaffald med olie- og kemikalieaffald
i kombination med åben afbrænding giver den største miljømæssige belastning
af tungmetaller og organiske miljøgifte.
Perkolat fra jerndumpe med storskrald, bygningsaffald, jernskrot og lignende affaldsfraktioner
har tilsyneladende relativ høje koncentrationer af tungmetaller. Der er desuden
konstateret indhold af PAH, PCB, fenol , oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler.
Kildestyrken er dog lavere end i det blandede husholdningsaffald. Indholdet
af TBT er stort.
Perkolat fra ældre eller afsluttede dumpe (Eqalugaarsuit og dele af dumpen i Attu)
har et meget lavt indhold af tungmetaller, fenol og TBT. Der er ikke konstateret indhold
af organiske forureningsstoffer i prøver fra de ældre dumpe.
Forureningens udbredelse i havmiljøet
Prøver af sediment fra havbunden, musling og tang indsamlet i forskellig afstand fra
dumpene viser, at forureningen tilsyneladende er begrænset til det nærmeste område
ud for dumpene. Det skal dog anføres, at forureningens udbredelse i havet ikke er
blevet fastlagt præcist i denne undersøgelse.
Forslag til videre tiltag
Undersøgelsens konklusioner hviler på et relativt spinkelt datagrundlag.
Den væsentligste usikkerhed og/eller mangler ved denne undersøgelse i
forhold til at give en endelig vurdering af de grønlandske dumpes miljømæssige betydning
for befolkning og natur er:
- Mere præcis måling/beregning af det udsivende vands mængde fra dumpene,
herunder variationen i mængde og indhold af forurening.
- Hydraulisk modellering af stoffernes transport og nedbrydning/fortynding i
havmiljøet.
- Økotoksikologisk risikovurdering af dumpenes miljømæssige påvirkning af mennesker,
fangstdyr og konsumfisk.
- Mere præcis fastlæggelse af, hvor forureningen udstrækker sig fra dumpene.
- Undersøgelse af dioxin i andre prøvetyper end musling for bedre at forstå, hvorfor
den store dioxinudledning fra nogle dumpe næsten ikke kan påvises i miljøprøver.
Undersøgelsen af dumpene er foretaget af konsulentfirmaet Carl Bro a/s, mens
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har foretaget den marine miljøundersøgelse.
Det praktiske feltarbejde blev udført i september 2003. Der blev udtaget supplerende
prøver det efterfølgende år i august/september 2004.
Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Direktoratet for Miljø og Natur og Miljøstyrelsen via DANCEA-programmet.
| 
