Behandling af elektronikaffald

Kurset gennemgår bl.a. emnerne håndtering, adskillelse, miljøproblemer,og genanvendelsesmuligheder for elektronikaffaldet. Hent billedeksempler til kursusbeskrivelse og undervisningsmaterialet Manual 2006 her.
Bilag
  • Billedbilag Billedbilag til kursusbeskrivelse til kurset: Behandling af elektronikaffald.

Håndtering af elektronikaffald, kølemøbler og batterier - Manual 2006 

Kursusindhold

Teoretisk gennemgang af problematikken med behandling af elektronikaffald, herunder

· Lovgivning

· Krav til oparbejdning

· Miljøproblemer ved elektronik

· Hvilke farlige elementer findes der i elektronikaffald ?

· Hvilke ressourcer findes i elektronik

· Genanvendelsesmuligheder

· Hvordan håndteres og adskilles emner inden for elektronikaffald. Der gennemgås en lang række emner, som er almindeligt forekommende og nogle mere sjældne, men miljømæssigt væsentlige.

· Hvilket værktøj skal være til rådighed

· Sortering af fraktioner

· Sortering af batterier

· Arbejdsmiljø, herunder luft, ergonomi, løft, risiko for skader

Teoridelens Varighed: 3-4 timer inklusiv pauser

Herefter arbejder kursisterne i praksis med adskillelse af elektronik under instruktion af kursusholderen. Varighed: 3-4 timer (resten af dag 1)

Dag 2 indledes med repetition af væsentlige dele af kursusindholdet, samt opsamling på erfaringer fra dag 1. Herunder forslag til forbedring af arbejdspladsens indretning. Herefter fortsættes med den praktiske del under vejledning af kursusholder.

Faciliteter

Til teoridelen: Mødelokale + servering.

Til den praktiske del: Helst 2 fuldt udstyrede arbejdspladser med borde, værktøj, løfteudstyr, diverse materiel til opsamling af fraktioner (containere, spændelågsfade m.v.), rulleborde, vippecontainere, Truck. Og ikke mindst indsamlet elektronikaffald til øvelsesbrug.

  Indretning af arbejdsplads

Det foreslås, at behandlingen af affald sker på to niveauer:

1. Lavt niveau , der består i en grovsortering og pakning af elektronikaffaldet på indsamlingsstedet

2. Højt niveau, som består i en adskillelse på niveau med kravene i den danske bekendtgørelse om elektronikaffald.

Indsamlingen på genbrugspladser forudsætter at der er hensigsmæssigt opsamlingsmateriel til rådighed. Vi foreslår en løsning baseret på pallebure. Se fig. 1. Pallebure kan håndteres med palleløfter (elektrisk eller manuel) eller truck. Burene kan videretransporteres i containere, såvel skibscontainere som ladcontainere.

Den egentlige adskillelse af elektronikaffald kræver at der er indrettet arbejdspladser, hvor der dels er de nødvendige værktøjer til rådighed og dels tekniske hjælpemidler til sikring af et godt arbejdsmiljø. Se eksemplerne figur 2 og 3 næste side.

I/S Reno-Nord kan efter ønske tilbyde at sammensætte en ”kom-i gang” pakke bestående af f.eks.

· Arbejdsborde

· Komplet sæt værktøj

· Løftegrej (Vacuumløfter)

· Indsamlingsmateriel (Pallebure)

· Materiel til opsamling af fraktioner

Reno-Nord kan samtidig tilbyde assistance ved indretningen af arbejdspladsen i form af indretningsforslag.

I/S Reno-Nord

Thomas Lyngholm

   

Håndtering af elektronikaffald, kølemøbler og batterier - Manual 2006