Nyttíggørelse af organisk industriaffald

Indsamling af viden om BAT har i forhold til dette projekts formål været fokuseret på:
· reduktion og optimering af vandforbrug
· reduktion af emissionen af organisk stof og kvælstof med processpildevand

Undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført i følgende faser:
1. Kortlægning
Kortlægningen er gennemført ved besøg på fabrikker i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Narsaq, hvor industrier fra Royal Greenland, Polar Rajaat, Nuka og Neqi er beliggende. Et antal fabrikker er kontaktet på telefon eller e-mail. Endelig er der anvendt data fra Grønlands Statistik, 2003.

2. Udarbejdelse af BAT-katalog
Mulighederne for at indføre BAT i fødevareindustrien med henblik på at reducere vandforbrug og emission af organisk stof med spildevandet fra virksomhederne er vurderet ud fra gennemgang af international og dansk litteratur på området. Her ud over er inddraget erfaringer fra gennemførte besøg og produktionsgennemgange i casevirksomheder. Udfra en bruttoliste over BAT muligheder er en række realistiske (ifht. grønlandske forhold) BAT forslag udvalgt og beskrevet i et BAT katalog.

3. Udarbejdelse af Nyttiggørelseskatalog
Der er udarbejdet et Nyttiggørelseskatalog, der gennemgår den nuværende anvendelse af restprodukter og evaluerer de mest realistiske fremtidige anvendelsesmuligheder. Kataloget er udarbejdet ved gennemgang af international litteratur og med baggrund i erfaringer fra besøg på de grønlandske virksomheder. Herefter er der analyseret på 3 scenarier:

1. Første scenarium omhandler produktion af hundefoder hvilket er relevant for slagteindustrien (Narsaq) og fiskeindustrien (Sisimiut, Ilulissat mv.) (valgt fordi deponeringen af slagteriaffaldet er et stigende æstetisk og lugtmæssigt problem for lokalsamfundet i Narsaq. Derudover importeres der årligt ca. 600 tons hundetørfoder til Grønland. Dvs. der er et marked for et hundefoderprodukt med en vis holdbarhed.)Dette scenarium er lovende og kan blive økonomisk bæredygtigt.
2. Andet scenarium omhandler kitosanproduktion, hvilket er relevant for rejeindustrien (Sisimiut, Ilulissat mv.) (valgt på baggrund af markedsværdien af produktet samt det miljømæssige problems omfang (fjordforhold lokalt og lav pris på rejemel) Beregningerne viser, at produktion af kitosan sandsynligvis vil være økonomisk bæredygtigt, hvis rejeaffaldet ikke skal transporteres hen til anlægget, men kan placeres lige ved rejefabrik.
3. Tredje scenarium omhandler omkostningerne forbundet med spildevandsrensning med luftflotation, hvor slammet kan afsættes til foderproduktion m.v. luftflotation (valgt på baggrund af at slammet fra processen er ugiftig og kan nyttiggøres). Beregningerne viser, at produktion næppe er rentabelt.

Myndighedernes fremme af BAT og nyttiggørelse af organisk industriaffald:
En status for myndighedernes regulering af organisk industriaffald er udarbejdet, og i forlængelse heraf er der opstillet forslag til regulering som kan fremme nyttiggørelsen af restprodukter. Herudover er der udarbejdet kortfattede og overskuelige brancheblade, som skal fungere som støtte for myndighedernes praktiske regulering af reje- og fiskeindustrier samt slagterier. Branchebladene giver overblik over emissioner, BAT og mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter.

Hovedkonklusioner:
Kortlægningen af organisk affald (eller organiske restprodukter) fra den grønlandske fødevareindustri har vist, at mængden af restprodukter fra rejeproduktionen udgør ca. 31.700 tons pr. år i 2003. Restprodukt fra krabber udgør ca. 2.150 tons pr. år. Mængden af restprodukter fra krabbeforarbejdning vurderes at være faldende på grund faldende fangst af krabber. Den geografiske fordeling af dette restprodukt følger naturligvis de store rejefabrikker, der er beliggende i Narsaq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat.

Restprodukter fra produktion af hellefisk udgør ca. 7.750 tons pr. år. Også dette tal er formentlig faldende, da udnyttelsen af de forskellige dele af hellefisken er stigende. Mængden af restprodukt fra torsk og andre fisk udgør hhv. små 2000 tons pr. år og ca. 4.500 tons pr. år. Geografisk er restproduktet fra forarbejdning af diverse fiskearter fordelt geografisk i byerne Nuuk, Maniitsoq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq og Upernavik, som byerne med den største mængde restprodukt fra fiskeforarbejdning (over tusind tons restprodukt pr. år). Mængden af restprodukt fra slagteindustrien fra får og lam udgør 162 tons pr. år. Dette restprodukt udgør et æstetisk problem idet det nedgraves i gruber, hvor nedbrydningen er langsom p.g.a. de lave temperaturer. Denne type restprodukt findes i Narsaq.

Nedbringelsen af mængderne af restprodukt har været koncentreret dels om undersøgelse af BAT muligheder i de enkelte industrier, dels om undersøgelse af mulighederne for at nyttiggøre affaldet.

Fødevareindustrien i Grønland kan reducere sit vandforbrug og emissionen af organisk stof (organisk affald) i spildevandet fra virksomhederne gennem indførelse af BAT. Undersøgelsen viser i form af et BAT-katalog, at BAT kan indføres i form af følgende generelle tiltag:

· God husholdning
· Simpel spildevandsrensning
· Renere produktionstiltag

Med baggrund i diskussioner med industrien konkluderes det, at det vil være en god ide at implementere miljøledelsesystemer som et fælles branchetiltag med støtte og vejledning fra myndighederne. BAT-muligheder skal søges indført under samtidig vurdering af økonomiske konsekvenser og lokale forhold vedrørende vandtilgang, samt suppleres af muligheder for håndtering af eventuelle restprodukter fra f.eks. simple renseteknikker. Disse foranstaltninger findes generelt set ikke i dag.

Undersøgelserne viser, at der muligvis kan være et miljømæssigt og økonomisk potentiale i at udnytte restprodukter fra fiske- og slagteindustrien til hundefoder. Der kan også være et miljømæssigt og økonomisk potentiale i at udnytte rejeskaller til produktion af rejemel til foder og som jordforbedringsmiddel. Rejeskallerne kan også udnyttes til produktion af kitin/kitosan. Disse stoffer kan anvendes i den farmaceutiske industri eller til vandrensning. Det er dog et marked der er præget af hård priskonkurrence, ikke mindst fra kinesiske producenter.

Undersøgelsen af myndighedernes muligheder for at fremme nyttiggørelsen af det organiske industriaffald viste, at indsatsen bør være markedsorienteret, således at både fiskeindustri/slagterier og aftagere af restprodukterne får et økonomisk udbytte. Generelt set er der i dag ikke politisk stemning for at indføre grønne afgifter. Men en afgift på organisk industriaffald beskrives i en udredning til hjemmestyret som relativt let at administrere, da affaldet blot vil kunne opgøres som differencen mellem indhandlede og producerede mængder. En sådan afgift vil kunne give virksomhederne incitamenter for i højere grad at nyttiggøre restprodukterne.

Herudover ses målrettet information, som et effektivt virkemiddel. Fiskeindustri og slagterier i Grønland skal i dag i stort omfang selv finde information omkring BAT og nyttiggørelse af restprodukter. Myndighederne giver ingen systematisk information til virksomhederne. Men det kan være vanskeligt for de enkelte fiskeindustrier og slagterier at magte at sætte sig ind i, hvad den seneste udvikling er internationalt set på dette område. Informationen kan f.eks. formidles via en hjemmeside, hvor mulighederne for alternativ anvendelse af restprodukter beskrives. Hjemmesiden kan i høj grad bestå af links til andre internationale hjemmesider, hvor udnyttelsen af alternative restprodukter løbende diskuteres og nyhederne beskrives.

Projektresultater.
Undersøgelserne har vist, at restprodukter fra fiskeindustrien og slagterier kan fordeles som vist i figur 1.

Figur 1: Mængder af restprodukt fordelt på type (branche) og mængde (tons). Baseret på data fra 2003.

Det ses her, at rejeskallerne udgør langt den største del af det organiske restprodukt – ca 31.700 tons. På de fleste fabrikker udledes skallerne med spildevandet eller dumpes. I en enkelt fabrik separeres de og udnyttes til rejemel.

Restprodukt fra hellefiskproduktionen udgør den næststørste fraktion. Udnyttelsen af de forskellige dele af hellefisken er dog stærkt stigende, og affaldsmængden altså faldende. I en enkelt fabrik udnyttes restprodukter til produktion af fiskemel og -olie.

Undersøgelsen af mulighederne for at nedbringe mængden af restprodukter der udledes med spildevandet fra fabrikkerne, ved indførelse af BAT, har ligeledes omfattet mulighederne for at spare vand. Vand som ressource er som oftest ikke begrænsende for produktionen, men ofte er fremføringssystemerne pressede af lav kapacitet. Mulighederne for at reducere vandforbruget og organisk stofemission med spildevandet er beskrevet i et BAT katalog, der sammenholder internationale og danske erfaring med de konkrete erfaringer, der blev gjort i forbindelse med besøg på 6 grønlandske fødevarevirksomheder.

Udnyttelsen af de forskellige fiskearter vurderes at være stigende i fabrikkerne, og det er indtrykket, at markederne for nyttiggørelse af restproduktet løbende overvåges for afklaring af, om der er nye muligheder for at afsætte fisk eller dele af fisk på nye markeder.

Udnyttelsen af rejeskallerne er heller ikke så udbredt på nuværende tidspunkt. Det er indtrykket, at mulighederne for udnyttelse af rejeskaller overvåges af rejefabrikkerne. Årsagen til, at udnyttelsen på nuværende tidspunkt er begrænset til en enkelt rejemelsfabrik, er umiddelbart at markedspriserne på produkter baseret på rejeskaller er presset. Mulighederne for at udnytte rejemel til foderbrug eller jordforbedring er gennemgået, og grundet transportomkostningerne og priskonkurrence fra fjernøstlige producenter er det svært at konkurrere.

Mulighederne for udnyttelse af rejeskaller til produktion af kitosan er også gennemgået. Også her er der en hård konkurrence på markedet, og produktion skal have en vis størrelse før den er rentabel. I øjeblikket ligger grænsen over den produktion af rejeskaller, der er på de største fabrikker i Grønland. Dette betyder, at rejeskaller skal transporteres til produktionen, før den kan nå en optimal udnyttelse. Denne transport og opbevaringsomkostninger gør, at etablering af en sådan produktion vil have en relativt lang tilbagebetalingstid, og at den vil være følsom overfor fald i markedsprisen på kitosan. Den eksisterende kitosanindustri fra Island og Norge har dog udtrykt ønske om at blive involveret, hvis der etableres en kitosanindustri i Grønland.

Det mest lovende scenarie er produktion af hundefoder

Det umiddelbart mest lovende scenarie for udnyttelse af restprodukter er udnyttelse af slagte- og fiskeaffald til hundefoder. Konklusionen er, at det med det undersøgte scenarium baseret på 300 tons slagteriaffald og 1.500 tons fiskeaffald synes at være økonomisk forsvarligt at etablere et stationært anlæg til produktionen.

Det væsentligste risiko vurderes at være om der er afsætningsmulighed for de ca. 9.000 tons hundefoder, der produceres. Som nævnt er det mere end der kan antages afsat internt i Grønland, hvor der årligt er et samlet behov på ca. 11.000 tons hundefoder. Dette skyldes bl. a. at hundene i Grønland primært befinder sig nord for Sisimiut, hvor besejling i vinterperioden ikke er mulig. Der er derfor behov for opbevarings- og kølingsmuligheder for at udnytte hele produktionen i Grønland. For at økonomien skal hænge sammen må en del af produktionen eksporteres. Da fragt ud af Grønland er billigere end intern transport vil dette ikke fordyre prisen på markedet. Men der vil være omkostninger forbundet med markedsanalyse, produktudvikling og markedsføring.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under programmet Miljøstøtte til Arktis og gennemført af COWI, ROVESTA og DHI - Institut for vand og miljø. 

Det er igangsat for at kunne give et fagligt input til DMN og fabrikkernes dialog om tiltag, som kan føre til opbygning af grønne virksomhedsprofiler og udnyttelse af nye forretningsområder for restprodukter.